Alle unge skal lave noget: Her er de 10 anbefalinger fra ekspertgruppen

Fremover bør man sløjfe målet om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

100 procent af de unge skal fremover aktiveres efter endt folkeskole, enten ved en ungdomsuddannelse eller ved erhvervskompetencer. (Foto: Preben madsen © Scanpix)

Stadig alt for mange unge gennemfører ikke en ungdomsuddannelse.

Faktisk bliver cirka en femtedel af de danske unge ikke færdig med en ungdomsuddannelse, og fem år efter at de unge er gået ud af grundskolen, er der fortsat 28 procent, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Det på trods af et mål om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

Det skal der gøres noget ved.

Derfor nedsatte regeringen i januar sidste år en ekspertgruppe, som i dag kommer med sine anbefalinger til, hvad der skal gøres for at sikre, at flere unge kommer fra folkeskolen og over i en ungdomsuddannelse.

Rapporten omhandler især de unge, der er såkaldt "særligt udsatte", altså har forskellige problemer af forskellig karakter som misbrug eller fysisk og psykiske sygdomme.

Ekspertgruppen har lavet en 220 sider lang rapport, hvor der er 10 konkrete anbefalinger.

De 10 anbefalinger fra ekspertgruppen kan du læse her:

1. Alle skal være med

Målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, sløjfes. Fremover arbejder man med, at ingen skal ”tabes på gulvet” og indfører en 100 procentsmålsætning. Heraf skal 90 procent af alle unge på en årgang tage en ungdomsuddannelse, og 10 procent skal opnå en "erhvervskompetence", eksempelvis via et arbejde eller en ren erhvervsuddannelse. Der skal så oprettes en metode til at måle denne erhvervskompetence.

2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen

Vejledning skal være en del af den faglige undervisning i 9. og 10. klasse. Erhvervspraktik og inddragelse af virksomheder skal bruges mere. Desuden bør man udrede, hvor mange elever der helt dropper ud af grundskolen og hvorfor.

3. Samlet kommunal ungeindsats

Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats, så de unge som i dag ikke skal søge hjælp flere steder, for eksempel jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning, men kan nøjes med ét samlet sted, hvor også SSP, læsevejledning mm. skal høre under.

4. Tildel én kontaktperson pr. ung

Særligt sårbare unge bliver måske ”tabt”, fordi de selv skal styre og kontakte de mange forskellige personer, som de unge skal have kontakt til. Derfor skal disse have en gennemgående kontaktperson, som tildeles af kommunen, og som skal erstatte alle de folk, de unge ellers vil møde gennem for eksempel jobcentret, misbrugscentret, SSP eller en mentorordning. Kontaktpersonen skal være tilknyttet fra grundskolen til gennemført uddannelse, eller til den unge får fast arbejde.

5. Klart ansvar i overgangene mellem uddannelser

Der skal sikres et kædeansvar, så der hele følges op på, at en ung, der er droppet ud af skolen, er på vej mod en ny uddannelse eller et job. Desuden skal de forskellige myndigheder og institutioner være bedre til at dele data om de unge.

6. Én ny "Forberedende Uddannelse"

Flere af de uddannelsestilbud, der findes for særligt udsatte unge, skal samles i ét nyt tilbud, den Forberedende Uddannelse, med tre spor: En almenlinje, en produktionsskolelinje og en erhvervslinje, hvor der er mulighed for at kombinere teoretiske fag med praktisk undervisning. Der vil også være mulighed for op mod otte ugers praktik. Desuden skal der her være adgang til specialpædagogisk uddannelse og ordblindeundervisning.

7. Entydigt myndighedsansvar

Myndighedsansvaret for de unge skal fremover ligge hos kommunerne, som skal hjælp de unge, til de har gennemført en uddannelse eller har fast arbejde. Der skal også hvert andet år laves en samlet oversigt over de unge, man følger, indtil de er 30 år.

8. Enstrenget styrings- og finansieringsmodel

Den Forberedende Uddannelse skal styres ud fra faste principper, og der skal være nationale standarder for tilsyn. Staten vil fremover få det overordnede økonomiske, institutionelle og tilsynsmæssige ansvar for hele området. Det vil blive finansieret gennem finansloven. Desuden skal stat og kommuner vil dele det finansielle ansvar. Desuden skal der være en repræsentant fra kommunen i de forskellige institutioners bestyrelser - det samme skal i øvrigt gælde det lokale erhvervsliv og repræsentanterne for ungdomsuddannelserne.

9: En ny selvstændig institutionsform

Fra centralt hold skal man skabe strategien for Forberedende Uddannelse, der blandt andet skal indeholde: statslig selveje, bæredygtige miljøer, geografisk spredning, integrering af eksisterende aktiviteter, bygninger, værksteder mm. samt brug den ledelse og administrative medarbejdere, da der skal tages hensyn til de unges behov for nærhed.

10. Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering

Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien ud fra følgende anbefalinger: Der skal laves kort- og langsigtede planer for den Forberedende Uddannelse. Sørg for stærk pædagogisk og administrativt lederskab. Der skal laves en national opfølgning på effekt og kvalitet og oprettes et strategisk forskningsprogram på området. Når FU skal implementeres skal det ske med alle relevante personer, fra folk i ministeriet til pædagoger og lokale ledere. Implementeringen skal ske fra starten.

Kilde: Rapporten "Bedre veje til en ungdomsuddannelse"

Facebook
Twitter