Amnesty: Danmark diskriminerer transkønnede

Danmark giver transkønnede en afskyelig behandling, lyder kritikken i ny rapport.

Psykiatrisk diagnose eller kastration.

Det er de to muligheder danske transkønnede har for at skifte køn helt juridisk. Hvis ikke de indvilliger i en sterilisation, kan de nemlig ikke få nyt cpr-nummer, navn eller pas. Og dét er diskrimination, mener Amnesty International.

- Det er afskyeligt, at folk, der ønsker at ændre det køn, de er blevet givet ved fødslen, bliver trukket igennem så nedværdigende og umenneskelige forhindringer, siger Marco Peolini, der er Amnesty Internationals ekspert i diskrimination.

Amnesty International har netop lavet en rapport om transkønnede i Europa, og her får seks europæiske lande hård kritik; Finland, Frankrig, Norge, Belgien, Tyskland og endelig Danmark.

Det er første gang i fire år, at Amnesty fra international side retter kritik mod Danmark.

Svært at få et nyt cpr-nummer

Det anslås, at der bor cirka 3.000 transkønnede mennesker i Danmark. Altså mennesker, som oplever at være født med det forkerte køn, og som derfor ønsker at opnå fysisk og juridisk kønsskifte - blandt andet i form af et nyt cpr-nummer.

Men Amnesty mener, at Danmark både diskriminerer og krænker menneskerettighederne, når lovgivningen kræver en kastration, hvis man vil skifte køn, selv om mange transkønnede kan nøjes med at ændre udseende ved hjælp af hormoner.

- Mange transkønnede møder enorme vanskeligheder, når det kommer til deres identitet, og problemerne bliver ofte forværret af en åbenlys diskrimination fra regeringen, siger Amestys Marco Peolini.

Et andet kritikpunkt går på, at Danmark er et af de få lande, hvor transkønnede stadigvæk er en psykiatrisk diagnose, ligesom homoseksualitet var det, indtil 1981.

Transkønnede søger hjælp andre steder

Også de transkønnede selv er utilfredse. Især fordi Sexologisk Klinik, som ligger under psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet, har monopol på at behandle transkønnede. Alle interviewpersoner i rapporten føler nemlig, at de har fået en ydmygende behandling, når de har henvendt sig på klinikken.

Derfor søger flere også hjælp hos læger, der tilbyder operationer udenom det etablerede system.

En af dem, der har haft en dårlig oplevelse med Sexologisk Klinik er 25-årige Daniel.

- De møder mig med et udgangspunkt, der hedder, at jeg ikke kender mig selv godt nok, siger han til DR.

På Sexologisk Klinik bliver de transkønnedes forældre blandt andet indkaldt til en samtale, hvor de skal redegøre for deres datters eller søns opvækst.

Og det er meget grænseoverskridende forklarer tre transkønnede, som DR har talt med. Amnesty International udgiver rapporten 'The state decides who I am: lack of legal recognition for transgender people in Europe' i dag.

Det anslås, at der bor omkring 1,5 millioner transkønnede i Europa.

Facebook
Twitter