Når du møder på arbejde, er chancerne for at møde Piotr eller Agnieszka ved kaffemaskinen blevet større, end den nogensinde har været tidligere.
De seneste tal for det danske arbejdsmarked viser, at mere end hver 10. lønmodtager her i landet har et udenlandsk pas.
Det er ny rekord, og hos produktionsvirksomhederne rundt omkring i landet er andelen mange steder langt højere. Her er man helt afhængig af de udenlandske hænder for at kunne følge med.
På Sjørring Maskinfabrik vest for Thisted er de Europas største leverandør af skovle til entreprenørmaskiner, og her er hver tredje medarbejder i produktionen udlænding.
- Vi er meget afhængige af den udenlandske arbejdskraft – det kan man sige sig selv, når en tredjedel af produktionsfolkene kommer fra udlandet, siger administrerende direktør, Klaus Kalstrup.
Må takke nej til ordrer
Lige nu mangler maskinfabrikken 10-15 medarbejdere og er stødt ind i det samme problem, som flere andre steder i ”Produktions-Danmark”. Det er nemlig langt fra lige så let at skaffe udenlandsk arbejdskraft, som det har været tidligere.
Og det betyder, at virksomheden ikke længere kan følge med og må takke nej til ordrer.
Få kilometer derfra på slagteriet Tican Fresh Meat har man på landsplan cirka 1.200 ansatte, og her er halvdelen udlændinge, fortæller direktør, Niels Jørgen Villesen.
- Det er meget vigtigt, at vi får de medarbejdere ind. Vores virksomhed ville stå stille, hvis ikke vi havde adgang til de udenlandske medarbejdere.
Mange af de udlændinge, som i dag arbejder i Danmark, kommer fra central- og Østeuropæiske lande. Her kan du se udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede for hvert land i perioden mellem 1/1 - 2011 og 1/10 - 2021.
’Det er virkelig svært at følge med’
Samlet set var der i oktober 266.000 personer med udenlandsk statsborgerskab, som arbejder fuldtid i Danmark. På samme tidspunkt for 10 år siden var tallet 140.000.
På maskinfabrikken i Sjørring har ægteparret Irina og Tomas Filipovic fra Litauen begge fået arbejde. For 10 år siden slog de sig ned i Thy, og mens Tomas svejser i fabrikshallerne, arbejder Irina på kontoret.
- Mange i vores familier er flyttet. Der er ikke så mange, der bor tilbage i Litauen. Min ene søster bor også i Danmark, og den anden bor i Israel, siger Irina Filipovic.
Men selvom der er kommet mange udenlandske arbejdere hertil som Irina og Tomas, er det ikke nok, lyder det fra Dansk Industri.
- Selvom der har været en fremgang af udenlandske medarbejdere, så får vi brug for flere endnu, siger arbejdsmarkedspolitisk chef Steen Nielsen.
- De udenlandske medarbejdere har været med til at løse en del af problemet, men udfordringen med medarbejdermangel er nu så massiv, at det virkelig er svært at følge med.
Hos Dansk Industri oplever man, at det presser organisationens medlemmer, at der ikke længere er nok udenlandske medarbejdere at tage af. Og hvis virksomhederne skal kunne følge med, spiller de en "nøglerolle”, fortæller Steen Nielsen.
- Vi skulle fortsat gerne have mange flere udenlandske medarbejdere hertil, for hvis vi ikke får det, kan vi ikke holde den vækst, vi gerne vil. Det betyder, at vi kommer til at gå i stå i forhold til fremgang her i Danmark.
Skal gøre en større indsats
I Europa er der en række andre lande, der som Danmark tørster efter kvalificeret arbejdskraft. Derfor er de danske virksomheder lige nu i en benhård konkurrence om at tiltrække de kvalificerede medarbejdere.
Og samtidig bliver der færre at vælge imellem. For lande som Polen, hvor Danmark tidligere har fundet mange arbejdere, oplever selv en økonomisk fremgang, mindre arbejdsløshed og faldende befolkningstal. Da landet blev optaget i EU i 2004, var arbejdsløsheden på 19 procent, mens den i dag kun er tre procent.
Det forklarer arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jens Arnholtz.
- Det betyder, at de danske virksomheder nok i stigende grad skal lave en større indsats for at finde den arbejdskraft, de gerne vil have. Også når de går udenfor landets grænser.
Udviklingen i mange af de central- og østeuropæiske lande betyder, at de danske virksomheder i stigende grad også må se udover EU’s grænser for at finde arbejdskraft.
- Vi er rimelig afhængige af den udenlandske arbejdskraft, fordi den udgør en stor del af vores beskæftigelse i dag. Så hvis vores økonomi skal vokse, så er vi i et eller andet omfang afhængige af at kunne tiltrække arbejdskraften udefra.
Allerede nu er der dog skridt, de danske virksomheder kan tage, mener Steen Nielsen fra Dansk Industri. I stedet for at se mod Øst– og Centraleuropa, som man traditionelt har gjort, skal blikkes måske vendes sydpå.
- Vi vil meget gerne have flere spaniere, italienere og franskmænd hertil. Der er et stort potentiale, og jeg tror, vi skal blive endnu bedre til at rekruttere fra hele Europa. Det betyder også, at vi skal gøre noget mere for at markedsføre os selv over for medarbejdere fra de lande.