Afsporet tog fjernet: DSB forventer normal togdrift

Et passagertoger fjernet fra sporet ved Horsens, så alle tog kører efter den plan, der i forvejen var lagt på grund af sporarbejdet.

Det var et IC3-tog, der i aftes kørte af sporet ved Horsens på en strækning med sporarbejde (arkivfoto). (Foto: René Strandbygaard © DSB)

Et afsporet tog nær Horsens er blevet fjernet fra skinnerne, og togene vil køre igen tidlig søndag morgen. Det oplyser DSB på sin hjemmeside.Et passagertog kørte lørdag af sporet ved Horsens, så passagerer mellem Vejle og Skanderborg blev henvist til busser.

Sent lørdag aften blev Havarikommissionen imidlertid færdig med sit arbejde, og DSB kunne gå i gang med at fjerne toget.Skinner har taget skadeBanedanmark oplyser til Ritzau, at nogle skinner ikke slap godt fra episoden.- Nogle af skinnerne har taget skade. De er gået i stykker ved et sporskifte. Men vi kører efter den plan, der er lavet til søndag i forvejen. Det er ikke fuldt omfang, men efter planen på grund af sporarbejde, siger Steen Sørensen, togleder i Banedanmark.

Ingen mennesker kom til skade, da toget med cirka 100 passagerer om bord pludselig kørte af skinnerne på en strækning med sporarbejde.Forreste del røg af sporetDerfor kørte toget med lav hastighed, da den forreste del af toget røg af sporet.- Vi ved ikke, hvordan det kommer til at se ud i ugen. Det bliver nok afklaret i løbet af søndag, siger Steen Sørensen.Det er endnu uvist, hvorfor toget kørte af sporet. Banedanmark har haft en undersøgelsesvagt ude på stedet, men afventer nu Havarikommissionens afgørelse./ritzau/

Facebook
Twitter