ANALYSE: Kan en dommer bare forbyde en kriminel bande?

Det handler om grundloven, når Københavns Byret fra i dag vurderer, om Loyal to Familia kan opløses.

Udefra virker det nemt nok at bevise, at LTF virker ved vold eller trusler om vold. (Arkivfoto)

Du skal ikke spørge nogen om lov, hvis du vil lave en forening. Du kan bare gøre det.

Det står i grundloven.

Og uanset hvor irriterende din forening er, kan politikerne ikke lave en lov, der forbyder foreningen, bare fordi de ikke kan lide den. Uanset om foreningen er modstander af abort, vil have religion væk fra skoleskemaet, eller ønsker kongehuset afskaffet.

Den eneste måde, din forening kan opløses, er ved dom. Men heller ikke domstolene kan opløse din forening, bare fordi den er irriterende eller mener noget ekstremt.

Det kan kun lade sig gøre, hvis en forening virker ved vold eller trusler om vold, eller i øvrigt har et ulovligt formål, som der står i loven.

Har forsøgt med HA og Bandidos

Selv hvis det er tilfældet, er et forbud ikke bare noget, der kommer af sig selv. På trods af gentagne rockerkrige og bandekonflikter, har domstolene aldrig før skulle tage stilling til, om en rockerklub eller bande kan opløses ved dom.

Skiftende justitsministre har ellers flere gange forsøgt at få opløst Hells Angels, deres støttegruppering AK81 og rockerklubben Bandidos. Men hver gang er bestræbelserne strandet hos landets øverste anklager, Rigsadvokaten, som ikke har ment, at sagen ville holde i retten.

Denne gang er det anderledes.

Her til morgen begynder en historisk sag mod den berygtede Nørrebrobande Loyal to Familia (LTF) i Københavns Byret. Og selv om de fleste danskere ønsker LTF hen, hvor peberet gror, er det ikke givet, at banden bliver opløst.

Det handler nemlig om noget så centralt som principperne i grundlovens § 78 om foreningsfrihed.

Hvorfor er der ikke rejst sag om at opløse en rocker- eller bandegruppering før nu?

Fordi det er svært, og fordi myndighederne hidtil har ment, at det var nyttesløst.

Så sent som i 2010 har både Rigspolitiet og Rigsadvokaten vurderet, at et forbud mod rockere og bandegrupperinger ville være et slag i luften:

'Et forbud vil næppe have afgørende indflydelse på risikoen for, at der anvendes voldelige midler i kampen om det kriminelle marked', hed det i 2010 i en fælles udtalelse fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet til daværende justitsminister Lars Barfoed (Kons.).

Men hvis man så vælger at gå efter et forbud, skal man gennem en større juridisk øvelse.

Sket et holdningsskift

For at opløse en forening ved dom skal det først slås fast, at der overhovedet er tale om en forening i grundlovens forstand. Og så er det ikke nok, at foreningens medlemmer er kriminelle - den kriminalitet, de har begået, skal være begået på foreningens vegne.

Den slags kan være svært at bevise i retten.

Når domstolene alligevel tager hul på en sag om opløsning, skyldes det ikke, at der er lavet om på grundloven. Til gengæld er der sket et skift i holdningen til, hvordan grundloven skal fortolkes.

I dag mener Justitsministeriet, at både ministeriets egne jurister og Rigsadvokaten i tidligere vurderinger 'har stillet for høje krav til, hvad der skal til for at opløse en forening'. Det skrev ministeriet i et notat i efteråret 2017, da det stod klart, at justitsminister Søren Pape (kons.) ville have LTF forbudt.

Så nu står vi her. Over 36 retsmøder skal Københavns Byret nærlæse grundlovens forarbejder, se anklagemyndighedens beviser og tage stilling til, om LTF helt kan opløses.

Det betyder altså, at de først skal tage stilling til, om LTF overhovedet er en forening i grundlovens forstand. Og dernæst om det er en forening, der virker ved vold.

Er LTF overhovedet en forening?

Det er åbenbart for de fleste, at LTF ikke er en typisk forening i stil med dem, mange af os kender fra Danmarks øvrige foreningsliv, for eksempel en håndboldklub.

LTF opererer eksempelvis næppe med vedtægter, formålsparagraffer og generalforsamlinger.

Derfor skal anklagemyndigheden på en anden måde forsøge at bevise, at LTF er mere end et uorganiseret sammenrend af kriminelle personer fra indre Nørrebro, der agerer gangstere iført LTF-tatoveringer og bandeattitude.

Vold på foreningens vegne?

Grundloven definerer ikke, hvad der mere præcist skal forstås ved en forening. Men flere statsretseksperter har med forskellige ord sagt, at der skal være tale om en kreds af personer, de skal have et ’øjemed’ efter visse regler, og at deres indbyrdes forhold og forholdet til omverdenen skal være reguleret på en eller anden måde.

Da Rigsadvokaten sidst kiggede på rocker- og bandegrupperinger i 2010, mente man, at Hells Angels og deres støttegruppe AK81 var en forening i grundlovens forstand – til gengæld var det ikke muligt at bevise, at de virkede ved vold.

Det var til gengæld tvivlsomt, om man kunne bevise, at de bandegrupperinger, der dengang sloges med rockerne, havde karakter af foreninger i grundlovens forstand.

LTF – eller rettere deres advokat Michael Juul Eriksen – vil argumentere for, at heller ikke LTF er en forening. Her mener anklagemyndigheden noget andet, og de vil eksempelvis fremlægge organisationsdiagrammer og logoer og pege på, at bandens leder Shuaib Khan, tidligere har sagt i retten, at han er leder af LTF.

Virker LTF ved vold eller trusler om vold?

Udefra virker det nemt nok at bevise, at LTF virker ved vold eller trusler om vold. Hvis bare anklagemyndigheden printer LTF-medlemmernes synderegister fra kriminalregistret, så har de et tydeligt bevis for, at mange af medlemmerne er dømt for vold.

Det vil anklagemyndigheden helt sikkert også gøre. Det er bare ikke nok til at opfylde betingelserne i grundloven.

Det, som anklagemyndigheden skal bevise, er nemlig, at den vold, foreningens medlemmer har begået, er sket på vegne af foreningen. Og det er langt sværere.

Men her har anklagemyndigheden fået en håndsrækning i de seneste bandepakker. Domstolene har nemlig allerede i flere domme mod medlemmer af LTF taget stilling till, at et drabsforsøg for eksempel er begået som led i en konflikt mellem LTF og en anden gruppering. Og det vil anklagemyndigheden bruge til at vise, at de dømte personer har begået kriminaliteten på vegne af LTF.

Omvendt vil advokat Michael Juul Eriksen argumentere med, at de domme alene er afsagt mod enkeltpersoner – ikke mod LTF som sådan. Sådanne domme findes nemlig ikke.

Det er altså her, slaget skal slås, når domstolene for første gang skal afgøre, om en bandegruppering kan opløses ved dom.

Byretten er klar med en afgørelse i slutningen af august.

Facebook
Twitter