Alkohol ødelægger relationer i en grad, så hver sjette voksne dansker har oplevet at miste kontakten til venner og familie.

Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for organisationen Alkohol og Samfund.

Helt præcist svarer 16 procent i undersøgelsen, at de har oplevet at miste kontakten med en i deres nærmeste familie eller omgangskreds som følge af alkohol. Enten på grund af deres eget forbrug eller en andens.

Leder af Alkolinjen i Alkohol og Samfund, Bjarne Stenger Elholm, kalder det et højt og bekymrende tal.

- Det siger noget om, at alkoholproblemer er noget, der er rigtig svært at tale om, siger han.

- Der er meget tabu omkring det. Derfor er det svært at gå ind i en dialog, før det er meget alvorligt.

Knap to procent i undersøgelsen oplever, at de mister kontakten på grund at eget misbrug. 14 procent oplever, at relationen forsvinder på grund af en andens misbrug.

Alkolinjen er et rådgivningstilbud til folk, der drikker for meget og for pårørende til en med et alkoholproblem. Det er da også særligt pårørende, der ringer ind med overvejelser om at bryde kontakten med en, der har et alkoholproblem, fortæller Bjarne Stenger Elholm.

- Det er noget, der ofte kommer op i samtalerne, at man er meget i tvivl om, hvad man egentlig skal gøre herfra.

Psykisk ubehag gør det svært at blive i relationen

Anledningen for undersøgelsen er Alkohol & Samfunds årlige alkoholkampagne i uge 40.

Den har denne gang særligt fokus på antallet af danskere, som mister kontakten til venner og familie på grund af alkohol.

Ifølge Kirsten Søndergaard Frederiksen er det forbundet med både psykisk og fysisk ubehag at være pårørende til en person med et alkoholproblem. Hun er adjunkt på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet og har særligt forsket i alkoholproblemer i familien.

Hun forklarer, at de psykiske problemer kan vise sig i form af angst, depression og koncentrationsbesvær. Fysisk kan det handle om manglende appetit, søvnproblemer og generelt en oplevelse af at føle sig nedslidt i forhold til at være tæt på en med et alkoholproblem.

- Når man har en oplevelse af de her forskellige problemer, kan det være svært at være i relationen, og nogle vælger måske at bryde kontakte, for det er det, de bedst kan være i, siger hun.

Hun peger dog samtidig på, at forskning fra rusmiddelbehandling viser, at det giver rigtig god mening at inddrage familien i et behandlingsforløb.

Pårørende skal også ændre adfærd

Det er nemlig ikke kun personen med et alkoholproblem, der skal ændre sine vaner. Den øvrige familie skal også ændre adfærd, påpeger Kirsten Søndergaard Frederiksen.

- De er jo en vigtig støtte for personen, som skal drikke mindre og har brug for nogle, der støtter. Der er familien bare virkelig vigtig - også venner, hvis man kan bruge dem, siger hun.

Kirsten Søndergaard Frederiksen forklarer samtidig, at der er mange danskere, der aldrig kommer i behandling for deres alkoholproblem. Det betyder, at det er svært for de pårørende at vide, hvad de skal gøre.

Samme bekymring rejser Pårørende Netværket, Misbrugsportalen, der er en frivillig rådgivningsorganisation.

For selv om der er mange tilbud rundt om i landets kommuner og hos organisationer, mangler der nogle til at se og hjælpe dem, der ikke er i et behandlingsforløb. Det forklarer organisationens faglige leder, Jan Stig Salling.

- Nogle gange, når man er pårørende, er man det til en, som måske heller ikke er indskrevet i behandling. Hvem har så ansvaret for at sætte noget i gang? Der skal skrues op for pårørendeindsatsen, siger han.

Alkohol & Samfunds kampagne i uge 40 handler om at få flere danskere til at søge hjælp for deres alkoholproblemer og få kendskab til mulighederne for gratis behandling i kommunerne og rådgivning hos Alkolinjen.

Han drak en flaske Ouzo hver eneste morgen på familieferien. Da han havde forsøgt at droppe alkoholen over ti gange, fik hans sønner nok. Hør Jørns historie i nyhedspodcasten Tiden: