Da afgørelsen, om at Sophies tre børn ikke længere skulle bo hos hende, blev truffet, sank hendes verden i grus.

Men selvom hun stod i sit livs største krise, var der ikke noget krise- eller psykologbehandling at hente hos kommunen.

- Det var som om, alt lys gik ud. Jeg kan ikke engang beskrive, hvordan jeg havde det. Jeg græd. Jeg var ulykkelig. Jeg var i sorg. Jeg havde ikke lyst til at være nogen steder. Det var så svært at være i min krop.

Da børnene var blevet kørt væk, sad Sophie alene tilbage på sin sofa i et rungende tomt hus.

- Jeg var overladt til mig selv og mine tanker. Det var en uendelig lang nat, og jeg sov stort set ikke. Jeg ringede rundt til alle mulige for at aflede mine tanker.

I tiden efter fik hun tiltagende svært ved at få hverdagen til at gå op.

- Jeg lukkede mig inde. Jeg kunne ikke være i mit eget hjem i flere måneder, fordi det mindede mig om børnene, så jeg boede nærmest i min bil.

Hun havde inden anbringelsen fået afslag fra Assens Kommune på at modtage psykologhjælp, og hun oplevede heller ikke efter anbringelsen at kunne få professionel hjælp til at bearbejde sine svære følelser.

- Jeg troede, jeg var ved at blive skør. Jeg havde virkelig brug for en at snakke med, en der kunne forstå den krise, den sorg, jeg var i, en der havde plads til at høre på, hvad det var, jeg sad inde med. En som kunne fortælle mig, at min reaktion var helt naturlig.

På spørgsmålet om, hvorfor hun ikke selv søgte krisehjælp, svarer Sophie:

- Jeg var slet ikke i stand til at tænke klart på det tidspunkt og så koster psykologhjælp også mange penge, penge som jeg slet ikke har.

De overvældende følelser var så hårde for Sophie, at hun endte med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling med en belastningsreaktion.

Ikke alene om at være alene

Desværre er Sophies historie langt fra enestående, forklarer seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Tea Torbenfeldt Bengtsson.

- Mange forældre oplever at stå meget alene i de her situationer. De oplever ikke, der er nogen, der lytter til dem eller anerkender den sorg, de har, og det tab, de lider. Kommunens fokus er på barnet. Det betyder, at forældrene ofte føler sig kørt ud på et sidespor.

Men det har store menneskelige og sociale konsekvenser, når forældrene ikke bliver hjulpet, og det ender med at gå udover børnene, forklarer hun.

- Hvis man er i sorg og bliver meget vred, og hvis man ikke får bearbejdet sine følelser, så kan det vendes som en modstand mod at samarbejde omkring barnet, og dét ved vi går direkte udover barnet.

Derfor er det også et stort problem, når forældrene ikke får den fornødne hjælp, siger chef for beskyttelse mod overgreb i Red Barnet Pernille Spitz.

- Når mennesker er i krise, så bliver de dårligere til at sætte sig ind i andres behov. Man bliver dårligere til at lytte og til at handle fornuftigt. Derfor vil alt, hvad der kan hjælpe til at mindske forældrenes krisereaktioner også komme børnene til gavn i sidste ende.

Ret til krisehjælp?

Tilbage i huset med de tre tomme børneværelser på Vestfyn, får Sophie i dag hjælp af sit netværk til at betale for psykoterapi, men hun ville fortsat ønske, hun havde haft en at tale med i tiden lige efter, børnene blev anbragt.

- Jeg tror, det ville have gjort en stor forskel. Jeg ville i hvert fald have følt mig set og lyttet til, og det ville have betydet meget. Det hjælper hver gang, jeg får mulighed for at tale om det.

Chef for Børn, Unge og Familieindsatser i Assens Kommune Henrik B. Jacobsen ønsker ikke at forholde sig til den konkrete sag, men han mener generelt ikke, at Assens Kommune har beføjelser til at bevilge psykologhjælp til forældrene.

- Der er ikke nogen krav til kommunerne om, at vi skal stille autoriseret psykologhjælp til rådighed over for de her forældre. Hvis der var, ville vi selvfølgelig gøre det, men vi har ikke økonomi til at gøre mere, end hvad loven foreskriver.

Og så længe krise- eller psykologhjælp til forældrene ikke er et konkret krav til kommunerne, så vil det ikke blive prioriteret, vurderer han.

- Jeg ville ønske, der var noget mere støtte til de her forældre, og at det var reguleret klart og tydeligt i Barnets Lov, så kommunerne havde en klar retningslinje at gå efter, men når det ikke er et lovkrav at stille op med psykologhjælp, så er det ikke nødvendigvis det, vi vil gå efter.

Et hul i Barnets Lov

Den manglende krisehjælp får FBU, Anbragtes Vilkår, Red Barnet og flere eksperter til at kalde på en justering af Barnets Lov, så forældre til tvangsanbragte børn får ret til at modtage akut psykologhjælp i forbindelse med anbringelsen.

Chef for beskyttelse mod overgreb i Red Barnet Pernille Spitz mener ligefrem, der er et "hul" i Barnets Lov:

- Vi yder jo krisestøtte til mennesker, der havner i alle mulige former for kriser, så hvorfor skulle vi ikke også anerkende, at det her er en meget, meget stor krise og hjælpe i den situation.

- Ikke mindst fordi, vi er helt sikre på, at det også vil komme børnene til gavn i sidste ende.

Men social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afviser at justere på lovgivningen.

- Med Barnets Lov sørger vi for, at kommunerne er forpligtet til at se på, hvilken hjælp forældrene har brug for, og vi sender også penge af sted til at give bedre støtte.

- Det kan være en helt anden karakter af hjælp, der er behov for, og derfor nytter det ikke noget, at vi siger, der skal være en statsgaranti for, at alle får X,Y,Z (det samme, red.).