Aktionsgruppe frygter Barnets Lov vil mistænkeliggøre forældre: Men Børns Vilkår vil beskytte børnene for enhver pris

Aktionsgruppen for Børns Velfærd er imod regeringens 'Barnets Lov' og den skærpede pligt til at melde bekymringer ind om børn.

Antallet af underretninger på børn er mere en fordoblet siden 2014, efter der blev indført skærpet underretningspligt (arkivfoto). (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

"Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag."

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun satte emnet på dagsordenen i nytårstale og lovede, at hun ville være "børnenes statsminister".

Ordene blev startskuddet til Barnets Lov, som regeringen håber på at få vedtaget til efteråret.

Hensigten om at sikre, at færre børn skal leve i hjem med vold og mistrivsel kan de fleste være enige om, men midlerne skaber derimod splittelse blandt eksperter og fagfolk.

Det skal nemlig ske via flere tidlige anbringelser og flere underretninger (altså besked til kommunen) om børn fra lærere, pædagoger og andre fagfolk. Det har ført til oprettelsen af Aktionsgruppen for Børns Velfærd, der ifølge Politiken har fået flere end 2.300 medlemmer på Facebook på få uger.

Seks fagfolk fra børneområdet står bag gruppen, der er imod Barnets Lov og imod lovgivning om tidlige underretninger, som gruppen mener, fratager fagpersonernes deres ansvar for at undersøge tingene nærmere og presser kommunerne til langtrukne sagsforløb og fejlagtige slutninger.

De er blandt andet bekymrede over, at antallet af underretninger til kommunerne er steget fra 65.000 i 2014 til 138.000 i 2019, samtidig med, at ingen ved, hvor mange af dem der er grundløse.

- Det er fuldstændig løsrevet fra den virkelighed, som barnet lever i, og det er slet ikke sådan, vi plejer at arbejde med børns udsagn i det forebyggende arbejde i Danmark, siger medstifter Per Schulz Jørgensen, der er professor og tidligere formand for Børnerådet, i P1 Morgen.

Han henviser blandt andet til en af gruppens andres stiftere, jurist Mette Appel Skjolden, der selv oplevede, at kommunen modtog en underretning om hende, da hendes søn i børnehaveklassen for sjov havde sagt, at hans mor slog ham.

Per Schulz Jørgensen mener, at det er et eksempel på en helt forkert måde at gå til sagerne på, og at det udhuler hele systemet om ikke kun at høre, hvad barnet siger, men også undersøge, hvad dets behov er.

Skal ikke klippe hul i sikkerhedsnettet

Aktionsgruppens synspunkter møder dog modstand fra Børns Vilkår, der savner børnenes perspektiv.

- Vi skal først og fremmest huske, at den her lov ikke er sat i verden for at beskytte forældrene, den er sat i verden for at beskytte børnene. Og derfor er vi som Børns Vilkår nødt til at råbe op, inden vi begynder at ændre eller fjerne en meget vigtig del af det sikkerhedsnet, der er omkring børn i Danmark, siger direktør Rasmus Kjeldahl i P1 Morgen.

Organisationen mener helt modsat aktionsgruppen, at der bliver indberettet for lidt.

- Derimod oplever vi, at den måde, kommunerne håndterer underetningerne på, er et problem. Derfor opfordrer jeg til at fokusere på dét og ikke klippe store huller i det sikkerhedsnet, der er omkring vores børn, siger Rasmus Kjeldahl.

Det afviser Per Schulz Jørgensen.

- For vi har gennem årtier udviklet et fantastisk sikkerhedsnet omkring børns liv. Det er sundhedsplejen, dagtilbuddet og skolen, siger han.

Lærere og pædagoger bør undersøge sagen selv

Han mener, at når pædagoger eller lærere hører et udsagn som i tilfældet med Mette Appel Skjoldens søn, bør de i stedet for at underrette kommunen tale med barnet og de andre voksne omkring det - både lærere og forældre. Ligesom man altid har gjort.

- I den gamle forebyggelsesmodel kom underretninger først ind på et tidspunkt, hvor samarbejdet ikke fungerede, eller bekymringen blev for stor. Så når Rasmus Kjeldahl taler om at klippe huller i sikkerhedsnettet, er det lige præcis det, der sker med den nuværende måde, som ændrer og udhuler vores system, siger Per Schulz Jørgensen.

Modsat er direktøren i Børns Vilkår bekymret for at lægge for stort et pres for at lave egne undersøgelser over på lærere og pædagoger, der sjældent har tid eller er kvalificerede til det, mens det også vil skabe en uhentsigtsmæssig kultur.

Rasmus Kjeldahl er direktør i Børns Vilkår. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- De skal gøre det, der er tanken med underretninger til kommunen, og det er at dele deres bekymringer.

- Underretninger har den store fordel, at de lander hos kommunen, og hvis kommunen håndterer det rigtigt, kan underretninger fra forskellige sider være brikker til det puslespil, som giver et indtryk af barnets samlede situation, siger Rasmus Kjeldahl.

P1 Morgen ville gerne have haft social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til at deltage i debatten, men hun havde ikke mulighed for at stille op. I steder skriver hun:

- Det er helt afgørende, at vi som samfund opdager og ser de udsatte børn og unge, der har brug for hjælp og støtte, og her spiller lærere og pædagoger en vigtig rolle. Når fagpersoner er underlagt en skærpet underretningspligt, så er det jo netop, fordi de med deres faglighed har et særligt blik for tegn på mistrivsel hos børn. Derfor har de også en særlig pligt til at være opmærksomme på, hvornår de skal underrette kommunen, skriver Astrid Krag.

FacebookTwitter