Anklager giver ikke op: Terrorsag er principiel

Anklageren mener, at der er fremlagt beviser for terrorforbindelse mellem danske kurdere og PKK

Det udløste stor glæde - blandt andet foran Københavns Rådhus - da 10 kurdiske mænd den 22. oktober blev frifundet for at have indsamlet 140 millioner kroner til Roj TV. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)

Anklagemyndigheden har anket frifindelsen af 10 kurdiske mænd i en sag om mulig økonomisk støtte til den terrorstemplede organisation PKK. Anken er blandt andet indgivet, fordi spørgsmålet om støtte til terror er en principiel sag, forklarer statsadvokat og anklager Lise-Lotte Nilas til DR Nyheder.- Når vi anker, er vi optagede af, om en sag har vidererækkende betydning. Og vores opfattelse er, at det kan denne sag have.Vores opfattelse er, at det er svært at se, hvad der skal til, hvis der ikke i denne sag er ført tilstrækkeligt bevisLise-Lotte Nilas, statsadvokatI sagen stod 10 kurdiske mænd bosiddende i Danmark anklaget for at have kanaliseret 140 millioner kroner til Kurdistans Arbejderparti, PKK, som er på EU's og USA's terrorliste.

Mændene må have vidst detMændene havde indsamlet pengene til tv-stationen Roj TV mellem 2009 og 2012. Københavns Byret frifandt mændene, da det ikke kunne bevises, at pengene var indsamlet til PKK. Den afgørelse er Lise-Lotte Nilas uenig i.- Spørgsmålet er, hvor meget der skal til for at bevise et forsæt. Hvad man har til hensigt, er noget, der foregår inde i hovedet på folk (de 10 mænd, red.), så bevisførelsen bygger på indicier og på en række omstændigheder. Vores opfattelse er, at det er svært at se, hvad der skal til, hvis der ikke i denne sag er ført tilstrækkeligt bevis, siger hun.

Bevisbyrden bygger på beslaglagte dokumenter, fotografier, telefon- og rumaflytninger samt vidneforklaringer.- Vores opfattelse er, at der er ført bevis for, at de tiltalte må have indset, at pengene, som blev samlet ind, gik til PKK, siger anklageren.Tyrkiet spillede ingen rolleSagen mod de 10 mænd har haft stor opmærksomhed fra de tyrkiske myndigheder.Tyrkiet har et særdeles anspændt forhold til de kurdiske mindretal i grænseregionerne til Tyrkiet, og støtte til PKK, som kæmper for mindretallene, ser Tyrkiet entydigt som modstand mod Tyrkiet.

Den tyrkiske interesse for sagen har dog absolut intet med anke-beslutningen at gøre, fastslår Lise-Lotte Nilas.Link til Hedegaard-sagDet betvivler Thorkild Høyer imidlertid. Han er forsvarsadvokat for den af de 10 frikendte mænd, som formodes at være hovedmanden bag pengeindsamlingen.- Det lugter lidt af, at man er ude efter at tækkes Tyrkiet, som jo ikke har været Danmark særligt venligt stemt i forbindelse med Lars Hedegaard-sagen (hvor Tyrkiet for nylig løslod Lars Hedegaards formodede attentatmand, red.), siger Thorkild Høyer til Ritzau.Det er endnu ikke fastlagt, hvornår sagen kommer for Østre Landsret.

Facebook
Twitter