Anne Sofie siger nej til livsforlængende behandling: - Mine børn skal huske mig for det gode

En lille gevinst i levetid og store bivirkninger. Det har fået 45-årige Anne Sofie Asmussen til at takke nej til eksperimental behandling af sin kræftsygdom.

Anne Sofie Asmussen håber, at hendes liv bliver så langt, som muligt. Men det skal ikke være for enhver pris. (Foto: Egon Rix © dr)

Døtrene Nina og Maria er sendt af sted i skole. Anne Sofie Asmussen smækker sin taske i bagagerummet og sætter sig ind i den sort og orange-stribede Mini.

Bilen er købt fra ny og med de helt rigtige farver. Anne Sofie Asmussen kan nemlig ikke vente med at købe drømmebilen, til hun bliver pensionist. Det skal hun gøre nu.

For otte år siden fik hun konstateret tarmkræft, og kræften har siden spredt sig til halsen. Hver tredje uge kører hun til behandling i Vejle, for sygdommen bliver lige nu holdt i skak af medicin. Men sådan vil det ikke blive ved.

- Jeg kommer til at dø af det her. Kræftcellerne bliver immune overfor medicinen, det vil sige på et tidspunkt holder den op med at virke. Så skal jeg i en ny behandling og det er eksperimental behandling med en ny type kemo, forklarer hun.

Lille gevinst

Men den behandling har Anne Sofie Asmussen sagt nej tak til. Lægerne har givet hende klar besked: Den livsforlængelse, hun kan håbe på at få med eksperimental-behandlingen, kan tælles i få uger. Til gengæld har den store bivirkninger.

- Når gevinsten – hvis der overhovedet er nogen – er så lille, så vil jeg ikke have den. For hvis jeg så har det utroligt dårligt de sidste tre måneder, så er der ikke nogen grund til det. Jeg opvejer livskvalitet mod tiden, jeg kan vinde, forklarer hun.

En anden opfattelse af tid

Lige nu lever Anne Sofie Asmussen et stort set almindeligt familieliv med sin mand og de to døtre på 12 og 15 år. Hun arbejder deltid som HR-partner hos Danfoss, dyrker blomster i familiens orangeri og holder høns i haven.

Samtidig minder en trakeostomi -et rør i halsen, der sikrer, at hun kan trække vejret - og de hyppige køreture til Vejle, om, at sygdommen er kommet for at blive. Hvor længe, familiens liv kan fortsætte som nu, er uvist, men livet med en dødelig sygdom giver en anden opfattelse af tid, mener hun.

- Jeg har været syg i otte år og man får en anden opfattelse af det. Hver gang en scanning er god, så tænker man, yes så får jeg lidt mere tid. Men hvor meget det bliver, det er der jo ingen der aner – heller ikke lægerne, forklarer hun.

- Mine børn skal huske mig for det gode

Det er indholdet af livet, og ikke længden af det, der tæller for Anne Sofie Asmussen, og netop derfor var de mange ventede bivirkninger helt afgørende for hendes valg.

- Det, der er vigtigt for mig, er at have det så godt som muligt, mens jeg er her. Så jeg kan være noget for min familie og for mig selv. Mine børn skal gerne huske mig for det gode, ikke at jeg ligger i sengen og har det dårligt, forklarer hun.

Hverdagen tæller mere

Det betyder også, at hele familien er blevet gode til at leve i nuet.

- De ting, vi gerne vil, dem gør vi, og det gør vi nu. Vi rejser meget, og det elsker vi. At købe den bil, man drømmer om – det er nu, jeg gør det. Det er med at have det sjovt, mens vi er her.

Facebook
Twitter