Antallet af sygedage er eksploderethovedstadens hospitaler

Patienterne betaler prisen, mener flere organisationer.

Sygedagene stiger i Hovedstadens akutberedskab. Det betyder, at du kan risikere at vente længere på at komme igennem til lægevagten 1813. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygemeldingerne stiger og stiger blandt sundhedspersonalet i Region Hovedstaden.

Siden 2019 er det gennemsnitlige antal sygedage steget med fire, så gennemsnittet nu er på lidt over 16 dage om året, viser den seneste opgørelse.

Værst ser det ud i Hovedstadens akutberedskab - det vil sige på akuttelefonen 1813, i ambulancetjenesten og i coronaberedskabet.

Her har medarbejderne i gennemsnit næsten 27 sygedage om året. I 2019 var det tal tættere på 13 sygedage om året.

Og den udvikling er direktøren i Akutberedskabet i Region Hovedstaden, Jonas Egebart, overhovedet ikke tilfreds med.

- Akutberedskabet har et for højt sygefravær, og det skal vi have langt længere ned, siger han.

Målet er, at sundhedspersonalet på sygehuse i Region Hovedstaden skal have under 12 sygedage om året.

Det skal ifølge Jonas Egebart ske ved at have fokus på god rekruttering og oplæring, give medarbejderne mere indflydelse på vagtplanen og tage hånd om medarbejderne, hvis de er udsat for traumatiserende oplevelser, siger Jonas Egebart.

- Hos os bliver man nogle gange udsat for alvorlige hændelser. Vi har fokus på, at man får den debriefing, der skal til, for at man ikke bliver påvirket mere af det.

Regionsrådsformanden i Hovedstaden, Lars Gaardhøj, har ikke ønsket at stille op til interview.

Mangel på kollegaer giver sygdom

Inddelt på faggrupper er sosu'erne dem med flest sygemeldinger. I januar 2019 havde sosu'erne i gennemsnit 18,3 sygedage om året. 1. november 2022 var det steget til 25 dage årligt.

Og det er en velkendt problematik, fortæller formanden for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen.

- Vi ved godt, der er et højt sygefravær på sundhedsområdet. Vi har set ind i en lang periode med et personale, der arbejder under nogle meget pressede forhold. Specielt akutafsnittet, hvor man i lang tid har været præget af overbelægninger og personalemangel.

For Tanja Nielsen er sammenhængen mellem personalemangel og sygefravær åbenlys.

- Det er en ond spiral, der er i gang. Vores medlemmer er udkørte, melder sig syge, hvilket giver et større pres på de resterende kolleger, fordi der ikke er flere at kalde på arbejde som vikarer, siger hun.

- Hvis man ikke får ansat endnu flere til at vikariere for de syge, er det en bekymring, at der vil komme et endnu højere sygefravær, fordi dem på arbejde skal løbe stærkere.

Patienterne betaler prisen

I sidste ende går det ud over patienterne, når fraværet stiger blandt personalet på hospitaler, mener både organisationen Danske Patienter og fagforeningen FOA.

- Vi ved, at der er lange ventetider for patienter til for eksempel at komme igennem til 1813. Når sygefraværet stiger, bliver ventetiderne endnu længere, lyder det fra Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Formanden for sosu'erne i FOA, Tanja Nielsen, peger også på problemerne med voksende ventelister, når sygdommen stiger.

- Vi er i en situation, hvor ventelisterne er høje, fordi der ikke er personale til at udføre opgaverne. Det er tydeligt tegn på, at vi står med et sundhedsvæsen, der er i knæ.

Det har ikke været muligt at få tal for sygefraværet i de fire andre regioner.