Det skal være muligt at tale grønlandsk eller færøsk fra Folketingets talerstol.

Det har et flertal i Folketingets Præsidium netop meldt ud i en pressemeddelelse.

Det betyder, at medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne nu får mulighed for at tale grønlandsk og færøsk i Folketingssalen og får ekstra taletid til selv at oversætte til dansk.

Folketingets øverste ledelse har tidligere varslet, at en tolkeordning var på vej. Det skete, efter Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam under en debat insisterede på at tale grønlandsk fra talerstolen og svare på grønlandsk på de spørgsmål, der kom fra salen.

Hidtil har det dog været uvist, hvordan Folketingets Præsidium ville skrue en tolkeordning sammen.

I starten af ugen genoptog medlemmerne af præsidiet så sagen og er kommet frem til en løsning, som altså ikke lægger op til, at der skal simultantolkes mellem grønlandsk og dansk i salen, som man gør det i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Et flertal i Præsidiet er også blevet enige om at skriftlige redegørelser, der danner grundlag for årligt tilbagevendende debatter om grønlandske og færøske forhold, bliver oversat.

Det gælder blandt andet åbningsdebatten og de årlige redegørelser om Rigsfællesskabet og Arktis, oplyser præsidiet.

Tolkeordningen omfatter sprogene i Rigsfællesskabet. Det vil sige dansk, grønlandsk og færøsk.

Et flertal i Præsidiet har desuden besluttet, at folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne hver især får tilbudt ekstra midler til at ansætte deres egen tolk. Tolken kan bistå dem med at formidle folketingsarbejdet til offentligheden i Grønland og på Færøerne, skriver præsidiet i pressemeddelelsen.

'Ikke den bedste løsning'

Hos politiker Markus E. Olsen fra partiet Siumut bliver nyheden fra præsidiet modtaget med skepsis.

Han skal være suppleant for Aki-Matilda Høegh-Dam i to uger og når lige at få åbningsdebatten med. Han ærgrer sig over, at der ikke er lavet en ordning, som giver mulighed for simultantolkning.

- Hvis jeg taler grønlandsk, skal jeg selv oversætte til dansk. Det er ikke lige den bedste løsning, siger Markus E. Olsen.

Han mener, at der bør være samme vilkår som i det grønlandske parlament, hvor der bliver simultantolket. Hvis man kan gøre det i Grønland, bør det ikke være et spørgsmål om penge at indføre samme ordning i Danmark, forklarer han.

- Sprog er magt. Det hjælper ikke, at man underminerer en anden kultur, et andet sprog med andre betingelser, siger han.

Han vil gerne tale grønlandsk fra talerstolen til åbningsdebatten og har tidligere sagt, at hvis han skal levere sine budskaber, uden at de bliver misforstået, er det bedst, at han taler på sit modersmål.

- Jeg har en formuleringsevne på mit eget modersmål, som er meget bedre, end når jeg taler dansk, siger Markus E. Olsen.

Han vil nu genoverveje, hvordan han vil gribe det an, når han skal tale ved Folketingets åbningsdebat.

Et ønske fra Siumut

Det er det grønlandske parti Siumut, der har været fortaler for at kunne tale på sit modersmål i Folketinget.

- Jeg er folkevalgt fra Grønland, begyndte Aki-Matilda Høegh-Dam.

- Grønland er et valgdistrikt i sig selv. Jeg fører valgkamp på grønlandsk. Men jeg kan ikke repræsentere mit folk i Folketingssalen på det sprog, der er det officielle sprog i Grønland, sagde hun til Ritzau efter debatten om Rigsfællesskabet, hvor hun talte grønlandsk.

Du kan se Aki-Matilda Høegh-Dams tale i Folketingssalen i videoen herunder:

SF's Karsten Hønge ville ikke deltage i optrinnet, og han understregede i salen, at han ikke ønskede at være "statist" i det, der foregik, som i hans optik var et stunt, der skulle bruges i de grønlandske medier.

De to færøske folketingsmedlemmer, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF), har tidligere sagt, at de ikke har et ønske om at tale færøsk i Folketinget.

En sag for præsidiet

Folketingets Præsidium har også besluttet, at der skal gennemføres kurser for folketingsmedlemmer og ansatte om Grønlands og Færøernes historie, kultur, den politiske situation og sprog.

Det skal styrke forståelsen for forhold, der gælder for de nordatlantiske lande i Rigsfællesskabet, lyder ambitionen ifølge præsidiet.

Derudover skal dele af Folketingets hjemmeside oversættes. Det gælder beskrivelser af blandt andet folketingsarbejdet og folkestyrets indretning.

Hverken Grundloven eller Folketingets forretningsorden har forhindret, at folketingsmedlemmer får mulighed for at tale grønlandsk eller færøsk i Folketinget.

Derfor har det været op til Folketingets Præsidium at tage den endelige beslutning.

I juni drøftede medlemmerne første gang sagen. Her bad de Folketingets administration om at lave forskellige forslag til en tolkeordning, der imødekommer muligheden for at tale grønlandsk eller færøsk.

I den forbindelse kom det frem, at det vil koste mere end 200 millioner kroner, hvis Folketinget kopierer den tolkemodel, der anvendes i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Her bliver tale simultantolket mellem grønlandsk og dansk, ligesom parlamentariske dokumenter er til rådighed på begge sprog.

Det foregik ikke helt uden gnidninger, da Aki-Matilda Høegh-Dam talte grønlandsk i Folketingssalen: