Alvorlig mangel på sosu'er, lærere og pædagoger truer: Hver fjerde kommunalt ansat er over 55 år

Kommunerne bør derfor være bedre til at holde på seniorer, mener kommunerne også selv.

(Foto: © Casper Lyngby, dr)

65 år.

Så gammel skal sosu-hjælper Britt Carlsen være, før hun kan gå på efterløn.

- Jeg har jo altid tænkt, at jeg holder, når jeg kan komme til det, så jeg får tid til børnebørn og til at hjælpe familien, siger den i dag 56-årige sosu-hjælper, der arbejder på plejecenteret Klitholm Havn på Møn.

Hun er ellers glad for sit arbejde, fortæller hun.

- Jeg kunne ikke forestille mig at lave noget andet, siger hun og fortæller, at hun har været i hjemmeplejen siden 1981, og at hun derfor godt kan mærke, at kroppen er slidt.

- Mine første mange år som sosu-hjælper var hårdt fysisk arbejde, så jeg har fået nogle skavanker. Og for at få en god alderdom, er det mest fornuftigt at holde, når jeg kan komme til det.

Men kommunerne bør blive bedre til at få medarbejdere over 55 som Britt Carlsen til at blive længere på arbejdsmarkedet, lyder det fra både Kommunernes Landsforening (KL) og flere eksperter.

Manglen på både sundhedspersonale, skolelærere og pædagoger og andre kommunalt ansatte bliver nemlig massiv, hvis kommunerne ikke bliver bedre til at holde på de ældre medarbejdere.

- Konsekvenserne er åbenlyse, for hvis vi ikke har den arbejdskraft, vi skal bruge, kan vi ikke levere varen til borgerne, siger Michael Ziegler, der er formand for KL's løn og personaleudvalg.

Han henviser til, at tal fra KL viser, at mere end hver fjerde kommunalt ansat i dag er 55 år eller derover. For 10 år siden var det kun hver femte, og KL forventer derfor, at 45.000 seniorer over de kommende fem år vil trække sig fra arbejdsmarkedet.

Det sker, samtidigt med at der bliver uddannet færre til de ledige stillinger, forklarer Henning Jørgensen, der er professor på Aalborg Universitet.

- Det er jo problemet. I 80'erne havde vi nogle meget små årgange, og de kan slet ikke dække de behov, vi ser nu. For vi har en stor pukkel af ældre medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet, siger han.

Allerede stor mangel på sosu-medarbejdere

En af de faggrupper, der er særligt hårdt ramt, er sosu-hjælpere og -assistenter, som kommuner landet over allerede nu mangler.

Det skyldes blandt andet, at en stor del allerede har trukket sig fra arbejdsmarkedet. For tal fra KL viser, at hver tredje sosu-medarbejder i dag er 55 år eller derover. For 10 år siden var det kun 14 procent. Omvendt er der kommet færre yngre medarbejdere under 35.

- Kommunerne har været for langsomme til at reagere på den her udvikling, siger Henning Jørgensen.

Hos KL prøver man nu at løse problemet med at lave ny seniorpolitk, som organisationen præsenterer i dag.

- Kommunerne har over en bred kam nok ikke været gode nok til at få italesat, hvor stor værdi det i virkeligheden også har for arbejdspladsen at holde på de meget erfarne medarbejdere, siger Michael Ziegler og fortsætter:

- Og det er rigtig vigtigt, at vi får et stærkt fokus på det nu, hvis vi fortsat skal levere de ydelser til vores borgere, som de med rette kan forvente af os.

- Ikke noget quick fix

I seniorpolitikken anbefaler KL blandt andet, at kommunerne skal blive bedre til at værdsætte medarbejderne og fortælle dem, at man gerne vil have, at de bliver lidt længere. Derudover skal man også blive bedre til at tilbyde fleksible arbejdstider og arbejdsforhold.

Det hilser Henning Jørgensen velkommen, men han siger også, at problemet er blevet så stort, at der skal endnu mere til.

- Det er en stor del af løsningen at fastholde ældre medarbejder, men det kræver også, at man får flere til at søge ind på uddannelserne, og at man generelt får talt den kommunale sektor op.

- Der er ikke noget quick fix her.

Britt: Jeg tror ikke, jeg ændrer mening

På Møn er der ikke noget, der kan rykke ved Britt Carlsens beslutning - heller ikke mere værdsættelse, bedre arbejdsforhold eller fleksible arbejdstider, siger hun.

- Jeg har taget beslutningen, og jeg føler, at jeg til den tid har gjort mit på arbejdsmarkedet og har taget tørnen gennem mange år i hjemmeplejen, siger hun og fortsætter:

- Så jeg er ret sikker på, at jeg vil holde, og jeg tror ikke, at der er noget, der vil få mig til at ændre mening.

(I videoen her kan du høre Britt Carlsen fortælle om sine overvejelser i forhold til, om hun vil blive nogle ekstra år på arbejdsmarkedet)

Michael Ziegler fra KL håber, at Britt Carlsen og hendes kolleger alligevel kan lokkes til at blive nogle år længere.

- Bare et eller to år mere vil faktisk betyde noget for, hvor mange medarbejdere vi har til rådighed, siger han.

Men er det ikke svært at holde på medarbejdere, der allerede har besluttet, hvornår de vil trække sig?

- Der er ingen tvivl om, at det bliver en udfordring, men det er også derfor, vi i tide skal være gode til at få anerkendt vores medarbejdere og få vist dem, at vi faktisk sætter utrolig stor pris på det, de kan, siger Michael Ziegler.

Britt Carlsen håber i stedet, at flere vil søge ind på uddannelserne - for hun kan godt se, at det bliver et problem, hvis personalet mangler.

- De ældre har jo brug for den pleje og omsorg, de altid har haft. Det vil ikke forandre sig, og de fortjener absolut ikke at mangle noget.

Men bør du så ikke blive lidt længere?

- Jo, det kan jeg godt høre, at jeg nok burde gøre, men jeg er ikke sikker på, at jeg gør det alligevel.

Kommunale seniorer i tal

  • 26 procent af de kommunale medarbejdere er 55 år eller derover.

  • Andelen af +60-årige i kommunerne er fra 2010-2019 steget fra 7,8 procent til 13 procent.

  • KL forventer, at 45.000 trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for de næste fem år, og 100.000 trækker sig frem mod 2028.

  • Kun 4 ud af 10 kommuner er i en undersøgelse enige i, at der er politisk fokus på at fastholde seniorer i kommunerne.

  • Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i kommunerne var i 2018 63,9 år, mens den var 64,6 år på resten af arbejdsmarkedet.Kilde: KL