Analyse: Tegningerne er stadig farlige

Militante islamister mener stadig, at man skal hævne sig mod Danmark.

Nogle vil altid forsvare Muhammed-tegningerne.

Andre mener, at de var én stor fejltagelse og at bølgen af had fra muslimer var forventet og fortjent.

Men en ting er indiskutabelt: Karikaturtegningerne har ændret sikkerhedssituationen i Danmark markant. Og spørger man militante islamister, er Danmark fortsat landet, der var bannerfører i hetzen mod muslimer og profeten Muhammed.

I dag, 10 år efter at Muhammed-tegningerne blev trykt i Jyllands-Posten, er Danmark et prioriteret terrormål og tegningerne står stadig direkte nævnt i trusselsvurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Stribevis af konkrete terrortrusler mod Danmark, navngivne danskere og ikke mindst Jyllands-Posten har særligt siden 2008 været en kendsgerning, efter at 17 danske aviser valgte at genoptrykke Muhammed-tegningerne som en støttemarkering til avis-tegneren Kurt Westergaard, efter at tre mænd var blevet anholdt for planer om at ville dræbe ham.

For selv om flere danske ambassader og konsulater i udlandet allerede blev angrebet eller udsat for voldsomme demonstrationer i begyndelsen af 2006, var det genoptrykningen af Muhammed-tegningerne, der for alvor betød, at Danmark gik fra at være truet på linje med andre skandinaviske lande til at blive et prioriteret og strategisk terrormål for militante islamister.

For terrororganisationen al-Qaeda passede genoptrykningen af tegningerne i de danske aviser perfekt til fortællingen om, hvordan verden så ud og situationen blev udnyttet til at mobilisere vrede muslimer.

Kort efter genoptrykningen tordnede den daværende øverste leder i al-Qaeda, Osama Bin Laden, mod Muhammed-tegningerne. Efter Bin Ladens tale fulgte massiv islamistisk propaganda rettet mod Danmark, i juni 2008 blev den danske ambassade i Islamabad ramt af et bombeangreb og senere fulgte en stribe anholdelser herhjemme af formodede terrorister med taskerne fulde af terrorplaner mod særligt Jyllands-Posten og Kurt Westergaard.

Øksemand og etbenet bokser

Eksempelvis lykkedes det nytårsdag 2010 en somalisk øksemand at trænge helt ind i Kurt Westergaards privatbolig. Avis-tegneren nåede akkurat at komme i sikkerhed i et særligt rum, hvor han kontaktede politiet.

I efteråret 2010 lå en etbenet tjetjensk bokser i håndjern i H.C. Ørsteds Parken i København med planer om at brevbombe Jyllands-Posten. Han havde afsløret sig selv som terrorist, da han ved et uheld kom til at detonere brevbomben på et hoteltoilet i indre København.

Og senere samme år blev en svensk terrorcelle anholdt i en lejlighed i Herlev efter at have kørt til Danmark samme nat med bilen fuld af våben. Fire personer blev senere dømt for at have planlagt et terrorangreb mod Jyllands-Posten på Rådshuspladsen. Listen med eksempler på terrorplaner mod Danmark med udspring i Muhammed-tegningerne er endnu længere.

Om tegningerne også var drivkraften, da terroristen Omar El-Hussein i februar i år skød mod den jødiske synagoge og mod Krudttønden i København, finder politiet formentlig aldrig helt ud af, men flere af terroristens barndomsvenner i Jordan har fortalt, at Omar El-Hussein ved flere lejlighed har raset over Muhammed-tegningerne og kaldt dem en hån.

Tre navngivne danskere

Trods angrebet i februar, hvor to personer blev dræbt og seks betjente blev såret, taler flere terroreksperter stadig om, at man i ekstremistiske terrorkredse fortsat mener, at Danmark ’skylder’ for tegningerne – at det ikke er lykkedes at ramme for alvor.

Og selv om man kunne tro, at nyere karikatur-tegninger af profeten Muhammed burde have sendt de ti år gamle tegninger fra Jyllands-Posten i glemmebogen, kan det også forholde sig modsat, siger terroreksperterne.

Det så man blandt andet efter terrorangrebet mod magasinet Charlie Hebdo i Frankrig i januar, hvor al-Qaeda i Yemen brugte terrorangrebet som anledning til at genudsende deres dødsliste med personer, som al-Qaeda opfordrer folk til at slå ihjel.

På listen optræder tre navngivne danskere, der har eller har haft tilknytning til Jyllands-Posten. Men betyder alt dette, at tegningerne også om ti år vil påvirke sikkerhedssituationen herhjemme?

Ikke nødvendigvis i samme grad som de har haft, siger terroreksperterne. Omvendt har de militante islamister ingen interesse i at lade tegningerne forsvinde ud i glemslen ligesom eventuelle angreb mod Danmark vil blive fortolket som hævn for Muhammed-tegningerne.

Trine Maria Ilsøe er retskorrespondent i DR Nyheder, Mette Mayli Albæk er retsanalytiker.