Analyse: Jagten på Basil Hassan viser, hvad en efterretningstjeneste kan. Og ikke kan.

Ingen danske myndigheder tør slå fast, at Basil Hassan er død.

Ingen tør sige med 100 procents sikkerhed, at den terroreftersøgte Basil Hassan er død. Trods forlydender.

Det siges, at hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.

Når det gælder terroristen Basil Hassan og de danske

efterretningstjenester
, kunne intet være mere forkert.

For hvis nogen har givet anledning til kontinuerlig hovedpine hos de danske myndigheder, er det ham, Basil Hassan, siden han ifølge politiet drejede om hjørnet på en villavej på Frederiksberg efter forgæves at have forsøgt at slå Lars Hedegaard ihjel i 2013.

Siden drabsforsøget har Basil Hassan været jagtet i almindelighed og frygtet i særdeleshed, men det er usikkerheden om, hvorvidt han stadig er i live, der driller Politiets

Efterretningstjeneste
og Forsvarets
Efterretningstjeneste
.

Ingen tør med sikkerhed sige, at Basil Hassan er død, og derfor går der procent-gæt i den, når man taler med kilder i politiet og i

efterretningstjenesterne
.

Gætteriet har døden som fortegn:

80 procent død, 20 procent levende, kan et typisk bud lyde fra nogle af dem, der har brugt seks år på at finde Basil Hassan.

Men ingen tør sige 100 procent, for Basil Hassans død er aldrig officielt bekræftet.

Ingen garantier

Basil Hassan blev et kendt navn i

offentligheden
, fordi politiet mistænker ham for at stå bag drabsforsøget på Lars Hedegaard, men paradoksalt nok er det netop sagen med Hedegaard, som PET og FE de seneste år har brugt mindst krudt på.

For siden Basil Hassan under mystiske omstændigheder blev løsladt fra et tyrkisk fængsel i 2014, er navnet på den danske topterrorist med jævne mellemrum dukket op på hemmelige orienteringer for skiftende justitsministre. Og hos danske myndigheder er ønsket om at få fat i Basil Hassan blot steget i takt med PET og FE's formodninger om Basil Hassans planlægning af et terrorangreb på et

passagerfly
, et velplejet islamistisk netværk og hans
afgørende
rolle i Islamisk Stats droneprogram.

Og selv om PET og FE ikke fysisk har været i nærheden af Basil Hassan i mange år, er han et

glimrende
eksempel på, hvad en
efterretningstjeneste
kan. Og ikke kan.

De danske

efterretningstjenester
har nemlig haft ganske godt styr på Basil Hassan. Så godt man nu altså kan med en mand, der har tilsluttet sig en terrororganisation i Syrien.

PET og FE har ifølge DR's oplysninger spillet på hele spion-klaveret. De har brugt kilder, aflytninger, overvågninger, analyser, observationer, hemmelige ransagninger og internationalt samarbejde.

I perioder har

efterretningstjenesterne
haft Basil Hassan præcist lokaliseret, de har fulgt venner og families kontakt eller forsøg på kontakt med ham, de har fulgt med i Basil Hassans indmeldelse i a-kassen, lønudbetaling fra et engelsk firma og Basil Hassans påståede første indkøb af dronedele til Islamisk Stat.

Alt det er

glimrende
for politiets puslespil, for historieskrivningen og for den tidslinje, som mange kilder i
efterretningstjenesterne
taler om.

En tidslinje, der måske kan give svaret på, hvor

involveret
Basil Hassan var i Islamisk Stat, inden han ifølge politiet opholdt sig i Danmark i få dage for at planlægge og udføre et drabsforsøg på Lars Hedegaard.

Men selv om en

efterretningstjeneste
kan meget, nærmest det meste, kan den ikke alt.

I hvert fald ikke udstede garantier eller love nogen døde, den ikke har beviser for.

Derfor rejste en dansk

delegation
afsted, da en af Basil Hassans bekendte i begyndelsen af 2018 kontaktede dansk politi med beskeden om, at Basil Hassan var blevet spottet i et turistområde i Thailand.

Den danske

efterretningstjeneste
ledte, men fandt ikke noget i Thailand. Og de bliver ved med at lede indtil den dag, nogen tør sige 100 procent.

Facebook
Twitter