Ambassadør: USA vil give økonomisk støtte til Grønland

Folketingsmedlemmer er skeptiske over den grønlandske interesse.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, besøger her krigsskibet USS Porter i Nordhavnen i København. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

USA er ved at "udarbejde en substantiel pakke med økonomisk støtte" til Grønland ifølge den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands.

Den skal give fornyet energi til

væksten
i Grønland, skriver hun i en kronik i Altinget.

Ifølge De Konservative arbejder USA "helt åbenlyst" på at

underminere
rigsfællesskabet. Venstre er mere positiv, mens De Radikale lægger sig et sted midt i mellem.

- Vi er vidne til en

eksplosion
i interessen for Grønland og Arktis, og det er med at holde på hat og briller, så vi hverken mister os selv eller rigsfællesskabet, siger udenrigsordfører Martin Lidegaard (R).

Grønland er geopolitisk interessant på grund af sin beliggenhed i Arktis samt naturressourcerne i landet.

Pakke med økonomisk støtte

Den amerikanske ambassadør i Danmark langer i kronikken kraftigt ud efter Rusland og Kinas aktiviteter i Arktis og nævner økonomisk støtte.

- Det er vores ønske at samarbejde med hele det danske rige for at fremme iværksætteri og

innovation
og dermed stimulere bæredygtig økonomisk
vækst
i Arktis.

- Den amerikanske regering er ved at udarbejde en substantiel pakke med økonomisk støtte, der kan give fornyet energi til

væksten
i Grønland, skriver Carla Sands.

USA har for nylig oprettet et

konsulat
i Grønland i håbet om at blive den foretrukne handelspartner i Arktis.

Carla Sands skriver, at

konsulatet
i Nuuk bliver udgangspunkt for en forøget, daglig omgang med det grønlandske folk.

Hun tilføjer, at det sidste år har en amerikansk diplomat rejst rundt i Grønland for at udveksle synspunkter og skabe forbindelser til alle mulige mennesker, studerende, erhvervsfolk og repræsentanter fra både stat og kommune.

- Nu hvor vores diplomatiske

tilstedeværelse
bliver
permanent
, håber vi yderligere at kunne uddybe og styrke forholdet mellem USA, Grønland og Danmark, skriver Carla Sands.

Lidegaard advarer Grønland

Grønland skal dog ikke være naive, advarer tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard.

- Hvis amerikanerne beslutter sig for at give økonomisk støtte, så er det, fordi de forventer at få noget den anden vej også. Det må Grønland vurdere, om de ønsker at tage imod, siger Martin Lidegaard.

Han understreger, at det endnu er svært at forholde sig til budskabet, da det ikke står klart, hvad det præcist dækker over.

Venstre er mere positiv, men grønlandsordfører Christoffer Melson tager også forbehold for, hvad der menes.

- Det er mit indtryk, at det er et grønlandsk ønske at tiltrække erhvervsinvesteringer og udvikle økonomien, men i sidste ende er det op til Grønland, i hvilket omfang man vil indgå samarbejde, skriver han i en skriftlig kommentar.

De Konservative er langt mere skeptisk ifølge grønlandsordfører Rasmus Jarlov.

- USA arbejder helt åbenlyst på at

underminere
rigsfællesskabet. De har altid fået lang snor, men der er en grænse, og i sidste ende kan de slet ikke være til stede på Grønland, hvis ikke de lægger den dagsorden på hylden.

- Det er helt

uacceptabelt
, skriver han på Twitter.

/ritzau/

Facebook
Twitter