Indvandrerbanders trusler mod de madvogne, der bringer mad ud til ældre i den københavnske Nørrebro-bydel har fundet en forklaring.
Den 25. februar stoppede politiet en 25-årig mand, der er ansat som chauffør i Multitrans.
- Han er en person, der har et tilknytningsforhold til AK81. Altså den her støttegruppe omkring Hells Angles, siger vicepolitikommisær Erik Ornebjerghus fra Københavns politi til Radioavisen.
Iført skudsikker vest
Dermed har den gruppe, som indvandrerbanderne ser som fjenden, nøgler til en del opgange på Nørrebro.
Den 25-årige kørte i en af firmaets varevogne, da han blev bedt om at holde ind til siden på Vesterbrogade. Han var iført skudsikker vest, og i bilen fandt politiet en pistol.
Han blev efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør og er nu varetægtsfængslet for ulovlig våbenbesiddelse.
Politiet fandt også en række nøgler, der passede til en del ældre menneskers hoveddøre på Nørrebro. Det er dog ganske naturligt, da mandens arbejde er at bringe varm mad ud til ældre medborgere. Manden har tæt forbindelse til HA's støttegruppe AK81 som er i konflikt med banderne på Nørrebro.
Oplysningerne bekræftes af Københavns Politi.