Analyse: Heldigvis for PET handler terrorsager ikke kun om straf

I politiet og i Anklagemyndigheden er man skuffede over dommen i dronesagen, der faldt i går.

En drone bliver sendt i luften. Billedet er fra Islamisk Stats propagandamateriale. (Foto: Jens Andersen DR)

Når det er koldt, må man som bekendt finde noget at varme sig på.

Og det vil de forsøge i Buddinge, hvor Politiets Efterretningstjeneste holder til. Der er nemlig ingen tvivl om, at efterforskere og chefer i PET havde håbet på højere straffe i den såkaldte dronesag.

Med domme på mellem to et halvt år og fire års fængsel er der langt op til de 10-12 år, som politifolk tæt på sagen havde håbet på, troet på og nu må spejde forgæves efter.

Efterforskningen af dronesagen har været højt prioriteret, der er spillet på alle agenttangenter, og sagen har været mange år undervejs - faktisk så længe, at retten endte med at give de tre dømte mænd strafrabat for politiets nølen.

Men når de blå briller og andet godtfolk fra PET snart går på juleferie, vil de klappe sig selv på skulderen og minde hinanden om, at for en efterretningstjeneste handler det (også) om andet end at bure folk inde.

For mens dommen mildt sagt ikke afspejler systemets fortælling om danmarkshistoriens største terrorsag eller Anklagemyndighedens forsøg på at tegne et billede af, at et netværk i Danmark har været afgørende for opbyggelsen af Islamisk Stats luftvåben, har PET til gengæld fået brugbare oplysninger, ikke bare til skuffen, men til tjenestens fremtidige arbejde.

Og det er her, at PET står knap så afklædt tilbage.

Dronesagen fylder 18.000 siders dokumenter, og meget af det er nyttig viden.

Usb-stikket er guld værd

Under byrettens 18 dages behandling af dronesagen er fremlagt massevis af dokumentation for, hvordan Islamisk Stat har organiseret sig professionelt.

Meget af den dokumentation er fundet på det usb-stik, som blev Anklagemyndighedens stærkeste kort i sagen.

Usb-stikket blev fundet i tegnebogen hos den dømte Fady Atef Mohammed, og indholdet er lavet af netværkets formodede bagmand, Basil Hassan.

Det var netop i politiets efterforskning af Basil Hassan i forbindelse med drabsforsøget på Lars Hedegaard, at politiet fandt usb-stikket.

Usb-stikket havde næppe fået samme behandling og opmærksomhed, hvis ikke det var for dronesagen, og gentagende gange har politiets teknikere udlæst usb-stikket og er hver gang lykkedes med at gendanne slettet materiale.

Det betyder, at blandt andet billeder, der angiveligt viser Basil Hassan fremstille bomber, samt sirlige regnskaber fra terrororganisationen nu ligger hos Politiets Efterretningstjeneste.

Dokumenter af den type kan både være vigtige for historieskrivningen, for forståelsen af en terrororganisation og som puslespilsbrikker i andre sammenhænge eller fremtidige sager.

Hvem er venner med hvem?

Når Københavns Byret bliver færdige med at skrive dombogen med alle sagens vidneforklaringer og detaljer, vil den fylde flere hundrede sider.

Og her vil efterretningstjenesten eller det åbne politi kunne slå op og finde oplysninger, der kan bruges i andre sager. I retssager skal vidner tale sandt og de tiltaltes forklaringer står for altid sort på hvidt og fortæller om eksempelvis venskaber i netværk.

Det er set med flere sager mod såkaldte syrienskrigere, at oplysninger fra retssagen mod dem bliver brugt i andre sager og til at hjælpe politiet med at kortlægge miljøer.

Jagten på Basil Hassan

På især ét punkt har dronesagen adskilt sig fra andre terrorsager: to hovedpersoner har manglet.

Ifølge politiet var det danske Basil Hassan og den tyrkiske tidligere terrordømte Abdulkadir Cesur, der sørgede for at bestille dronedele fra netværket i Danmark.

Basil Hassan aner ingen hvor er, måske er han død, og Abdulkadir Cesur kan ikke udleveres fra Tyrkiet, hvorfor sagen har kørt uden de to.

Selv om både Forsvarets Efterretningstjeneste, Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi siden 2013 har jagtet Basil Hassan - først som formodet gerningsmand til drabsforsøget mod Lars Hedegaard og siden som en del af Islamisk Stat - har en retssag mod Basil Hassans venner og bekendte givet andre muligheder for at stykke oplysninger sammen om en af de eneste danskere, der ifølge udenlandske efterretningskilder nåede til tops hos Islamisk Stat.

Om danske myndigheder så nogensinde kommer til at sige mere om Basil Hassan er en helt anden sag.