Anette og Vivi kan endelig komme på værtshus igen: 'Det har været et helvede rent psykologisk'

Øland’s Pub i København slog i dag dørene op for første gang i to måneder grundet coronakrisen.

(Foto: Kevin Ahrens © dr)

- Nej, hvor har jeg savnet jer.

80-årige Vivi Petersen er netop trådt ind ad døren på Øland’s Pub på Frederiksberg i København som den første gæst i to måneder.

Selvom det er længe siden, falder bestillingen prompte, som om intet var hændt.

- Jeg skal bede om en kop kaffe. Sarah ved hvilken en, siger hun.

Imens lægger ejer Casper Øland cigaretten i askebægeret, hopper ned fra stolen i baren og skynder sig hen mod døren for at hjælpe Vivi Petersen af med jakken.

Selvom gensynsglæden er stor, bliver der hverken krammet eller givet hånd. Vivi Petersen propper stokken i en kobberfarvet holder, der ellers er beregnet til paraplyer, og sætter sig i en bås med en stor håndsprit på bordet.

Stokken bliver hjemmevant sat til side, inden der bliver taget plads ved bordet. (Foto: Kevin Ahrens © dr)

En irriterende tid

Casper Øland har ejet værtshuset i tre år, men lokalerne har skænket øl for gæster siden 1972 på grænsen mellem Frederiksberg og Vanløse. De seneste to måneder er der dog ikke skænket en eneste.

Øland's Pub har ligesom alle andre restauranter, caféer, værtshuse og barer haft lukket for gæster for at mindske smittespredningen af coronavirus. Men i dag klokken 10 slog de altså igen dørene op, fordi de er en del af genåbningsplanens fase 2.

- Det er sgu fedt, men det er kommet meget pludseligt. Det har været noget rodet at finde ud af, hvornår man kunne åbne og for hvor mange – det synes jeg egentlig stadig, at det er, siger Casper Øland.

Fra venstre: Sarah Vindevoghel, der er bestyrer, kæresten Casper Øland, der ejer værtshuset, og Bent Sørensen, der står bag baren. (Foto: Kevin Ahrens © dr)

Han ejer dog også et kloakfirma, et kontorfælleskab og et firma, der opstiller spillemaskiner, så han har ikke kedet sig, mens værtshuset har været lukket.

- Det har ikke været så dyrt at holde lukket, men det har da været irriterende, og vi har godt kunnet mærke, at vores publikums hverdag har været helt anderledes, fortæller han.

Hjælpepakker har hjulpet

Grunden til, at den lange lukkeperiode ikke har været så dyrt, som man måske kunne have frygtet, det er hjælpepakkerne, fortæller Casper Øland. Han har både gjort brug af lønkompensation og muligheden for at få dækket driftsomkostningerne.

- Hjælpepakkerne har hjulpet meget, så vi for eksempel har kunnet beholde personalet. Men det lyder til, at vi har været nogle af de heldige. Vi har hørt, at der stadig er mange, som venter på pengene.

Mens der bliver lavet kaffe til Vivi, hamrer Sarah Vindevoghel, bestyrer og Casper Ølands kæreste, i tasterne på computeren bag baren, der er omringet af spiritusflasker og indrammede LP'er med alt fra Elvis Presley til Louis Armstrong.

  • Væggene på Øland's Pub er svøbt i LP'er med alle de gode gamle. (Foto: Kevin Ahrens © dr)
  • I baglokalet er der selvfølgelig også et billardbord, som det hører sig til. (Foto: Kevin Ahrens © dr)
1 / 2

Der er sket det, som bare ikke må ske, når man har været nedlukket i to måneder - kassesystemet og Dankort-terminalen virker ikke. En tekniker må tilkaldes.

Hele weekenden er gået med rengøring, så pubben stod fuldstændig klar til åbningen. Og de to måneder er også blevet brugt på at male, lave et dametoilet og et helt hjørne til spillemaskiner.

- Det bliver dejligt at se gæsterne igen. Men jeg har talt i telefon med dem, fordi de har ringet og spurgt, hvordan det gik. De har savnet stedet, for de kan ikke finde på noget at lave. To måneder er lang tid uden socialt samvær med dem, man er vant til, siger Sarah Vindevoghel.

Hvor er det herligt

Imens der bliver kæmpet med kassesystemet bag baren, åbner døren igen.

- Hvor er det herligt. Vi må have tre Underberg og en Tuborg. Jeg har fået kaffe, siger stamgæsten Anette Alrik.

Efter et stort smil og et kig omkring sætter hun sig i båsen hos veninden Vivi Petersen. Man kan mærke, at i dag er en stor dag, som de har set frem til længe. Flagene uden for fortæller samme historie.

- Vi er meget sociale begge to, så det har været et helvede rent psykologisk. Jeg havde ikke røget i halvandet år, men nu er jeg begyndt igen. Lortekrise, siger Anette Alrik.

Imens at papiret bliver revet af Underberg-flaskerne, stikker en anden stamgæst hovedet ind af døren og reserverer et bord ved vinduet og en spand med øl til om et kvarters tid. De skulle jo nødigt være løbet tør.

- Det har været helt vildt at være indelukket. Jeg har overhovedet ikke måttet have nogle gæster. Jeg har kun en gang været på gaden. Når mine børn har været på besøg, har de stået ude på trappen med en buket blomster. Og jeg har fået et smykke på mors dag, siger Vivi Petersen og viser stolt guldsmykket frem.

Gensynsglæden er stor hos Anette Alrik (venstre) og Vivi Petersen. (Foto: Kevin Ahrens © dr)

Plads til færre gæster

Selvom Øland's Pub ligner sig selv inden coronakrisen, er det dog ikke alt, der er, som det plejer. Bordene står længere fra hinanden, og der står håndsprit på dem alle. Og Casper Øland har besluttet, at der kun må være 20 gæster inden for.

- Ifølge vores beregninger må der egentlig være 32, men vi har valgt, at der maks må være 20. 32 er meget på det her lille sted. Så stikker det af, siger han.

Det siger sig selv, at man tjener flere penge, når der er mange gæster, men Casper Øland vil hellere være på den sikre side.

- Vi har jo også hørt, at de kommer og tjekker, og så er det ærgerligt, hvis de kommer og lukker os ned igen.

Casper Øland forestiller sig dog ikke, at personalet skal gå rundt og lege politibetjente og sørge for, at gæsterne overholder afstandskravet.

- Det må folk holde styr på, og vi må gøre det så godt, vi kan. Men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger han.

Det bliver blandt andre Bent Sørensen, som skal lange de første fadøl over disken og holde øje med, at der ikke for mange gæster på samme tid. Han er ikke mere bekymret for at blive smittet bag baren end andre steder. Han glæder sig bare til at få hverdagen igen.

- Det eneste positive er, at jeg har fået ryddet hele lejligheden op. Samtlige skuffer, skabe, ringbind. Jeg har ikke én ting tilbage i mit hjem, der ikke skal være der. Der røg nogle sække til storskrald, siger han.

- Man har jo måttet udnytte tiden, ellers bliver det fandeme kedeligt at gå derhjemme.

Der bliver flaget foran Øland's Pub. (Foto: Kevin Ahrens © dr)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk