Antallet af klager over politiets adfærd når nye højder: 'Man kan altid blive bedre'

788 klager modtog den Den Uafhængige Politiklagemyndighed sidste år.

Langt fra alle møder med politiet efterlader borgerne tilfredse, viser årsberetningen fra DUP. (Foto: Brian Lindberg Jensen © Scanpix)

"Klap i, mand. I skal kraftedme opføre jer ordentligt. I opfører jer som sådan nogle små aber alle sammen."

De ord kom ud af munden på en betjent, og det fik en borger til at klage. Sagen førte til en tjenstlig samtale og er en af 2.142 sager, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) behandlede i 2020.

Også i den kommende tid bliver der nok at se til for folkene i DUP, for på flere områder er der indgivet flere klager og åbnet flere sager mod betjente i 2020 end nogensinde før i den tid, DUP har registreret dem. Det har den gjort siden 2012.

526 straffesager, 939 færdselssager og 788 adfærdsklagesager er det blevet til, og det er allesammen nye rekorder, viser årsberetningen fra DUP, der udkom i sidste uge.

Det sidste tal viser, at vi tilsyneladende er blevet mere tilbøjelige til at klage, når vi føler os uretfærdigt behandlet af politiet. Stigningen i forhold til 2019 er 10,8 procent og 16,6 procent i forhold til 2018.

En af årsagerne til den udvikling er, at DUP og dermed muligheden for at klage igennem den kanal efterhånden er kendt af rigtig mange.

Det siger Heino Kegel, der er formand i fagforeningen Politiforbundet.

- Der er ikke nogen, der ikke har kendskab til DUP’en i dag. Man ved, hvor man skal gå hen, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet af politiet, og det har måske ikke altid været tilfældet, siger han.

Heino Kegel overtog formandsposten i Politiforbundet efter Claus Oxfeldt tidligere i år. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

DUP blev oprettet af Folketinget i 2010 efter stor kritik af det gamle system, hvor det var politiet selv, der tog sig af klagesagerne.

Politiforbundets formand peger også på 'chikane-anmeldelser' som en del af årsagen til det stigende antal sager.

- Der er nogle, der føler sig chikaneret af politiet, og så har de fundet ud af, at de kan genere politiet på den her måde, mener han.

Af de 710 sager om betjentes adfærd, som DUP afgjorde i 2020, blev kun to vurderet til at være meget kritisable, mens syv fik prædikatet kritisabel.

13 sager udløste ikke kritik, men "forholdet blev beklaget over for klager, selvom der ikke har været grundlag for kritik af polititjenestemandens adfærd", som det hedder i årsberetningen.

At kun ni sager af de 710 kastede kritik af sig, mener Heino Kegel ikke er et udtryk for, at der er noget galt med systemet.

- Når DUP’en først har været inde over en sag, er den grundigt belyst. Der vil altid være få sager, hvor man kan rejse kritik af politiet, men når man kigger på, i hvor mange sager der reelt bliver rejst kritik eller tiltale, er det meget få procent, siger han.

I en af de beskrevne sager blev en borger blandt andet tvunget til at sige 'undskyld, hr. betjent'.

Det var heller ikke i orden, lød vurderingen fra DUP. Og det er helt fint, siger Heino Hegel, der medgiver, at det ikke var nogen køn episode.

- Nej, det er det ikke. Og derfor er vi glade for, at DUP’en er der til at opfange de her sager, siger han om den uvildige instans.

I Landsforeningen af Forsvarsadvokater har man også bemærket, at antallet af klager over politiet er stigende.

Formand Kristian Mølgaard kalder udviklingen 'bekymrende', men vil ikke drage konklusioner på baggrund af tallene i årsberetningen.

- Overordnet kan det dække over en ændret adfærd hos de indklagede og en ændret klageadfærd i samfundet. Men vi skal dybere ned i tallene og sagerne for at sige noget om det med sikkerhed, siger han.

At både chikane og borgernes større kendskab til DUP kan spille ind, afvises ikke af politiforsker og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole Adam Diderichsen.

- Det kan godt være, at han (Heino Kegel) har en pointe, men om det kan forklare det hele, er måske mere tvivlsomt, siger han.

Adam Diderichsen understreger også, at man ikke på baggrund af tallene kan drage endegyldige konklusioner.

Lettest at svinge køllen

Til gengæld ser han en mulighed for at forbedre systemet, hvis flere af adfærdsklagesagerne i højere grad gik dialogens vej.

- Måske nogle ting ville egne sig bedre til en form for mægling. For det handler ikke nødvendigvis altid for borgeren om at få ret, men mere at få en indrømmelse af, at det kunne være håndteret anderledes fra betjentenes side, siger han.

Heino Kegel forsvarer sine medlemmer og fastholder, at politiet i dag agerer anderledes og bedre end tidligere, selvom klagerne er blevet flere.

Men der er også mulighed for at sikre, at mødet mellem betjente og borgere fremover bliver mindre konfliktfyldt.

- Man kan altid blive bedre, og uddannelse er den bedste vej til at stå bedre i de her situationer. Politiet er de eneste, der har magtmonopol, og det nemmeste i verden er at svinge med køllen, mens det sværeste er at lade være, slår han fast.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk