Psykisk vold

Anette blev udsat for psykisk vold af sin eks: "Mit hoved begyndte at modarbejde mig"

Kvinder oplever tre gange så ofte som mænd at blive udsat for psykisk partnervold, viser undersøgelse.

Den psykiske vold kom snigende, uden at Anette rigtig lagde mærke til det.

- Jeg oplevede bare at være låst i situationen og troede, at det var normalt.

Men det var ikke normalt, det Anette oplevede. Hun fortæller, at hendes eks klippede hendes dankort over for at styre, hvad hun brugte penge på. Når hun handlede i supermarkedet, fulgte han ifølge Anette kontobevægelserne og ville diskutere, om hun måtte købe leverpostej til deres børn eller ej.

Hun oplevede, at kontrollen bredte sig, blev altomsluttende, og at hun blev mere og mere isoleret fra sine venner og familie.

Hun vænnede sig til modbydelige kommentarer, trusler og uprovokerede vredesudbrud. Senere kom den fysiske vold.

- Jeg havde egentlig følt, at jeg var en stærk person med meget energi, glæde og evner. Men på et tidspunkt begyndte jeg at føle mig forvirret og uduelig, ubeslutsom og meget lidt handlekraftig. Jeg havde ondt alle steder, sov dårligt, var energiforladt og måske også lidt deprimeret, fortæller Anette.

Psykisk vold rammer oftere kvinder

I en ny undersøgelse har Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold undersøgt, hvor mange mænd og kvinder i Danmark der bliver udsat for psykisk vold af deres partner.

Konklusionen lyder, at 3,9 procent af kvinder inden for et år har oplevet at blive udsat for psykisk vold fra deres partner. Det samme gælder for 1,2 procent af mændene.

Undersøgelsen viser også, at psykisk partnervold er mere end tre gange så udbredt som fysisk partnervold, fortæller seniorforsker ved Vive Mai Heide Ottosen, der har lavet undersøgelsen.

- Det er vigtigt at bringe frem i debatten, at partnervold er en kønnet problemstilling, da det især er kvinder, det går ud over, siger hun.

Om undersøgelsen:

  • Undersøgelsen bygger på data indsamlet blandt et tilfældigt udsnit af 20.000 voksne danskere i alderen 16 til 64 år.

  • Svarene er indsamlet i 2012 og igen i 2016.

  • Undersøgelsen belyser, hvor mange der har oplevet, at de er blevet udsat for psykisk partnervold i løbet af det seneste år op til besvarelsen.

Kan være forløber til fysisk vold

Mens det er muligt at bedømme fysisk vold ud fra parametre som alvorsgrad og skader, så er den psykiske vold mindre håndgribelig.

I undersøgelsen bliver psykisk vold defineret som gentagne handlingsmønstre, der er nedbrydende og skader ofrets psykiske balance. Det kan være nedværdigende og ydmygende behandling, latterliggørelse, konstant kritik, ekstrem kontrol og jalousi samt trusler om vold.

Sekretariatschef i Lev Uden Vold Lotte Grostøl fortæller, at langt over halvdelen af dem, der henvender sig til organisationen for at få hjælp og juridisk rådgivning, har været udsat for psykisk vold.

- På krisecentrene er der den samme tendens. Det er nærmest alle, der er på krisecentre, som også har været udsat for psykisk vold, og vi ved, at psykisk vold kan være forløber til fysisk vold, fortæller hun.

Mistrives og er mindre tilfredse med livet

Ofre for psykisk vold er ifølge undersøgelsen generelt mindre tilfredse med deres liv end personer, der ikke har oplevet psykisk partnervold.

De oplever også deres helbred som dårligere, lider hyppigere af fysiske og psykiske sygdomme og er oftere i kontakt med de sociale myndigheder. Ofre for psykisk vold har desuden mindre socialt samvær med deres venner, og de forbruger i højere grad hash og andre euforiserende stoffer.

Det står ikke klart, om det er volden, der udløser den dårlige trivsel. Men undersøgelsen peger på, at ofre for psykisk partnervold mistrives i lige så høj grad som ofre for fysisk vold.

- Så det ser ud til, at der ikke er den store forskel på, om man er udsat for fysisk eller psykisk partnervold, siger seniorforsker Mai Heide Ottosen fra Vive.

Undersøgelsens konklusioner:

  • Psykisk partnervold forekommer langt hyppigere end fysisk, seksuel og økonomisk partnervold.

  • Risikoen for at opleve psykisk partnervold er større blandt personer, som er økonomisk udsatte, har helbredsproblemer eller psykiske lidelser.

  • Risikoen er også større blandt personer, der er i et forhold med en psykisk syg.

  • Den psykiske partnervold er mest udbredt blandt de 30- til 39-årige. I denne aldersgruppe har knap fem procent af kvinderne og knap to procent af mændene oplevet at være udsat for psykisk vold i løbet af et år.

  • Kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk oplever hyppigere at blive udsat for både fysisk og psykisk partnervold.Kilde: Vive –Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Fandt på undskyldninger og forklaringer

Hjemme hos Anette stod den psykiske vold på i årevis.

Hun oplevede det som om, at både hun og børnene gik som på æggeskaller for ikke at udløse et vredesudbrud.

- Det var utrolig svært for mig at få kontakt til, hvor slemt det egentlig var, fordi jeg hele tiden havde en hurtig forklaring oppe i mit hoved: "Nå, men det var også bare, fordi han var træt, fordi han havde arbejdet meget, eller det var måske også urimeligt, at børnene skulle larme lige dér", fortæller hun.

- Det har været rigtig hårdt at vågne op til den fulde erkendelse af, hvad det egentlig har gjort ved mig selv og mine børn.

Den psykiske vold skabte et fængsel

Ifølge Anette forsøgte personer i hendes omgangskreds flere gange at få hende til at indse, hvad der skete. Hun fortæller, at hun først erkendte, hvor galt det stod til, da hun flere gange havde fået tæsk foran børnene.

Alligevel husker hun den psykiske vold som mindst lige så ødelæggende som den fysiske.

- For den skabte en form for fængsel oppe i mit hoved, så mit hoved begyndte at modarbejde mig, siger hun.

- Jeg har oplevet at blive slået, hvor jeg gik i gulvet og kravlede op og sagde: "Du slog mig!", hvor han svarede: "Nej, jeg gjorde ikke". På det tidspunkt var der så meget rod i mit hoved, at jeg blev i tvivl, om det var noget, jeg havde forestillet mig.

- Da det blev muligt, gik jeg i smug ud og spejlede mig på badeværelset og kunne se, at jeg havde et mærke efter en hånd på min kind, og der var jeg seriøst langt ude, for jeg blev i tvivl, om det virkelig var hændt.

Dette er alene Anettes udlægning af sagen. Anette har ønsket at være anonym og frabedt sig, at DR Nyheder kontakter hendes eks af hensyn til sig selv og sine børn. DR Nyheder har derfor fjernet alle detaljer, som ville gøre det muligt at genkende hendes eks.

Mødrehjælpen bekræfter over for DR Nyheder, at Anette og hendes børn har været på krisecenter, efter hun forlod sin eks. Hun og hendes børn har efterfølgende været i behandling med samtaleterapi hos Mødrehjælpen.

Anettes rigtige navn er kendt af redaktionen.

Facebook
Twitter