'Aldrig før har vi slukket for alle sygdomme i halvandet år': Så kan vi se frem til en snottet vintersæson?

I mere end et år har vores immunforsvar været forskånet for smitsomme sygdomme. Og sådan er vi aldrig gået ind i vintersæsonen før.

Vores immunforsvar bliver opbygget af, at vi udsættes for noget smitsomt, som dermed holder det ved lige. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Måske nyser din sidemand i bussen, din medstuderende møder halvsløj op i forelæsningssalen,eller dit barn kommer hjem fra børnehaven med snotnæse. Hvor end du bliver udsat for smitte, har du højest sandsynligt ikke været nær så udsat, siden afstandskrav og håndsprit blev hverdagskost for halvandet år siden.

Og dét sætter os i en helt særlig situation her ved vinterhalvårets begyndelse.

- Aldrig før har vi slukket for alle smitsomme sygdomme i halvandet år. Vores immunforsvar er altså ikke blevet udsat for noget af det, der holder det stærkt. Hvad kommer det lige til at betyde for den her vinter?

Spørgsmålet kommer fra en, man normalt ville opsøge for at få svar, nemlig Lars Østergaard, som er professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Men lige i år kan både han og overlæge Jens Lundgren blot følge vagtsomt med, når vintersæsonens sygdomme begynder at sprede sig.

- Det næste år her bliver tryktesten for alt, vi har lært indtil nu om luftvejsinfektion, lyder det fra Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme og overlæge på Rigshospitalet.

Begyndelsen på en særlig vinter

Du tænker måske, at sygdom og smitte har fyldt rimeligt meget det seneste år. Men under vinterens coronanedlukning fik andre smitsomme sygdomme ikke mulighed for at sprede sig i metroer og på dansegulve.

- Ingen har været syge, og det gælder alle mulige smitsomme sygdomme, lyder Lars Østergaards skarpe status på sidste vintersæson.

Lars Østergaard, professor og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital, vil ikke gisne om, præcis hvor meget de smitsomme sygdomme vil sprede sig denne vinter. Men han forventer en stigning. (Foto: Mathias Svold © Ritzau Scanpix)

Han forklarer, at dit immunforsvar bliver opbygget af, at du tit udsættes for noget smitsomt, som dermed holder det ved lige.

For eksempel florerer der hvert år virusser, som giver influenza. De, der har været så uheldige at blive smittet det ene år, vil så have opbygget noget immunitet til året efter. På den måde bliver de årlige udbrud ikke så store, forklarer Jens Lundgren.

- Men vi har ikke i moderne tider haft halvandet år uden influenza. Så det bliver meget interessant at se, siger han.

De to overlæger er ikke ude på at skræmme.

- Men rettidig omhu er fornuftigt, siger Lars Østergaard, og Jens Lundgren er enig:

- De, der har ansvaret for folkesundheden og hospitalerne, skal være meget bevidste, siger han.

Udsæt ikke småbørn for smitte

Du er højest sandsynligt ikke gået gennem livet uden at have prøvet en omgang influenza, skoldkopper eller RS-virus. Men det er der nogle, der er.

Børn under halvandet år, som dermed er født i afspritningens guldalder, er ikke blevet udsat for et genåbnet samfunds smitsomme sygdomme før nu. Og det er formentlig grunden til, at de lige nu har rigtig travlt på landets børneafdelinger.

-Vi har en helt usædvanlig høj forekomst af luftvejsinfektioner på børneafdelingen lige nu. Og jeg er bekymret, fordi det stadig er sommer, og influenzasæsonen ikke er begyndt endnu, fortæller Marie-Louise von Linstow, der er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge og formand for infektionsudvalget i børnelægernes faglige organisation, Dansk Pædiatrisk Selskab.

Derfor forbereder afdelingen sig på en vinter med flere indlæggelser. De vil gerne have flere sengepladser og mere udstyr. Men Marie-Louise von Linstow har også en appel til forældrene:

-Vær forsigtig med at udsætte børn under seks måneder for smitte. Man skal ikke medbringe sit forkølede barn i mødregruppe, mens man heller ikke skal have gæster, der er forkølede.

Men er problemet ikke netop, at de små børn aldrig har været udsat for smitte?

- Jo, men det er bedre, hvis de er ét år, når de for eksempel får RS-virus. Dén får næsten alle, inden de er to år, så de kan de ikke undgå at få den, men det er oftest de helt små, der kommer på hospitalet.

New Zealand, som er en sæson foran os, oplevede også pludselig RS-virus om sommeren, og den fortsatte ind i vinteren, forklarer Jens Lundgren, som er på billedet her. (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

Lige netop RS-virus, som især er hård for små børn, er i omløb lige nu. Og det er helt usædvanligt.

- RS-virus opfører sig helt vildt nu her, det er helt atypisk med smitte om sommeren. Men det viser bare, at betingelserne for virus er bedre i år, forklarer Jens Lundgren.

Hold dig hjemme, når du er syg

Du behøver ikke hamstre toiletpapir eller lægge puslespil, men andre af pandemiens gode vaner er værd at tage med til genåbningsfest.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at lægerne stadig opfordrer til at spritte af og blive hjemme fra arbejde, indtil man er helt rask. Det er vi nemlig ikke altid gode til, oplever læge og formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland, Camilla Høegh-Guldberg:

- Vi kan mærke, at folk har mere travlt med at komme tilbage på arbejde og få deres børn tilbage i institution. Men vi skal igen blive bedre til at blive hjemme, indtil vi er helt raske, siger hun.

- For vi kan sagtens bringe sundhedsvæsnet i knæ med andre ting end covid-19.

Den sidste betragtning er Lars Østergaard enig i.

- Jeg kunne godt se ind i en situation, hvor samfundet er presset. Men jeg ved ikke i hvor høj grad.

Facebook
Twitter