Anders blev whistleblower: Udstødt af Forsvaret og familien

Det fik store konsekvenser, da Anders Kærgaard for to år siden valgte at lække hemmelige optagelser fra Irakkrigen.

Det kan koste både venner, familie og arbejdsplads, hvis man vælger at blive whistleblower og afsløre regelbrud eller ulovligheder i for eksempel det firma, man arbejder i.

Alligevel mener næsten halvdelen af de adspurgte i en undersøgelse, som Infact har foretaget blandt mere end 1000 danskere for DR, at folk, der går til medier eller myndigheder med afsløringer af lovbrud på arbejdspladsen, kan betegnes som 'helte'.

Det er ellers ikke sådan, Anders Kjærgaard har oplevet det, efter at han sidste år gik til medierne med en optagelse fra sin tid som soldat i Irak. Videoen beviser, at toppen i Forsvaret løj, når de sagde, at de ikke kendte noget til, at civile irakere var blevet taget brutalt til fange og sendt i fængsel.

Soldaterblod i årene

Tværtimod har det haft store konsekvenser for den unge mand, der ellers har soldaterblod i årene.

- Min familie har kæmpet ved Dybbøl, min morfar var med i Anden Verdenskrig som frihedskæmper, og min far er husarofficer, så det med forsvaret ligger som bærende elementer i min tilværelse, siger Anders Kærgaard til DR Nyheder.

Anders selv blev sendt til Irak i 2004. Under sin udstationering får han kendskab til, at danske soldater under en mission har set stiltiende til, mens irakiske sikkerhedsstyrker sparker, slår og anholder en gruppe civile, som derefter ender i fængsel, hvor Danmark allerede ved, at der foregår tortur.

Forsvaret er min familie

Han ser også en optagelse fra missionen, men han afslører intet om sin viden til nogen.

- Jeg tier, fordi Forsvaret er min familie, siger Anders Kærgaard til DR Nyheder.

Efterfølgende får Anders det dog dårligt med sig selv, fordi han vælger at tie.

- Jeg har det rigtig skidt, fordi jeg jo ved, at det her er uskyldige mennesker, og det er her jeg som mennesker svigter, siger Anders Kærgaard.

Udstødt

Anders Kærgaard får båndet med optagelserne med hjem, men ikke før 2011, da 23 civile irakere lægger sag an mod Danmark, fordi de mener, at Danmark har ansvaret for, at de blev udsat for tortur i fængslet. Og da Forsvaret nægter kendskab til sagen, står Anders frem.

Han bliver whistleblower.

- For mig betød det, at jeg blev udstødt af Forsvaret. Og det vidste jeg godt i det øjeblik, jeg gjorde det, siger Anders Kærgaard.

Men det er ikke det eneste. Mange af hans venner og sågar hans far vendte ham også ryggen.

- Der er ikke længere kontakt, siger Anders Kærgaard.

Du kan se mere om Anders Kærgaard og andre danske whistlebloweres historie mandag aften klokken 20:30 på DR2.

Facebook
Twitter