Afstandskrav, flaskehalse og for få håndvaske kan betyde, at nogle skoler må udskyde åbning

Skoleledere og kommuner arbejder lige nu på højtryk for at kunne genåbne skoler.

På Bymarkskolen i Hobro er forælder Per Bjørn Salling og skoleleder John Schulz trygge ved, at de yngste elever i næste uge skal tilbage i skole. Men der er flere udfordringer at forholde sig til inden. (Foto: Alberte R. Kling-Petersen DR Nordjylland)

- Vi bruger ikke børn som forsøgskaniner.

Det slog direktør i

Sundhedsstyrelsen
Søren Brostrøm fast her til formiddag på et
pressemøde
.

Efter at statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften orienterede om den gradvise åbning af Danmark, der blandt andet indebærer en genåbning af

daginstitutioner
og skolegang for de mindste elever, har mange ellers luftet deres bekymring.

Vil børnene være ekstra udsat for smitte, og hvad med pædagoger, lærere og forældre?

Men med de

restriktioner
, der samtidig sættes i værk, er der fornuft i at åbne institutionerne, lyder det fra Søren Brostrøm.

- Det er vores klare vurdering, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at gennemføre en kontrolleret genåbning, siger han.

Sundhedsministeriet har i alt udsendt tre vejledninger, som skoler og

daginstitutioner
skal overholde for at
forebygge
smittespredning. I
vejledningerne
er der særligt fokus på rengøring, håndhygiejne og på at holde afstand.

Samtidig er der dog den erkendelse, at man ikke kan have samme forventninger til børn, som man kan til voksne.

- Vi kan lave rigtig mange

retningslinjer
, men vi ved godt, at børn er børn, og at de vil lege med andre børn, og at de skal trøstes, hvis de er kede af det. Det er der taget højde for, siger Søren Brostrøm.

Adfærd er den største udfordring

Med de

retningslinjer
, der er udstukket fra ministeriet, er det nu op til kommuner, skoler og institutioner at finde ud af, hvordan de helt konkret vil indrette deres dagligdag, så smittespredningen mindskes.

Og det kræver hårdt arbejde.

For eksempel på Bymarkskolen i Hobro, hvor 360 elever nu skal tilbage i skole.

- Den største udfordring er ikke at måle op i forhold til, hvordan vi kan være her. Det er mere det med de adfærdsretningslinjer, vi skal overholde. Hvordan får vi børnene til at gøre det, og hvordan bliver de voksne gode til at fortælle om det? spørger skoleleder John Schulz.

Der stilles ikke krav til det maksimale antal af personer, der må være samlet på skolen eller i institutionen.

Men der er for eksempel regler om, at man ikke må dele mad med hinanden, og at borde og stole skal arrangeres, så de har en afstand på minimum to meter mellem hinanden.

Udeskole er en mulighed

En af mulighederne bliver at flytte dele af undervisningen udenfor.

Det vil give god mening, vurderer Andreas Rasch-Christensen, der forskningschef ved VIA University College i Aarhus.

- Det kunne for eksempel ske ved at se på

mindesmærker
fra besættelsestiden i landskabet i historieundervisningen, eller man kan lave løbediktater, hvor eleverne
parvis
finder ord, som lærerne har hængt op, og hjælper hinanden med at stave dem.

På grund af de mange forandringer skal man dog ikke regne med, at det faglige udbytte bliver på helt samme niveau som før.

Sådan lyder det blandt andet fra skolechef i Billund Kommune Morten Kirk.

- Vi har brug for lige at se tiden an de første par uger i forhold til, hvad vi kan, og hvad vi har af muligheder. Vi kan nok ikke forvente, at hele lærerplanen er klar fra onsdag i næste uge. Men det er stadig nødpasningsbekendtgørelsen, der er gældende, og det betyder, at vi også kan gå lidt på

kompromis
med det faglige, siger han.

Antallet af håndvaske er et problem

Udover pladshensyn bliver en anden praktisk udfordring, at alle elever skal have vasket hænder, når de møder i skole.

Det bliver ikke nemt med de forhold, der er på skolerne i dag, siger formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal, der selv kommer fra Thisted.

- Der er ikke mange skoler i det midt- og vestjyske, der har så mange håndvaske, som det kræves, siger han.

- Det vil umiddelbart give en flaskehals ved indgangen til skolen. Så jeg tror, at skolerne skal til at overveje, om de skal sætte nogle interimistiske håndvaske op i skolegården, så de kan få folk ind, inden de klumper sig sammen, siger han.

Det kan betyde, at der nogle steder vil blive indført løbende mødetidspunkter for eleverne, så de ikke kommer på én gang, men for eksempel i tidsrummet mellem 7.30 og 9.30.

- På skoler fra 60’erne og 70’erne var der førhen mange håndvaske på gangene, men mange af dem er fjernet, fordi man ikke brugte dem, og de kun blev brugt til at pjaske med vand med.

Flere skoler vil skyde åbning

På grund af de mange udfordringer er der heller ikke nogen skoler og institutioner, der skal starte op, før de er klar til det, lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S).

- Min melding til kommunerne er meget klar. I skal ikke genåbne, før I er helt klar. Vi ved, at det kan komme til at tage noget ekstra tid, siger hun.

Reelt vil det betyde, at nogle skoler må skubbe skoleåbningen alt efter, hvilke forhold de har at arbejde med.

Det erkender også borgmester i Aarhus Kommune og formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S).

- Der vil være mange steder, hvor der ikke kan åbnes lige efter

påske
, fordi de fysiske rammer og
bemandingen
skal være helt på plads, siger han.

Tilbage på Bymarkskolen i Hobro er næstformand for skolebestyrelsen og far til to elever Per Bjørn Salling dog tryg ved, at hans børn snart skal starte i skole igen.

- Vi er jo allesammen bekymrede om det, vi er ude i for tiden, men vi er grundlæggende trygge. Sundhedsmyndighederne har sagt, at det er trygt, og vi har tillid til, at skolen gør det på en forsvarlig måde, siger han.