Det skorter ikke på politiske ambitioner om at styrke overvågningen i Grønland.

Det spiller en central rolle i det nye forsvarsforlig, men allerede i 2021 udstationerede Forsvaret permanent et overvågningsfly til netop den opgave.

Med kort varsel året rundt skulle flyet stå til rådighed klar til at patruljere luftrummet eller indgå i redningsberedskabet i Grønland.

Sådan gik det ikke. Forrige år var Forsvarets Challengerfly kun til rådighed i halvdelen af den lovede tid, og det halter fortsat.

Fra 1. august 2022 til den 23. juni i år har flyet ikke været til rådighed i 87 dage.

Det skyldes, at der har været et øget behov for at vedligeholde flyet samt tekniske udbedringer, oplyser fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et svar til Folketingets Forsvarsudvalg.

Det huer ikke folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA), at der er huller i overvågningen:

Det frustrerer folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra det grønlandske parti IA, at aftalen ikke bliver overholdt.

- Det er en kæmpe bommert, at man ikke har prioriteret, at man er mere til stede i Arktis i forhold til at sikre, at overvågningen lever op til de politiske målsætninger, siger Aaja Chemnitz, der har stillet spørgsmålet til forsvarsministeren om, hvordan luftovervågningen i Grønland ser ud i dag.

Det var tilbage i 2016, at den daværende VLAK-regering sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik en aftale om at styrke Forsvarets opgaver i Arktis.

Partierne ville blandt andet øge Forsvarets tilstedeværelse med et Challengerfly, som i 2021 permanent blev udstationeret med base i Kangerlussuaq i Vestgrønland.

Ifølge Aaja Chemnitz slider det på tilliden mellem Grønland og Danmark, at man fra dansk side ikke kan leve op til de målsætninger om øget overvågning, man satte sig tilbage i 2016.

- Så er det jo svært at tro på, at når vi laver nye politiske målsætninger, at man så også lever op til dem fra den danske regerings side, siger hun.

Dyre at reparere

Fra 2021 til 2022 medvirkede uforudset vedligeholdelse til, at flyet kun var til rådighed i Grønland i 185 ud af 365 dage.

Forsvarets Challengerfly nærmer sig 25 års tjeneste i det danske flyvevåben. Det betyder, at de begynder at blive dyrere at reparere, forklarer Hans Peter Michaelsen, der er selvstændig forsvarsanalytiker.

- Så skal man have dem længere tid på værksted, og man skal være sikker på, at man har de rigtige mekanikere klar. Så det betyder bare, at man får mindre rådighedsgrad, når et fly begynder at blive ældre, siger han.

Det er ikke kun overvågningsopgaver, flyet skal løse. Det skal også bidrage til fiskeriinspektioner og eftersøgnings- og redningsopgaver.

Derfor giver det en dårligere opgaveløsning, når flyet ikke kan være der i den tid, man politisk har aftalt, mener Hans Peter Michaelsen.

- Det betyder, at der er perioder, hvor man ikke rigtig kan overvåge, og der vil også være perioder, hvor der måske skal være en redningsoperation, hvor man ikke har et fly, man hurtigt kan sende ud.

Også Liberal Alliance kritiserer, at man fra dansk side ikke lever op til sine egne ambitioner.

- Det er stærkt kritisabelt, at vi ikke kan løse den opgave, både fordi det handler om civilt beredskab i Grønland, men også om militær og sikkerhedsmæssig overvågning af farvandene omkring Grønland, hvor russerne kan have aktivitet, som vi ikke har kendskab til, siger forsvarsordfører Carsten Bach.

Et militært og civilt problem

I rammeforliget for Forsvaret, der blev indgået før sommerferien, aftalte Danmark, Grønland og Færøerne at forbedre overvågningen i Arktis og Nordatlanten.

Hvordan det skal ske, kræver yderligere forhandlinger mellem de tre lande.

Men forhandlingerne kan meget vel kan komme til at handle om indkøb af nye fly og skibe til at patruljere højt mod nord.

- Vi ser meget gerne, at vi i forligskredsen som det første afsætter midler til at få den her kapacitet "up to date", siger Carsten Bach.

Han slår samtidig fast, at der på den lange bane skal kigges på at investere i nye fly for at løse overvågningsopgaven i Grønland.

Hos De Radiale er Arktisordfører Christian Friis Bach heller ikke tilfreds med, at der er huller i overvågningen.

- Det er jo et problem, at vi ikke militært kan overvåge og i sidste ende forsvare det territorium, vi har i rigsfællesskabet. Det er også et problem civilt, fordi vi risikerer, at skibe kommer i havsnød, en fiskeriinspektion svigter, eller der opstår en miljøkatastrofe i det arktiske område, som vi ikke opdager, siger Christian Friis Bach.

Skibsskavanker

Challengerflyet står ikke alene med ansvaret for at holde øje med, hvad der sker i luftrummet eller til søs i kongerigets nordligste dele.

De såkaldte inspektionsskibe af Thetis-klassen skal patruljere året rundt, døgnet rundt med to fartøjer ved Grønland og Færøerne.

Ligesom behovet for vedligeholdelse bliver større og større i takt med Challengerflyets alder, gælder det også for inspektionsskibene.

Skibene er 30 år gamle, og det betyder, at de oftere gør i stykker og må på værft.

Hos IA står nye skibe højt på ønskelisten, ligesom Liberal Alliance og De Radikale mener, at det er nødvendigt, at afsætte penge til nye skibe.

- I første omgang er det vigtigt, at vi får igangsat en proces, så vi kan få lavet det forarbejde, der skal til, for at vi kan få en ny inspektionsskibskapacitet i Arktis, siger Carsten Bach.

- Vi skal have nye skibe. Det er der ikke nogen tvivl om, siger Christian Friis Bach.

Forsvarsminister: Situationen er ikke holdbar

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) erkender, at det ikke er godt nok:

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kalder det utilfredsstillende, at flyet to år i træk ikke lever op til at være til rådighed i den tid, den burde.

- Vores Challengerfly er heller ikke helt unge længere. Derfor skal vi også se på potentielt at anskaffe nye fly for at kunne lave den overvågningsopgave, som jo er af afgørende betydning for rigsfællesskabet. Derfor er det heller ikke holdbart, at vi ikke er i stand til at levere den overvågning, vi har aftalt, siger Troels Lund Poulsen.

Det bliver også en del af forhandlingerne, når partierne bag forsvarsaftalen sammen med den grønlandske regering skal blive enige om, hvilke kapaciteter der skal få bedre styr på overvågningen.

- Vi står over for at blive bedre til at sikre, at vi lever op til det, vi har lovet inden for rigsfællesskabet og sikre, at vi ikke kommer i den situation, at flyene har så mange nedbrud, som tilfældet har været, siger Troels Lund Poulsen.

Han maner de andre partier til at slå koldt vand i blodet på spørgsmålet om at investere i nye skibe.

Ministeren understreger dog, at man i forhandlingerne kommer til at se på enten at levetidsforlænge Thetis-klassen eller anskaffe nye skibe.