Antibiotika til småbørn er faldet med 70 procent under nedlukningen

Vi bør lære af coronakrisen og genindføre "gamle dyder" som mere plads og bedre hygiejne i institutionerne, mener lægeformand.

For højt forbrug af antibiotika kan øge risikoen for blandt andet antibiotikaresistens og dårlig tarmflora. (Foto: KASPAR WENSTRUP © Scanpix)

I kampen mod coronavirusset fik en række grimme bakterier også sværere kår.

Særligt de helt små børn har været forskånet for de daglige smittekilder i daginstitutionerne, som i foråret var helt lukkede.

Det ses tydeligt på forbruget af antibiotika.

For mens vuggestuer og børnehaver har været lukket er forbruget af antibiotika faldet med 70 procent. Det viser en ny analyse fra Sundhedsdatastyrelsen.

- Vi har oplevet et hidtil uset fald parallelt med nedlukningen af daginstitutionerne dette forår, siger Lars Eriksen Videbæk, der er afdelingschef for Analyse, Statistik og Økonomi i Sundhedsdatastyrelsen.

Selvom forbruget af antibiotika generelt er på vej ned, er faldet under coronakrisen bemærkelsesværdigt, lyder det.

Og lige så bemærkelsesværdigt er det, at forbruget ikke er steget tilsvarende igen efter børnene er kommet tilbage til institutionerne.

- Antibiotikaforbruget er ikke steget i maj, selvom børnene begyndte at komme tilbage i institutionerne fra midt april. Vi har tidligere set lavere forbrug af antibiotika lige efter børnene har været hjemme i forbindelse med ferier, men måske får effekten længere varighed efter corona på grund af hygiejne- og afstandsregler, siger Lars Eriksen Videbæk.

Tilbage til gamle dyder

Selvom antibiotika ofte bliver beskrevet som mirakelmedicin, kan det give alvorlige problemer som eksempelvis antibiotikaresistens og en dårlig tarmflora. Derfor skal forbruget ned, mener Anders Beich, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Anders Beich er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin. (Foto: DR Nyheder)

Og netop hygiejne og mere plads en en helt central kur mod et dansk forbrug af antibiotika, som er højere end i vores nabolande, mener han.

- Det er jo ikke overraskende, at når man lader være med at stuve småbørn sammen sådan, som vi gør i vores institutioner, så kan man se det på antallet af infektioner, siger han.

Når det ikke stiger efter genåbningen, skyldes det med stor sandsynlighed, at der nu er mere plads per barn, mere udendørs leg og ikke mindst meget mere rengøring og almindelig hygiejne.

Og det skal vi holde fast i, mener lægeformanden.

- Normalt gør vi jo alt, hvad vi kan, for at give børnene så få kvadratmeter som muligt for at spare penge. Vi har for få udendørsinstitutioner, hvor børnene er ude, og vi har jo næsten opgivet det der med hygiejne i institutionerne, og vi forældre sender vores børn halvsyge afsted i institution, siger han.

Derfor bør vi tage af lære af coronakrisen.

- Vi kan især lære, at det betyder noget, hvor meget plads der er til hvert enkelt barn i institutionen. Det betyder noget, om man rent faktisk holder gamle dyder om hygiejne i hævd. Det virker jo, siger Anders Beich.

Desuden har mange forældre haft mulighed for at passe deres måske syge børn hjemme på grund af mange hjemmearbejdspladser.

Og måske betaler det sig også.

- Det har vist, at vi godt kan undgå de mange infektioner, og så kan man bringe antibiotikaforbruget ned.

Men det er omvendt heller ikke sådan, at antibiotikaforbruget skal ned for enhver pris, siger Anders Beich.

- Det er jo ikke meningen. De børn, der har brug for antibiotika skal jo have det.

FacebookTwitter