Anti-islamistiske protestgrupper blev mødt af endnu flere mod-demonstranter

Skældsord blandt moddemonstranter var, hvad der kom ud af stort anlagt Pegida-demonstrationer i tre danske byer. Flere imod bevægelsen var dukket op.

Titusinder er gået på gaden for Pegida-bevægelsen i Tyskland for at demonstrere mod islamisme.

Her til aften var turen så kommet til de tre byer København, Aarhus og Esbjerg.

Og alle steder forløb demonstrationerne i god ro og orden, på trods af at moddemonstranter fra den yderste venstrefløj også var dukket op for at få Pegida-entusiasterne væk fra gaden.

Men politiet var mødt talstærkt op alle vegne, og på intet tidspunkt kom det til større konfrontationer mellem de to modstridende parter.

Det kom til enkelte mundhuggerier mellem de to grupper af demonstranter. Se det i videoen herunder.

Arrangøren af Pegida-demo'en, Nicolai Sennels, sagde til de fremmødte, at det handlede om, de ikke ville leve i frygt, men i frihed.

- Vi er ikke imod muslimer. Vi er imod den totalitære og voldelige udgave af deres religion, sagde han ifølge Ritzau.

30 mod 300

I Aarhus var der mødt 30 mennesker op for at bakke op om Pegida-demonstrationen, og her var moddemonstrationen langt større, idet 300 mennesker ifølge Østjyllands Politi gik fra Den Gamle By til Rådhuspladsen under navnet 'Aarhus for mangfoldighed'.

Og i Esbjerg var det samme billede, da mellem 70-100 Pegida-støtter havde bevæget sig ud i aften-kulden, og godt 400 moddemonstranter mødte dem på gaden.

Moddemonstranterne var 300 i Aarhus - langt flere end Pegida-flokken. (Foto: Jens Thaysen. © Scanpix)

Ros fra politiet

Politiet i både Jylland og København takker begge grupper for god ro og orden på twitter:

https://twitter.com/OjylPoliti/status/557238520797200384

https://twitter.com/KobenhavnPoliti/status/557258547562823682

Den islamkritiske bevægelse stammer fra Dresden og blev stiftet i protest mod planer om at opføre nye asylcentre i byen.

Siden oktober har bevægelsen arrangeret demonstrationer hver mandag. Men aftenens demonstration i Dresden blev aflyst, fordi islamister havde truet demonstranterne forinden.

Også i Berlin har tusinder været samlet for Pegida, der står for 'Patriotischen Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes'.

Se billeder fra demonstrationen i København i videoen over artiklen.">https://www.youtube.com/watch?v=c18JX5YbBGY&list=UU8tSbn8Q4rnsSQPY-1kzXuw

'Kringsat af fjender'

Pegida-demonstranterne i København blev hele vejen på deres rute rundt i indre by fulgt af gående betjente, salatfade og en politihelikopter i luften. De gik med fakler i hånden fra Statens Museum for Kunst og bevægede sig til Den Lille Havfrue, hvor de sang 'Kringsat af fjender', mens en enkelt demonstrant kravlede op på Den Lille Havfrue og viftede med  et skilt, hvor der stod 'Nej til fundamentalistisk islam' og et dannebrogsflag.

Demonstranterne havde også skilte med forsiden af satirebladet Charlie Hebdo påtrykt og andre skilte, hvor der stod 'nej til vold og racisme'.

Allerede før demonstrationen i hovedstaden havde arrangørerne sagt, at demonstrationen var en 'spadseretur mod ekstrem islam' for almindelige middelklasse-danskere, og de opfordrede ikke til voldelig protester. Ligesom de havde bedt racister og nazister om at blive væk.

Demonstranterne bevægede sig da også ganske roligt rundt i byen.

'Racister', 'nazister'

Da Pegida-demonstranterne nåede Langelinje, var moddemonstranterne dukket op, men politiet formåede at holde de to grupper på afstand. Omkring 200 mennesker for Pegida var mødt op ved demoens start, skriver Ritzau.

Moddemonstranterne var omkring 100 flere på gaden.

Der blev råbt 'racister' og 'nazister' efter Pegida-forsamlingen, men mere blev det heller ikke til. Med sig havde moddemonstranterne et banner påtrykt 'KBH mod fremmedhad. Stop Pegida'.

'Ingen racister i vores gader', gjaldede folkene fra den yderste venstrefløj.

Arrangøren af Pegida-demo'en, Nicolai Sennels, sagde til de fremmødte, at det handlede om, de ikke ville leve i frygt, men i frihed.

- Vi er ikke imod muslimer. Vi er imod den totalitære og voldelige udgave af deres religion, sagde han ifølge Ritzau.

30 mod 300

I Aarhus var der mødt 30 mennesker op for at bakke op om Pegida-demonstrationen, og her var moddemonstrationen langt større, idet 300 mennesker ifølge Østjyllands Politi gik fra Den Gamle By til Rådhuspladsen under navnet 'Aarhus for mangfoldighed'.

Og i Esbjerg var det samme billede, da mellem 70-100 Pegida-støtter havde bevæget sig ud i aften-kulden, og godt 400 moddemonstranter mødte dem på gaden.

Moddemonstranterne var 300 i Aarhus - langt flere end Pegida-flokken. (Foto: Jens Thaysen. © Scanpix)

Ros fra politiet

Politiet i både Jylland og København takker begge grupper for god ro og orden på twitter:

https://twitter.com/OjylPoliti/status/557238520797200384

https://twitter.com/KobenhavnPoliti/status/557258547562823682

Den islamkritiske bevægelse stammer fra Dresden og blev stiftet i protest mod planer om at opføre nye asylcentre i byen.

Siden oktober har bevægelsen arrangeret demonstrationer hver mandag. Men aftenens demonstration i Dresden blev aflyst, fordi islamister havde truet demonstranterne forinden.

Også i Berlin har tusinder været samlet for Pegida, der står for 'Patriotischen Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes'.

Se billeder fra demonstrationen i København i videoen over artiklen.

Facebook
Twitter