Tilføjelse: Det er tilføjet, at Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole, også er medlem af Herlevs Kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet.

Det vil være problematisk, hvis piger ikke længere må bære tørklæde i landets grundskoler, som en kommission nedsat af regeringen ellers netop har anbefalet.

Det er meldingen fra Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

- Jeg ser et kæmpe problem for de forældre, der siger, at vi ønsker vores barn skal bære tørklæde.

- De vil kigge rundt i klassen og sige: "Jamen, prøv at se, de sidder med kasketter, pandebånd, strikhuer og alt muligt på hovedet. Hvorfor må mit barn ikke have noget på hovedet?"

Claus Hjortdal forklarer, at det vil være ’rigtig svært at håndhæve’ det forbud. For skal man så svare tilbage, at pigerne ikke må bære det, fordi det er et religiøst symbol?

- Det må vi ikke sige, for så går vi ind i deres religionsfrihed. Vi har ikke noget at håndhæve det med, og konsekvensen i yderste tilfælde kan være, at de hjemmeunderviser deres barn. Så har vi ikke hjulpet pigen ret meget, siger Claus Hjortdal.

Han slår fast, at skolelederne er meget imod social kontrol, uanset hvilken kultur det drejer sig om.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, om anbefaling til tørklæde-forbud i grundskolen:

Anbefalingen om at indføre forbud mod tørklæder i grundskolerne kommer fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, som regeringen har nedsat for at undersøge, hvordan man undgår social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøer.

Selvom den endelige rapport først er klar næste år, er der allerede nu kommet en række anbefalinger til regeringen om, hvordan man kan forbedre børnelivet for minoritetsetniske piger.

Og et af forslagene er, at piger i grundskolen skal forbydes at gå med hovedtørklæde, da det ifølge kommissionen deler børnene op og viser, at de muslimske piger er anderledes end etnisk danske piger.

'Man skal have tillid til os'

På Tingbjerg Skole i København, hvor en stor del af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk, falder forslaget heller ikke i god jord. Det er godt med fokus på emnet, men midlet er helt forkert, lyder det fra Marco Damgaard til P1Morgen. Han er skoleleder på Tingbjerg Skole og medlem af Herlevs Kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet.

- Jeg synes, det er en form for mistillid til os skoleledere, vores dygtige medarbejdere og vores skolebestyrelse med forældre.

- Det er lidt paradoksalt, at vi ellers nationalt har en frihedsdagsorden kørende om mere frihed til folkeskolen, og så kommer der sådan nogle overordnede rammer, siger han.

Hvis Marco Damgaard skal give et billede af, hvor mange piger der bruger tørklæde på Tingbjerg Skole, vil han sige, at det ikke er normalt at se piger fra 0. til 3. klasse med det, mens det er mere brugt i udskolingen.

- Man skal have tillid til os. Og vi skal sætte fokus på det her emne, for selvfølgelig er der eksempler på, hvor negativ social kontrol eksisterer, siger Marco Damgaard.

Ifølge skolelederen på Tingbjerg Skole i København vil forslaget medføre, at man stjæler de unges frihed i forsøget på at give dem mere. For eksempel hvis en pige i 9. klasse frivilligt vil have det på, hvorefter man som skole skal sige til hende, at det må hun ikke.

I hverdagen mener skolelederen ikke, at det har negative konsekvenser for pigerne at bære tørklæde. Men han medgiver, at der er mange negative konsekvenser i det, hvis en pige hjemmefra bliver tvunget til at have tørklæde på, for så bliver hun berøvet sin frihed og rettigheder, og det vil der blive handlet på med det samme.

Indtil videre har Tingbjerg Skole dog ikke haft eksempler på piger, der har sagt, at de direkte er blevet tvunget til at have tørklæde på.

Minister: Intentionen med anbefaling er rigtig

Intentionen med kommissionens anbefaling er rigtig, mener udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek(S).

- Jeg synes, det er et modigt forslag, og jeg er helt enig i deres (kommissionens, red.) grundlæggende analyse om, at der er mange unge piger og kvinder i Danmark, som bliver undertrykt af social kontrol og religiøse normer, siger han til P1 Morgen.

- Men om man præcis kan tage det én til én og så lave lovgivning ud af det, er et større spørgsmål, og det kan jeg ikke svare på nu her.

Han understreger, at det ikke er noget, man bare gør, da man har en masse forpligtelser både internationalt og i forhold til at overholde bestemmelserne om religionsfrihed i grundloven.

Kaare Dybvad Bek bliver også forholdt kritikken af anbefalingen fra skolelederne. I den forbindelse mener han, at det er vigtigt at sige, at der er mange skoler rundt i landet, og det er ikke sikkert, at man alle steder har samme evner til at tage de konflikter, der kan være i forhold til integration.