Anns døtre var fattige børn: Nej til håndboldtræning og nye bukser

Der er 64.500 fattige børn i Danmark. Ann Christoffersens døtre var i et år blandt dem.

Ann Christoffersen blev hårdt ramt af kontanthjælpsloftet i 2016, som medførte, hun og hendes to døtre kun havde 1.000 kroner til rådighed om måneden.

Der er pyntet op til jul i Ann Christoffersens køkken. En julekalender hænger på væggen, og der sidder nisser i vindueskarmen.

For bare to år siden havde Ann Christoffersen hovedet fuld af bekymringer fremfor fuld af ønskelister og juleplaner.

I en periode på et år var hun og hendes to døtre fattige og levede for 1.000 kroner om måneden. Døtrene Isabella og Maria har derfor mærket på egen krop, hvad 64.500 børn hver dag lever under i Danmark.

64.500 er nemlig antallet af børn, der lever i fattigdom, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der med hjælp fra Danmarks Statistik har målt antallet af familier, der falder under fattigdomsgrænsen.

Antallet af fattige børn i Danmark er vokset med 12.000 i 2017, og det kan de mærke hos Mødrehjælpen, hvor flere og flere forældre henvender sig.

Husleje eller håndbold

For familien Christoffersen var det et uheldigt fald, der skulle presse dem ud i fattigdom. Ann Christoffersen arbejdede med at gøre rent. En dag skulle hun støvsuge en trappe, som hun havde støvsuget mange gange før. Men denne gang faldt hun tre trin ned og tog fra med håndleddet. Hun faldt så uheldigt, at hun ikke længere kunne arbejde.

Hun kom på kontanthjælp, og familien havde 4.500 kroner til rådighed, når de faste udgifter var betalt. Det hang fint sammen, indtil kontanthjælpsloftet blev indført i oktober 2016. Nu havde familien et rådighedsbeløb på 1.000 kroner om måneden.

Mødrehjælpen siger:

  • - Siden kontanthjælpsloftet trådte i kraft i slutningen af 2016, er det som om, fattigdomsproblemer er blevet større. Før ringede folk måske til kommunen og fik hjælp, men nu ringer de til os som den sidste instans. Nanna Boysen, socialrådgiver i Mødrehjælpen.

Pludselig havde Ann Christoffersen ikke længere råd til basale ting som mad og husleje.

- Jeg var nødt til at låne af min nærmeste familie og få udskudt min husleje.

Hun oplevede også, at døtrenes liv ændrede sig.

- De mærkede jo, at vi ikke bare kunne tage på McDonalds eller ud og bowle eller i biografen. De kunne også mærke, at der ikke var råd til at købe et par bukser til 500 kroner længere. Det var i genbrug eller H&M, hvis der var udsalg – og først når der kom børnepenge, siger hun.

Ann og Isabella Christoffersen hygger sig med at spille UNO.

Hun havde heller ikke råd til at betale for døtrenes fritidsinteresse, håndbold.

- Det var svært, fordi håndboldkontingentet er ret dyrt. Jeg måtte spørge håndboldtræneren, om det kunne lade sig gøre at få det delt ud i små bidder, mindes hun. Det endte med at være kommunen, der betalte for pigernes håndboldtræning.

Mødrehjælpen siger:

  • - Vi oplever, at det ofte er basale ting, de mangler. De har problemer med økonomien i forhold til bolig og mad. Og det synes jeg ikke, vi oplevede som socialrådgivere for år tilbage. Før var det noget smart tøj, som forældrene ikke havde råd til at give børnene – nu er det også fritidsinteresser, som der ikke er råd til. Der er forældre, der ringer til os, fordi de må sende deres børn i skole, uden at de kan betale til madordningen – eller for den sags skyld at have råd til at køb ind til en madpakke. Nanna Boysen, socialrådgiver i Mødrehjælpen.

Sunde børn plager

De to døtre håndterede familiens nye situation meget forskelligt, husker Ann Christoffersen.

- Den lille var meget berørt af det. Hun var ikke så gammel på det tidspunkt og kunne ikke forstå det. Hun følte virkelig, at hun ikke var ret smart og mærkede, at hun ikke havde det pæneste og nyeste tøj, siger hun.

Den ældste datter tog derimod en del af ansvaret på sig, fortæller Ann Christoffersen.

- Jeg tror ret hurtigt, at hun tog den der til sig med, at hun nok skulle lade være med at spørge om noget unødvendigt. "Mor jeg har nok, det er fint, det jeg har," sagde hun.

Situationen tærede også på Ann Christoffersen selv.

- Det var forfærdeligt. Jeg tror, jeg havde forskellige strategier [for at klare det]. Enten lukkede jeg øjnene for det, ellers snakkede vi om det, ellers græd jeg. Det kom mange gange, at nu kan jeg bare ikke længere, og jeg fik dårlig samvittighed over, at jeg bare ikke kunne give dem nok. Jeg ved jo godt, at det i sidste ende handler om at give kærlighed nok. Men jo længere tid, man er i det sorte hul, jo mindre kærlighed har man at give af, siger hun.

Mødrehjælpen siger:

  • - Sunde børn plager om godter og tøj og den nye mobiltelefon. Fattige børn holder op med at bede om noget, for de ved, at de gør deres forældre kede af det og stresser dem. Vi ser, at den stress, der er ved at være fattig, belaster forældrene allermest. De oplever det, der hedder relativ fattigdom. Det betyder, at de ikke kan deltage i fællesskaber ved for eksempel ikke at kunne tage en gave med til en nisseven henne i skolen eller børnehaven, for det er for stor en udgift for forældrene. Nanna Boysen, socialrådgiver i Mødrehjælpen.

Efter et år med knappe midler fik Ann Christoffersen anerkendt sin skade som en delvis arbejdsskade. Det betød, at familien igen havde 4.500 kroner til rådighed om måneden. I dag har hun netop fået godkendt 90 procents nedsættelse af arbejdsevne og har nu et rådighedsbeløb på 9.000 kroner. I julen sender hun en kærlig tanke til dem, som stadig lever under det økonomiske pres, som hun og hendes døtre oplevede.

- Jeg synes, det er ganske forfærdeligt. Jeg har jo faktisk været heldig at have en arbejdsskade.

Fattigdomsgrænse i kroner og øre

  • For en enlig person er fattigdomsgrænsen på 121.100 kroner efter skat om året eller 10.100 kroner om måneden.

  • Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til for eksempel bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport og fritid.

  • For en voksen og et barn er fattigdomsgrænsen 157.500 kroner om året.

  • For en voksen og to børn er grænsen 193.800 kroner om året, og for to voksne og to børn er grænsen 254.300 kroner om året.

Facebook
Twitter