Anklaget for socialt bedrageri: Annette blev konfronteret med 52 sider fra Facebook

- De gik ind og tjekkede alt. Det var meget grænseoverskridende, fortæller Annette Hansen fra Vejen Kommune.

Annette Hansen fik et chok, da hun i maj 2015 kom til samtale hos kommunen. Hun var blevet udtaget til kontrol for socialt bedrageri, efter hun var flyttet fra sin kæreste, Dennis Olesen.

- Vi kommer ned til den her samtale, og så lægger de (kontrolenheden, red.) ellers bare det ene papir op efter det andet fra Facebook og siger, at jeg har skrevet sådan og sådan, siger Annette Hansen.

Foran hende lå udskrifter fra hendes egen Facebook-profil.

- Så sad jeg bare der: 'Hvad? Har I fulgt mig? Er det lovligt?'. Og så kom svaret fra dem, at 'Ja, det havde de, og det var lovligt ifølge paragraf et eller andet'.

I Vejen Kommunes 176 siders lange sag om Annette Hansen er der 52 sider med udskrifter fra Facebook. Og i kommunens afgørelse henviser de til Facebook-opslagene i seks ud af 19 punkter.

- De gik ind og tjekkede alt. Hvad jeg lavede, hvor jeg opholdt mig, hvad jeg foretog mig med mine dyr, med min kæreste og mine voksne børn. Det var meget grænseoverskridende, fortæller Annette Hansen.

Blev anklaget for at være flyttet proforma

Annette Hansen flyttede i april 2015 fra kæresten Dennis Olsen, fortæller hun. Ifølge Annette Hansen skyldtes flytningen dels store gnidninger i forholdet, og dels at parret havde økonomiske problemer på grund af den gensidige forsørgerpligt, der dengang også gjaldt samlevende og ugifte par.

Men kort efter flytningen starter kommunen en kontrolsag på hende, og i samme periode modtager kommunen først en anonym anmeldelse og senere en anmeldelse fra en tidligere veninde til parret. Hun beskylder Annette Hansen for at være flyttet fra sin kæreste proforma.

Men Annette Hansen mener ikke selv, at hun kun flyttede på papiret. Hun fortæller, at hun lejede et værelse hos en anden kvinde i Vejen Kommune og kun overnattede hos Dennis Olesen i weekenderne. Den anden kvinde bekræfter Annette Hansens fortælling overfor kommunen.

- Jeg valgte at flytte, så vi måske kunne få det til at fungere igen. Var jeg ikke flyttet, så havde vi nok ikke været sammen i dag.

Sagen omgjort af Ankestyrelsen

Annette Hansen bliver i december 2016 bedt om at tilbagebetale tæt på 12.500 kroner af sin kontanthjælp til kommunen. I kommunens afgørelse lægger de blandt andet vægt på, at Annette Hansen omtaler partneren Dennis Olesens bopæl som 'hjem' på Facebook.

Derfor mener de ikke, at hun reelt boede for sig selv – og havde altså ikke ret til kontanthjælp som enlig.

I deres afgørelse fremhæver de et opslag, hvor Annette Hansen skriver, at hendes voksne søn – efter at have boet ude – skal flytte tilbage til Vejen Kommune og ind hos Dennis Olesen. I opslaget skriver Annette Hansen, at hun, Dennis Olesen og sønnen er på vej hjem.

- Men når du skriver sådan på Facebook, er det så mærkeligt, at kommunen tænker, at her er én, som siger, at hun bor ét sted. Men i virkeligheden så bor hun et andet sted?

- Jeg kan sagtens sætte mig i deres sko. Men jeg synes bare ikke rigtig, at der er noget hold i det. Fordi man skriver 'hjem' er det jo ikke ensbetydende med, at man bor det sted. Jeg siger også, at 'vi skal hjem til min far', uden at det betyder, at jeg bor der, siger Annette Hansen.

Annette Hansen anker derfor sagen til Ankestyrelsen, som i september 2017 ændrer kommunens afgørelse, da Vejen Kommune i deres afgørelse ikke forholder sig til, om Annette Hansen og Dennis Olesen lever i et ægteskabslignede forhold, som er en forudsætning for at skulle tilbagebetale penge.

Vejen Kommune: Vi gør bare vores arbejde

Vejen Kommune vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men borgerservicechef Jane Ussing fortæller, at kommunens kontrolarbejde følger den guide, som Kommunernes Landsforening har udarbejdet på området, samt de udtalelser, som Folketingets Ombudsmand igennem tiden er kommet med.

- Vi er her ikke for at jagte nogen. Vi er her for at sikre, at det, der bliver udbetalt, er korrekt, siger hun.

Dog kan borgerservicechef Jane Ussing godt forstå det ubehag, man som borger kan opleve, hvis kommunen læser med på éns Facebook-profil. Men det er nødvendigt, at kommunen gør det, siger hun.

- Jeg synes, det er vigtigt, at borgerne får de ydelser, de er berettiget til. Men jeg synes, det er lige så vigtigt at få stoppet ydelser, som borgerne ikke har ret til, siger hun.

Og alt det, man skriver på sociale medier, er som udgangspunkt tilgængeligt – også for kommunens kontrolmedarbejdere.

- Hvis du har en åben profil, så har vi som offentlig myndighed lov til at bruge de oplysninger, som ligger på profilen, til at understøtte vores sagsbehandling, siger hun og uddyber, at oplysninger fra sociale medier ikke kan være afgørende i en sag:

- Når vi så har samlet materiale sammen, så inviterer vi borgeren til en samtale om det, vi har indsamlet, og så får borgeren lov til at udtale sig.

Sociale medier er populære værktøjer

Vejen Kommune er ikke den eneste kommune, som bruger informationer fra de sociale medier. Faktisk er det kun tre af landets 93 kommuner med kontrolteams, som ikke benytter sociale medier i deres undersøgelser af borgerne. Det viser en rundspørge til alle landets kommuner foretaget af DR Nyheder.

Rundspørgen viser også, at det er tæt på hver tredje kommune, som kigger på de sociale medier i hver anden sag eller mere.

Og der kan være mange væsentlige oplysninger for kommunerne at finde på borgernes sociale medieprofiler, fortæller Morten Frederiksen, der er sociolog og lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet:

- Sociale medier kan bruges til at få en idé om, hvorvidt folk har været ude og rejse på tidspunkter, hvor de ikke burde. Det kan også bruges til at få en idé om, hvorvidt folk bor sammen eller opholder sig meget sammen, hvis de modtager ydelser som enlige.

Trods fordelene mener Morten Frederiksen ikke, at kommunerne skal tage de oplysninger, de finder på profilerne, for pålydende.

- Det, der bekymrer mig, er, at folk bruger sociale medier til at fortælle om deres liv til venner og bekendte. Men når kommunen ser de her oplysninger, så bruger de dem, som om det var præcise fakta om borgernes liv – og det, man skriver om sit liv på sociale medier, er ikke præcise fakta, siger han.

Se mere i aften om socialt bedrageri i 21 Søndag.

Fakta om socialt bedrageri

  • Mere end 25.000 danskere på offentlige ydelser bliver årligt undersøgt for socialt bedrageri.

  • Mellem hver tredje og fjerde sag ender med en fremadrettet besparelse, et tilbagebetalingskrav eller begge.

  • De seneste par år har kommunerne og Udbetaling Danmark årligt afsløret socialt bedrageri for tæt på en halv milliard ved at stoppe for udbetalingen af uberettigede ydelser og kræve penge tilbage.

Facebook
Twitter