Antallet af indlagte med coronavirus stiger med to personer

Samlet er 19 personer indlagt i Danmark.

Der er stadig flere, der tager forbi landets teststeder. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Antallet af indlagte stiger med to personer, så der nu er 19 indlagte på de danske hospitaler.

Ingen er registreret døde med coronavirus det seneste døgn i Danmark.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

Tallene for indlæggelser på intensivafdelingerne er uændrede siden i går. Seks personer er fortsat indlagt på intensiv - heraf tre i respirator.

Det seneste døgn er 31 personer blevet testet positive for coronavirus. I alt er 13.092 testet positive, siden man i marts begyndte at teste, da coronavirus brød ud i Danmark.

Facebook
Twitter