Anti-muslimer vil marchere i Kokkedal: Rør ikke vores jul

"Rør ikke min danske jul" er sloganet, når gruppen Stop Islamiseringen Af Danmark 1. december vil protestere i Egedalsvænge i Kokkedal.

(© Facebook/DR)

"Rør ikke min danske jul" er sloganet, når gruppen Stop Islamiseringen Af Danmark 1. december vil aktionere i Egedalsvænge i Kokkedal.

Demonstrationen er meldt til Nordsjællands Politi og annonceret på Facebook.

- Vi afholder demo i Kokkedal for at vise muslimerne, at vi ikke finder os i at de folk der kom her for at spise af vores brød, nu vil afskaffe den oprindelige befolknings traditioner og højtider, skriver den anti-islamiske gruppe på Facebook, hvor de omkring 2300 medlemmer.

Politiet: En lovlig demonstration

Ifølge gruppen har demonstranterne også meldt deres ankomst til Nordsjællands Politi. Da BT torsdag kontaktede politiet, kunne pressechef Henrik Suhr dog endnu ikke bekræfte dette.

Han ønskede ikke at forholde sig til, om man vil give demonstrationen grønt lys, men gav alligevel følgende kommentar:

- Vi tager det selvfølgelig med i vores overvejelser, hvis vi har modtaget den anmeldelse. Det vigtigste er jo, at en lovlig demonstration kan få lov til at være til stede og demonstrere, siger Henrik Suhr til BT.

En strid om et træ til 7000 kr.

Demonstrationen kommer som en reaktion over på den meget omtale juletræsstrid, hvor et muslimsk flertal i afdelingsbestyrelsen i en boligforening afviste at bruge de cirka 5000-7000 kr., som juletræ og en juletræstænding koster.

Den beslutning vakte opsigt, fordi den blev taget tre dage efter en stor muslimsk Eid-fest var blevet afholdt i Egedalsvænge - en fest som har kostet omkring 60.000 kr.