Ansatte i psykiatrien: Vi har patienter på samlebånd

Psykiatriske ambulatorier får kun tilført midler for direkte kontakt med patienter. Det betyder fokus på kvantitet fremfor kvalitet, lyder kritikken fra personalet.

Vi skal prioritere kvantitet frem for kvalitet, siger ansatte på de psykiatriske ambulatorier. (© Colourbox)

De ansatte i psykiatrien danner nu fælles front mod dét de kalder samlebåndsmentalitet på de psykiatriske ambulatorier.

Langt de fleste psykiatriske patienter bliver behandlet på et ambulatorium - uanset om det er børn med ADHD, unge med spiseforstyrrelser eller voksne med angst, depression eller paranoid skizofreni.

Kontakt til omgivelser overses

Alle ambulatorier i landet får hvert år udstukket et tal for, hvor mange patienter de skal se - eller som det hedder i det psykiatriske system, hvor mange "ydelser" medarbejderne skal levere.

Men en række vigtige områder i forbindelse med behandlingen af psykiatriske patienter tæller ikke i regnskabet.

Fx tæller det ikke med, når personalet skal hjælpe og støttet patienten med kontakt til kommunen, eller når de skal snakke med familie og netværket omkring patienten.

- Al behandling starter jo ikke når patienten går ind ad døren og slutter, når patienten går igen. Det er rigtig vigtigt, at vi kan støtte vores patienter, men det tæller ikke i det her system, fortæller Anette Stegler, der er ergoterapeut og arbejder som kontaktperson for patienterne ved Distriktspsykiatrisk Center Østerbro i København.

Mail og telefon tæller ikke

Det eneste, der tæller i ydelses-regnskabet er, om lægerne, psykologerne, sygeplejerskerne og de øvrige medarbejdere møder patienterne ansigt til ansigt.

Og selv om den personlige kontakt er en væsentlig del af behandlingen, så er en lang række indsatser mindst lige så vigtige, lyder det.

For patienter, der for eksempel lider af angst eller social fobi, kan det være en stor udfordring at møde op på ambulatorierne.

Derfor foretrækker mange af dem at maile eller tale i telefon med sygeplejerskerne eller lægerne. Men det tæller ikke i regnskabet, da der ikke er tale om et møde ansigt til ansigt.

Hvor mange ydelser har vi nået

En gang om året bliver der udarbejdet et tal for, hvor mange ydelser de psykiatriske ambulatorier rundt omkring i landet skal levere. En ydelse kan være alt fra en 10-minutters snak om medicin med en sygeplejerske til en tre-fire timer lang opstartssamtale med en psykiater.

Hver måned får ambulatorierne en oversigt over, hvor mange ydelser, de har leveret.

- I september skulle vi levere 1789 ydelser - og vi har realiseret 1555. Så vi ligger altså 234 besøg i underskud, fortæller Thomas Middelbo, overlæge ved Distriktspsykiatrisk Center Østerbro og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Hvis vi leverer 10 procent mindre end der er aftalt, så kan man også reducere budgettet med 10 procent.

Det kan betyde, at der må skæres i antallet af medarbejdere, at ubesatte stillinger ikke bliver slået op, eller at medarbejderne ikke kan komme på kurser og efteruddannelse,

Ikke kvaliteten der tæller

DR har talt med en lang række medarbejdere i psykiatrien i de fem regioner og de fortæller samstemmende, at ydelsessystemet er en klods om benet i forhold til at levere en ordentlig behandling af høj kvalitet til de psykiatriske patienter.

De mener, at systemet tvinger dem til at fokusere på kvantitet i stedet for kvalitet.

- Vi får mindre og mindre tid til patienterne. Det stresser mig, at jeg sidder og tænker på ydelser i stedet for, om jeg har ydet et godt stykke arbejde i forhold til mine patienter. Det er meget frustrerende, at det ikke er indholdet, man kigger på, men mængden af det, siger

FacebookTwitter