Anbragte børn har lange pauser væk fra skolen

Hvert femte anbragte barn har i en periode ikke været indskrevet i en skole, viser undersøgelse.

I Danmark er omkring 11.000 børn anbragt uden for hjemmet.

Børn anbragt hos en plejefamilie eller en døgninstitution oplever oftere end andre børn perioder, hvor de står helt uden skole.

I løbet af deres tid i grundskolen gennemgår hvert femte anbragte barn en periode på mere end tre dage, hvor de ikke er indskrevet i nogen skole. Det samme gælder hvert 25. barn, der ikke er anbragt.

Det viser en ny undersøgelse foretaget for Egmont Fonden af VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Analyse og Velfærd.

- Det vil sige, at de anbragte i kortere eller længere perioder slet ikke modtager undervisning, siger Rikke Fuglsang Olsen, der er forsker ved VIVE og står bag undersøgelsen.

Det varierer fra barn til barn, hvor lang tid de står uden skole. Men 38 procent af de anbragte børn, der har stået uden skole, har gjort det i mere end to måneder. Og 16 procent har stået uden skole i mere end et halvt år, viser undersøgelsen fra VIVE.

Alvorlige mén

Det har alvorlige konsekvenser for de anbragte børn, at de har så lange pauser væk fra skolen, forklarer Rikke Fuglsang Olsen:

- Det siger sig selv, at hvis man ikke modtager undervisning i en periode af sit grundskoleforløb, så bliver det sværere at følge med fagligt, at gennemføre grundskolen og på sigt også komme videre med en ungdomsuddannelse.

Anbragte børn
  • Omkring 11.000 børn mellem 0 og 17 år er anbragt uden for hjemmet.
  • Når et barn eller en ung under 18 år har brug for særlig støtte og behov for hjælp, som ikke kan imødekommes ved en forebyggende social indsats, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. Det sker for cirka én procent af en årgang.
  • 47 procent af de anbragte børn, der gik i 9. klasse i skoleåret 2014/2015, gennemførte ikke folkeskolens afgangsprøve. De anbragte børn, der gennemførte, fik to karakterer lavere end ikke-udsatte børn.

Kilde: KL: Udsatte børn – nøgletal 2017 og socialpolitisk redegørelse 2016 og 2017

Inge Bryderup, professor ved Aalborg Universitet, har i en årrække forsket i anbragte børns trivsel. Hun peger på, at skolepauserne giver de anbragte børn flere minuspoint på kontoen, end de har i forvejen.

- Der er jo noget viden, de har tabt og har svært ved at indhente. Og det er ofte børn, der i forvejen har svært ved skolen. De kommer fra hjem, hvor der ikke er en kultur for lektielæsning og ofte med forældre, der har haft det svært med skolen. Så det er mange minuspoint, man lægger oveni hinanden, siger Inge Bryderup.

Skolepause ved ny anbringelse

De lange skolepauser kommer typisk, når børnene bliver anbragt eller skifter anbringelsessted.

- I nogle situationer vil det jo være, fordi en anbringelse sker akut eller bryder sammen, hvor man skal et andet sted hen. Så kan det være svært for forvaltningen i kommunen at finde det rette skoletilbud med det samme, siger Rikke Fuglsang Olsen og uddyber:

- Men i princippet bør de her børn både tilbydes et anbringelsessted og et skoletilbud samtidig. Men vi kan se, at det ikke altid sker.

Flere skoleskift

Anbragte børn kæmper ikke kun med lange skolepauser, men også med flere skoleskift end ikke-anbragte børn.

En anden ny undersøgelse fra VIVE blandt grundskoleelever i 7. til 9. klasser slår fast, at anbragte børn skifter skole tre gange oftere end ikke-anbragte børn.

Undersøgelsen viser, at de anbragte børns skoleskift kan have en negativ betydning for, om de kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

- Resultaterne indikerer, at de anbragte børn er mere sårbare for at skifte skole. De skal bruge meget energi på at bygge nye relationer og venskaber. Det er energi, der kan gå fra fokus på læring og koncentration i den retning, siger Rikke Fuglsang Olsen.

Victoria har skiftet skole tre gange

12-årige Victoria Bøger er en af de anbragte børn, der har oplevet, at det kræver ekstra energi at skifte skole.

- Jeg plejer, når jeg starter i en ny klasse, at være rigtig stille i starten. Men jeg vænner mig til det, og så bliver jeg bedre til at snakke med de andre, fortæller hun.

12-årige Victoria Bøger drømmer om at blive politibetjent. (Foto: Dr)

Victoria Bøger bor i Ishøj syd for København, er anbragt hos sin moster og har skiftet skole tre gange. Når hun skal svare på, hvad det sværeste ved at skifte skole er, handler det om det sociale:

- Det er nok at lære nye mennesker at kende, når man er vant til at være sammen med dem, man kender fra før.

Samtidig har Victoria Bøger både oplevet at være bagud fagligt, men også at skulle lære om det samme flere gange.

- Det er lidt mærkeligt at skulle igennem det igen og igen og igen. Fordi det er godt at lære det samme igen, men det er også irriterende at lære det samme.

Hvad hvis du skulle skifte skole igen?

- Det vil jeg ikke. Jeg har et rigtig godt forhold til den skole, jeg er på nu.

Mere fokus på skole

Både Rikke Fuglsang Olsen og Inge Bryderup peger på, at landets kommuner bør have mere fokus på de anbragte børns skolegang og på at undgå skolepauser og unødvendige skoleskift.

- I og med man fjerner et barn fra dets forældre, påtager det offentlige sig ansvaret for opvækst og omsorg for barnet. Derfor er det yderst problematisk, når så mange børn i så lang tid ikke modtager undervisning, siger Inge Bryderup.

Det samme mener formand for foreningen De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen.

- Skolen er en af de vigtigste ingredienser til, at de anbragte får et positivt livsforløb. Derfor skal der være mere fokus på, at skoleskift og skolepauser minimeres, siger han.

For at undgå lange pauser væk fra skolen bør kommunerne ifølge Inge Bryderup sikre sig, at skole og anbringelsessted følges ad.

Hun forklarer, at hendes tidligere forskning viser, at sagsbehandlere i kommunerne tillægger skolen mindre betydning end anbringelsesstedet.

- Der har man en forestilling om, at barnet skal placeres det rette sted, falde til og få den sociale støtte, og så derefter kommer tænkningen i skole, siger Inge Bryderup.

- Overvej skoleskift

Samtidig anbefaler forsker Rikke Fuglsang Olsen kommunerne at overveje, om et skoleskift er nødvendigt, når et barn bliver anbragt.

- I det omfang, at barnet trives i den skole, det er i nu, så er min opfordring, at man kraftigt overvejer at lade barnet blive i den skole – også selvom der måske er nogle praktiske udfordringer omkring transport og så videre i den forbindelse, siger hun.

Hun bliver bakket op af David Adrian Pedersen fra foreningen De Anbragtes Vilkår, der mener, at kommunerne skal stille sig selv et spørgsmål:

- Når man laver skift i anbringelserne, er det så vigtigt, at børnene også skifter skole? Eller kan skolen netop blive bindeleddet i anbringelsen?