Vand, sæbe og knofedt får ikke længere så meget af danskernes opmærksomhed, som tidligere i epidemien. Både håndhygiejne og social distancering lader til at være for nedadgående ifølge et stort forskningsprojekt.

Det store forskningsprojekt, HOPE – How Democracies Cope With Covid-19, som undersøger danskernes adfærd under coronakrisen, ser tegn på, at danskerne slækker på alle tre parametre, som forskningen måler på.

Michael Bang Petersen, som er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af forskningsprojektet, påpeger, at det er en langsomt faldende tendens, som er bekymrende.

- De seneste tal bekræfter en tendens, som vi har set, nemlig at folk i mindre grad følger de her anvisninger om at have høj håndhygiejne og undgå forsamlinger. Vi ser en langsomt faldende tendens, fra dengang det var på sit højeste.

Det er ellers ikke mange dage siden, at Kåre Mølbak roste danskerne for at være så gode til at holde afstand, at virussets smittetryk var endnu lavere end forventet.

Michael Bang Petersen fortæller, at danskerne generelt set stadig gør det rigtig godt, men kurven viser, at vi hele tiden slækker en lille smule mere.

- Danskerne har ikke smidt tøjlerne eller givet op. Vi vil gerne gøre, som vi får besked på, men vi kan måske bare i mindre grad.

Forskningslederen mener, at to faktorer ligger til grund for, at danskerne slækker på adfærden. Falsk tryghed og udmattelse.

- Folk kigger på smittetallene, og ser, at det ikke ser så slemt ud, og at det egentlig går meget godt, det gør dem ubekymrede. Den anden faktor er, at det er hårdt. Det her, at holde afstand, det er en udholdenhedssport, så selv dem, der synes, at det her stadig er alvorligt, de bliver bare trætte, og giver derfor langsomt slip.

Danskerne skal holde ud

Forskningsprojektet spørger ind til tre ting: Håndhygiejne, hvorvidt man undgår lokaler og forsamlinger med mere end ti personer, og om man generelt har ændret adfærd. Alt det begyndte HOPE at måle fra den 13. marts, hvor Danmark officielt lukkede ned.

Danskerne var, for alle tre parametre, meget regelrette, da Danmark lukkede ned. Det toppede omkring 23.-25. marts. Siden da er det langsomt begyndt at gå den forkerte vej. De seneste tal viser, at den udvikling fortsætter.

- Det er bekymrende. Og det er det, fordi i en epidemi er smitten først og fremmest påvirket af vores adfærd. Det vi gør i dag, det er, hvad der afgør smittekurven om 14 dage, siger Michael Bang Petersen.

Han forklarer, at smittetallet altid er 14 dage forsinket. Derfor vil man først se konsekvenserne af slækket adfærd to uger efter den begynder. Men hvis vi først retter ind der, er det egentlig for sent, mener Michael bang Petersen.

- Vi skal helst stå i en situation, hvor vi retter ind, inden vi kan se det på smitttallene.

En lang vinter

Michael Bang Petersen forklarer, at det er vigtigt, vi holder ud og bliver ved med at holde adfærden ved lige, som kan forhindre smitte. Særligt nu hvor dele af samfundet åbnes igen, er det vigtigt, at vi holder disciplinen.

- Det er nu, hvor samfundet åbner, at vi som borgere skal holde igen, for at undgå, at smitten spreder sig yderligere. Ellers kan vi ende med at få den famøse anden bølge, hvor vi mister alt det, som vi har vundet.

Selvom forskningslederen medgiver, at det kan være hårdt og udmattende at blive ved med at følge den gode adfærd, hvor man holder afstand og vasker og spritter sine hænder, skal vi holde ud.

- Der er formentlig mange, som tænker, at krisen snart er overstået. Men man skal indse, at dette ikke er en enkelt dag eller to med snestorm, det er en hel vinter, som vi skal stå igennem. Og den er kun lige startet.