Anna bor på døgninstitution, men har fået en mentorfamilie: Nu har hun fået søskende og skal med på ferie

Med den nye aftale "Børnene først" skal det være obligatorisk for kommunerne at tilbyde venskabsfamilier til anbragte børn og unge.

Der bliver blendet smoothie, spist rundstykker og hyggesnakket rundt om morgenbordet.

En ganske almindelig søndag hjemme hos familien Britorn.

Men for Anna Carlsen på 16 år er den slags weekender noget særligt.

Til daglig bor hun på døgninstitution i Brønderslev, men siden september har hun været på weekendture hos sin nye mentorfamilie i Aarhus.

- I starten var det sådan, at vi skulle lære hinanden at kende, men nu er jeg blevet en del af deres familie. Det er jo bare mine ekstraforældre, jeg har, fortæller hun til P1-programmet Public Service.

Fra venstre: Carina, Anna, Emilie, Thomas og hunden Sigurd på stranden tæt på deres hus i Aarhus. (Foto: Teitur Larsen)

Et ekstra familiemedlem

Familien består af forældrene Carina og Thomas, deres hjemmeboende datter Emilie på 19 år og sønnen Victor, som er flyttet hjemmefra.

Og i september blev familien efter introduktion, samtaler og grundige forberedelser udvidet med en ny mentor-lillesøster, Anna Carlsen.

Familien Britorn og Anna er en del af den ordning, som organisationen Mentorbarn står bag, hvor frivillige, ressourcestærke familier bliver matchet med et barn, som er udsat eller bor på døgninstitution.

Selv om det er en beslutning, som formentlig gælder for resten af livet, så var den ikke svær at træffe for familien Britorn.

- Hvis man kan være med til at hjælpe bare ét menneske på vej, så de får et godt og solidt fundament, så har vi gjort vores, siger Carina Britorn.

Som mentorfamilie har de stillet sig frivilligt til rådighed for Anna flere weekender, siden de blev matchet i september 2020.

- Dét, at kunne gøre noget, som ikke har noget med økonomi, krav eller regler at gøre, var afgørende for mig. Det her er rent frivilligt - det er, fordi vi har lyst til at være sammen med hinanden. Det er det, som det skal bygge på, og det, tror jeg også, betyder noget for de unge mennesker, fortæller Thomas Britorn.

Måtte selv ønske søskende

Da Anna blev ringet op af sin sagsbehandler og fik mulighed for at blive mentorbarn, var hun heller ikke i tvivl.

- Han fortalte, at det var en familie, som man kunne få som ekstra familie, og det synes jeg jo lød spændende, så det sagde jeg ja til, fortæller Anna.

Anna Carlsen med hunden Sigurd på stranden foran mentorfamiliens hjem. (Foto: Teitur Larsen)

Anna fik mulighed for at komme med ønsker, så den familie, hun skulle have, passede bedst muligt til hende.

- Og så valgte jeg, at jeg ville have ældre søskende end mig selv, og jeg tænkte, at det kunne da være megafedt at få en storebror og storesøster, og det er jo egentlig det, jeg har fået.

Mentorfamilier skal være et supplement

Hvis man generelt ser på de udsatte børn og unge i Danmark, er det særligt børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder, som klarer sig dårligst og har flest udfordringer i voksenlivet – primært fordi de også kommer ind i anbringelsen med flest udfordringer.

Det fortæller Anne-Dorthe Hestbæk, som er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Adfærd (VIVE) med hovedfokus på børn og familier, der af forskellige grunde befinder sig i socialt udsatte positioner.

- At give barnet en mentorfamilie kan være et fint supplement til at hjælpe nogen af de anbragte børn og unge med at opbygge langvarige og nære relationer, hvis de mangler det i deres liv, siger hun.

Anne-Dorthe Hestbæk er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. (Foto: PRIVATFOTO)

Det er dog stadig nødvendigt at sætte ind der, hvor børnene allerede er, mener Anne-Dorthe Hestbæk. En mentorfamilie overflødiggør ikke en professionel behandling på et anbringelsessted.

- Der skal formentlig flere ressourcer til mange døgninstitutioner og opholdssteder, så de kan opprioritere den individuelle tilgang til hvert enkelt barn, både når det gælder psykologisk og pædagogisk arbejde med barnet i hverdagen generelt og mere specifikt omkring skole og uddannelse, siger hun.

Ny aftale på plads

Tirsdag den 11. maj præsenterede regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier aftalen "Børnene Først", som blandt andet skal være med til at give de børn og unge, som er på døgninstitutioner, en bedre tilværelse.

- De her børn skal også have mulighed for at opleve hverdagen i en familie, hvor man ser Disney Sjov og spiser fredagsslik, og hvor man har nogle mennesker, der er der for hinanden, og ikke fordi det er et arbejde, siger social- og ældreminister Astrid Krag (S).

Med den nye Barnets Lov bliver det fremover kommunernes opgave at sørge for, at institutionsanbragte børn og unge får mulighed for at få en venskabsfamilie.

- Så de kan få de hjemlige rammer og nogle relationer og mennesker i deres liv, som er ikke-betalte, og som kan være varige relationer, som kan støtte dem igennem livet, siger Astrid krag (S).

'Relationer for livet'

En af de organisationer, som allerede matcher børn og familier er Mentorbarn, som ligger i Vejle. Organisationen blev stiftet i 2015 med netop det hovedformål at skabe livsvarige relationer for udsatte børn og unge.

- Vi vil gerne give børnene og de unge nogle relationer og nogle andre referencerammer, så de også har nogle at støtte sig til, når de når det 18. år, fortæller stifter og direktør af organisationen, Ditte Reedtz.

Inden børn og familier matches gør Mentorbarn et stort forarbejde med samtaler og besøg.

- Det er rigtig vigtigt for os, at det er de rigtige mennesker, vi sætter sammen. Derfor laver vi også en meget grundig screening, fortæller Ditte Reedtz.

I dag har Mentorbarn et samarbejde med otte kommuner rundt i landet, og interessen for at være mentorfamilie er stor, så Mentorbarn har opbygget en database med mentorfamilier rundt i landet, der står klar.

Et frirum fra de svære ting

Ekstrafamilien, som Anna Carlsen har fået, giver hende en ny tryghed, også når hun gerne vil have lidt voksen-vejledning.

- Man ved, at det er nogle gode råd, de kan komme med, fordi de måske er kommet på den lidt rigtige side af livet, eller hvad man kan sige, siger Anna Carlsen.

Anna smelter ind i familiens weekendrytme og indgår som en helt naturlig del af familien, når hun er der.

- Vi sidder jo bare og ser en film eller går en tur om aftenen, ligesom vi ellers ville gøre, fortæller Thomas Britorn.

Selv om de som mentorforældre ikke har ansvaret i hverdagen, så er de sikre på, at de kan være med til at påvirke hende og støtte hende, når hun har brug for det.

- Vi er der som det her ekstratilbud og det sted, hvor man kan få et frirum fra de svære ting i hverdagen, fortæller Thomas Britorn.

Anna kontakter også gerne familien over telefonen, hvis hun har behov for det.

- Jeg bruger dem, som var det mine egne forældre. Hele oplevelsen med at lære dem at kende har været megafed, for de er megasøde, fortæller Anna Carlsen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk