Analyse: De seks banditter fra Aalborg

Kriminalredaktør Claus Buhr forklarer her, hvad der ligger bag, at rockergruppen Bandidos er gået ud og har sagt, at den 12 år gamle fredsaftale med rivalerne fra Hells Angels ikke længere står ved magt.

Når lederen af rockergruppen Bandidos i Danmark og hele Europa, Jim Tinndahn, i gårsdagens Politiken siger, at han med egne hænder har revet den snart 13 år gamle fredsaftale med Hells Angels i stykker, skyldes det seks banditter fra Aalborg.

I efteråret forlod seks medlemmer af Bandidos i Aalborg rockergruppen og gik over til rivalerne i Hells Angels. Et sådan skift er imod alle skrevne og uskrevne regler og har siden betydet et ualmindelig anspændt forhold mellem de to rockerklubber. I henhold til den oprindelige fredsaftale mellem HA og Bandidos fra 1997 er det forbudt at optage hinandens frafaldne medlemmer.

I første omgang så det faktisk ud som om, Hells Angels forsøgte at få optagelsen af de seks til at harmonere med fredsaftalen ved at henvise til, at aftalen kun gjaldt i Norden. De seks blev dermed indlemmet i Hells Angels Luxembourg - altså uden for aftalens område.

En smart manøvre, der mest af alt mindede om noget, man kan se i det fagretslige system, når parterne henviser til, at en problemstilling falder uden for overenskomsten. Denne kreativitet blev udlagt af politiet som HA's forsøg på at respektere den gamle fredsaftale og et udtryk for en vilje til fortsat fredelig sameksistens. Som lederen af uropatruljen ved Nordjyllands Politi, Karsten Kristensen, sagde til DR Nyheder i februar:

- Vi tror, at løsningen med Luxembourg er lavet for få det til at passe ind i forhold til den gamle fredsaftale.

Fra Luxembourg til Danmark

Men siden har Hells Angels tonet rent flag. Ifølge DR Nyheders oplysninger er de seks tidligere banditter nu optaget i dansk Hells Angels. Både kilder i politiet og i rockermiljøet fortæller, at de seks nu har fået veste, hvorpå der står "Denmark" i stedet for "Luxembourg" på ryggen under Hells Angels logo.

Dermed røg den sidste rest af illusion om, at Hells Angels forsøgte at respektere fredsaftalen, og det er i det lys, at man skal forstå, at Bandidos præsident, Jim Tinndahn, meget usædvanligt er gået ud i pressen og har angrebet HA'erne for aftalebrud.

Sikkerhedsbrist og såret stolthed

Men hvorfor så så stor ståhej over at seks voksne mænd forlader en forening frem for den anden. Hos Bandidos skyldes vreden, at de mener, at HA har udvist disrespekt, så der er simpelthen tale om såret stolthed. Men langt mere alvorlig er sikkerhedsbristen. De seks medlemmer, der gik ud af Bandidos, var højtstående folk i klubben.

Med sig har de taget viden om Bandidos' sikkerhedsprocedure, den fysiske opbygning af klubhuse, fremtidige strategier og eventuelle våbenlagere. Det er ikke særlig behageligt for en organisation, at den slags falder i konkurrenternes hænder.

Og det var da netop også forståelsen af, hvad det kunne medføre af sikkerhedsbrist og såret stolthed, der var baggrunden for, at der blev skrevet en slags konkurrence-klausul ind i den oprindelige fredsaftale. Det var derfor, man ikke måtte optage hinandens frafaldne medlemmer.

Samarbejdet med indvandrerne

Men forklaringen på den dårlige stemning skal også findes i forklaringen på, hvorfor de seks forlod Bandidos og gik ind i Hells Angels. HA ligger som bekendt i væbnet konflikt med en række indvandrerbander.

Bandidos har holdt sig ude af konflikten, men har det seneste år intensiveret sit samarbejde med netop indvandrerbanderne. Bandidos har meget nære relationer til både indvandrerrockerne i Den Internationale Klub i Jylland og Store Abde og hans Blågårdsplads-gruppe i København, som er Hells Angels hovedmodstander.

Men denne linje har der ikke været enighed om i Bandidos. Flere af de gamle Bandidos-medlemmer har i stedet ment, at man burde gå i alliance med Hells Angels - imod indvandrerbanderne. Tanken var, at godt nok var HA'erne Bandidos' gamle dødsfjender, men de var dog trods alt rockere. Altså folk, man forstod og havde en fælles kultur med. Hellere alliere sig med dem inden HA blevet løbet over ende af de talmæssigt overlegne indvandrerbander. Kalkulen var, at hvis først HA blev slået, ville Bandidos stå for tur næste gang.

En af de stærkeste fortalere for den linje var Aalborg-præsidenten "Svejser". Da hans klubhus oven i købet blev angrebet af nogle indvandrerbandemedlemmer ved højlys dag, valgte han at forlade Bandidos og tage fem af sine håndgangne mænd med. Og til Bandidos' store overraskelse stod HA klar med åbne arme.

Oprustning

Det fik alvorlige konsekvenser. Hells Angels og Bandidos har holdt møde hver eneste uge de seneste 12 år for at tale eventuelle uoverensstemmelser ned, men der blev længere og længere mellem møderne i begyndelsen af 2010, og i dag er møderne simpelthen suspenderet. Uden fredsaftale - ingen ramme at holder møderne i.

Samtidig og på grund af sagen om de seks i Aalborg valgte Bandidos at ekspandere voldsomt i Jylland uden først at konferere med HA. Gruppen har opslået nye afdelinger i Kolding og i Randers.

Bandidos har også optaget motorcykelklubben Cobra MC som støttemotorcykelklub. Det vil sige, at de har svoret loyalitet til Bandidos og har lov til at bære klubbens farver - guld og rød. Cobra MC stammer oprindeligt fra Fredericia, men har i løbet af foråret 2010 bredt sig til Herning, Randers og Haslev på Sjælland. Senest har Bandidos dannet deres pendant til Hells Angels' supportklub AK81. Klubben kaldes Guardias Diablo (Djævlens Vogtere) og tegnes især af unge indvandrermænd.

Mange af dem stammer fra banden Den Internationale Klub (DIK). I Esbjerg har Guardias Diablo simpelthen overtaget DIK's klubhus, hvilket leder tankerne hen på, at Bandidos nærmest har opsuget DIK'erne. Guardias Diablo har nu bredt sig fra Esbjerg til Hobro, Randers, Aalborg og Kolding. Som modtræk har Hells Angels optaget stort set alle andre mini-rockergrupper i Danmark under fælles rygmærke og navnet Devils Choice (Djævlens Udvalgte).

Ikke krig

Sagen om de seks banditter er indiskutabelt den mest alvorlige mellem Hells Angels og Bandidos siden rockerkrigen sluttede i 1997, og derfor holder både rockere, bander og politi et meget skarpt øje med udviklingen i disse timer og dage. Men umiddelbart står vi ikke over for en ny rockerkrig.

Det skyldes, at de ledende medlemmer af Hells Angels og Bandidos ikke er interesseret i en væbnet konflikt. Hells Angels har i forvejen fronter nok at kæmpe på, og i Bandidos er der frygt for, at en ny rockerkrig vil kunne medføre, at klubben bliver forbudt ved lov.

En klaphat

Det der alligevel gør situationen alvorlig er, at der kun skal én klaphat til, for at det går galt. Både HA og Bandidos har i det seneste halve år haft en massiv tilgang af nye støttemedlemmer. Reelt må begge klub-ledelser erkende, at de ikke kan kontrollere de mange nye medlemmer fuldt ud. Hvis en af dem forløber sig på medlemmer af den anden klub, kan det i den nuværende situation føre en eksplosion med sig.

Der til kommer, at rockerne nu møder hinanden i gadebilledet i modsætning til før. Fredsaftalen fra 1997 var blandt andet et forsøg at undgå at støde på hinanden i nattelivet. Det er nemlig her, at uplanlagte slagsmål og konfrontationer normalt opstår.

Denne del af aftalen skabte begreber som Åben By - som f.eks. Aalborg, hvor både Hells Angels og Bandidos måtte komme. Men også lukkede byer som f.eks. Odense og Århus, hvor kun HA måtte komme og have klubhuse. En meget sandsynlig udvikling på den nuværende situation er, at klubberne nu, hvor de ikke længere er bundet af fredsaftalen, vil begynde at oprette afdelinger i de byer, der indtil i går har "tilhørt" modstanderen.

Dette vil både øge risikoen for, at rockerne spreder sig ydereligere ud over Danmarkskortet - og at de støder sammen.

Facebook
Twitter