Antallet af bettingreklamer er næsten tredoblet på syv år

Center for Ludomani ønsker forbud i stil med reklamer for alkohol og tobak.

Tv-udsendelser bugner af reklamer, der opfordrer seerne til at sætte penge på spil. (Foto: Str © Scanpix)

Hvem scorer det næste mål? Hvor mange hjørnespark bliver der? Og hvad med udebanemål? Tænk, hvis du vandt.

Det er svært at komme uden om dem, bettingreklamerne, når du tænder for tv’et for at se en fodboldkamp.

De er der, inden kampen går i gang. Under kampen. Efter kampen. I front står kendte skuespillere og tidligere professionelle fodboldsspillere.

Og det er ikke kun, når du tænder for at se fodboldkampen. Det kan også være reklamer om onlinespil før andre underholdningsprogrammer.

En opgørelse fra Kantar Gallup adfacts viser, at der i 2012 i gennemsnit på radio og tv var 426 reklamespots om betting per døgn.

I 2018 var det i snit 937, mens der i 2019 - til og med august - i gennemsnit var 1.197.

Vi bliver altså i stadig højere grad præsenteret for reklamer, der indbyder til at spille. Til væddemål på det ene eller det andet.

Og sådan burde det ikke være, hvis man spørger Michael Bay Jørsel, som er centerleder for Center for Ludomani.

I virkeligheden burde der indføres totalt stop på bettingreklamerne helt på linje med reklamer for alkohol og tobak, mener han.

- Der er så mange mennesker, der bliver berørt af det, når reklamerne toner frem på skærmen.

Ifølge ham er der 125.000 voksne mennesker, der i varierende omfang spiller. Og for de helt unge i alderen 12 til 17 år er der anslået 31.600, som har en risikobetonet spilleadfærd.

Bag dem står alle de pårørende, som oplever, at deres mand, far eller datter bruger eller har brugt masser af penge på betting og konstant bliver lokket til at spille igen via reklamer.

Sidste år havde Center for Ludomani 696 klienter, og lidt over halvdelen af dem var unge mennesker mellem 18 og 30 år. I 2009 var det tal på 18 procent, fortæller Michael Bay Jørsel.

- Det er unge mennesker, der risikerer at få smadret deres liv. De har brugt og tabt så mange penge, at de sidder i dyb gæld. Mange af dem har taget kviklån for overhovedet at kunne spille, siger Michael Bay Jørsel, som derfor også mener, at kviklån burde forbydes.

Som at blive ramt af lynet

Og spilreklamerne kan have stor effekt, særligt på de mennesker der spiller meget i forvejen, siger Thomas Marcussen, klinikleder på Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitet.

Folk, der ikke spiller, bliver måske bare irriteret over reklamerne. Men for spillere skal der ikke meget til, før de bliver påvirket af stimuli, der har noget med spil at gøre, herunder reklamer, siger han.

- Når de ser de her reklamer, får de udskilt stoffet dopamin i deres krop. Og i stedet for at have en indre bremse i forhold til at spille, så er det som om, at hjernen trykker lidt mere på speederen, det gør det vanskeligere at holde igen.

Og ifølge Thomas Marcussen er det utroligt voldsomt for en ludoman at blive mindet om spil i sofaen hjemme i stuen.

- Når man sidder der og måske har brugt alle familiens penge, så har man ikke brug for at blive mindet om, at man kan spille.

Det kan måske være svært at forstå, hvor meget man kan blive påvirket af reklamer, siger Thomas Marcussen. Men det kan være voldsomt.

- Det er som at blive ramt af lynet. Man prøver at lade være med at tænke på det, men via reklamerne bliver man kørt ind på et spillespor.

Og eksponeringen af reklamerne har ændret sig, oplever han. Hvor man førhen groft sagt bare kunne lade være med at gå forbi kiosken, er reklamerne i dag næsten umulige at undgå.

- De er alle vegne, og selv de mindste spilrelaterede stimuli kan have store konsekvenser.

’Et forbud er ikke vejen frem’

Der er mange reklamer om betting, erkender Morten Rønde, direktør for onlinegamblingudbydernes brancheorganisation, DOGA.

Blandt udbyderne er der blevet lavet et såkaldt adfærdskodeks efter et pres fra politikere, som ville sikre, at onlinegamblingudbyderne gjorde noget for at sikre en mere ansvarlig markedsføring.

Kodekset skal blandt andet være med til, at spil ikke udvikler sig fra underholdning til spilafhængighed.

- Vi arbejder på at gøre reklamerne mindre aggressive. Det kan ske ved eksempelvis at have en tekst i reklamerne, hvor der står, hvor man kan få hjælp. Og på sigt kommer der også et spilreklamenævn, hvor man gratis kan klage over reklamer.

Men branchen lever af markedsføring, og derfor ser Morten Rønde selvfølgelig heller ikke et reklameforbud som vejen frem.

Det vil ifølge ham blandt andet kunne betyde, at seerne skulle have penge op af lommen for for eksempel at se en fodboldkamp, da det er dyrt for tv-udbyderne at vise kampe. Udgifter, som reklamerne er med til at betale.

Morten Rønde er klar over, at de reklamer, der strømmer ud af tv’et og radioen, påvirker de spilafhængige.

- Men folk med alvorlige problemer bør slet ikke spille, siger han og påpeger, at der findes et system, man kan tilmelde sig, hvis man er spilafhængig.

Systemet er Spilmyndighedens register, Rofus, hvor man frivilligt kan registrere sig og på den måde blive udelukket fra alle onlinespil med en indsats.

Spilbranchens adfærdskodeks blev indført i juli, og Morten Rønde tror, at der om fem år vil være færre reklamer end i dag. Og at det vil være nogle bedre reklamer.

Og han tror på, at udbyderne vil følge kodekset.

- Det er ikke sjovt at blive hængt ud i medierne som den, der ikke overholder reglerne.