Alternativ til fængslet: I Nordirland forsones offer og gerningsmand

Regeringen lægger op til mere samfundstjeneste for unge førstegangskriminelle for at forhindre en kriminel løbebane. Andre metoder til fængselsstraffe kan også komme i spil, og noget af inspirationen kan meget vel komme fra Nordirland.

Førstegangskriminelle skal i højere grad skal straffes med samfundstjeneste. (Foto: Maria Larsen © DR-Fyn)

I fremtiden kan bøder og fængselsstraffe måske i endnu højere grad blive udskiftet med samfundstjeneste i for eksempel i sportsklubber og foreninger.

Regeringen lægger i sit nye lovkatalog op til, at unge, førstegangskriminelle i højere grad skal straffes med samfundstjeneste i stedet for at idømme dem en fængselsstraf.

- Vi er interesseret i, at kriminelle ikke bliver endnu mere kriminelle. Det er desværre det, vi ser med nogen af dem, der kommer i fængsel. Derfor vil vi gerne følge sporet med samfundstjeneste, hvis det kan hjælpe, siger Trine Bramsen.

Men måske skal en del af lovpakken også være muligheden for at arrangere et forsoningsmøde mellem offer og gerningsmand, hvor samfundstjenesten bliver aftalt. En model, der blandt andet bruges i Nordirland.

- Det er vi også meget inspireret af, og det er noget vi gerne vil se på i det kommende folketingsår, siger Trine Bramsen.

Alternativt system

I Nordirland er det lykkes at sænke antallet gengangere i det kriminelle system ved møder mellem gerningsmand og offer, de såkaldte ungdomskonferencer.

Siden 2006 har man praktiseret et system, hvor gerningsmand og offer - som alternativ til fængselsstraf - i stedet mødes for at tale ud om forbrydelsen

Til forsoningsmødet er gerningspersonen, offeret, deres pårørende og en række fagfolk til stede.

- På mødet fortæller offeret om sin oplevelse, gerningsmanden fortæller om baggrunden for sin handling, og fagfolk fortæller om eventuelle sociale forhold, forklarer Charlie Lywood, som er SSP-konsulent i Furesø kommune og fortaler for den nordirske model.

- Sammen bliver parterne enige om, hvad der fortsat skal ske for gerningsmanden, og det munder ud i en handlingsplan, som vedkomne skal følge, siger han.

Han mener, at den nordirske model i langt højere grad tager hensyn til offeret, end det vi praktiserer i Danmark.

- Herhjemme er offeret en tilskuer til sin egen sag, og gerningsmanden forholder sig ikke følelsesmæssigt til, hvad vedkommende har gjort. Ser man helt grundlæggende på det, så handler det om, at et menneske har gjort noget grimt mod et andet menneske, og hvordan vi kan reparere den skade, siger Charlie Lywood.

Færre kriminelle gengangere

Faktisk har den nordirske model vist sig at være effektiv i forhold til at minimere antallet af unge, der igen begår kriminalitet.

70 procent, der er blevet idømt en normal fængselsstraf, begår nye lovovertrædelser, viser nordirske tal.

Retten i Nordirland kan også vælge at tvinge de unge til at deltage i ungdomskonferencer. Her vender 45 procent tilbage til kriminalitet.

Mens det for dem, der frivilligt vælger at deltage ungdomskonferencerne, er 30 procent, der på ny begår kriminalitet.

Derfor anbefaler Charlie Lywood, at den nordirske model er noget, som regeringen kigger på.

- Jeg håber, at man vil lave et pilotprojekt, så man kan få tjekket, om det også virker i Danmark, siger han.