Antibiotikaforbrug hos svin falder - men ikke nok

Landbruget har reduceret forbruget med 13 procent på tre år. Målet var 15 procent.

Det er blandt andet håndteringen af syge dyr, der har betydningen for, om landmændene kan nå i mål med at bruge mindre antibiotika på deres dyr. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

MRSA-handlingsplanen fra 2015, der er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, har et mål om, at antibiotikaforbruget til svin skal reduceres med 15 procent inden udgangen af 2018 i forhold til forbruget i 2014.

Men et opslag i Fødevarestyrelsens database for antibiotikaforbrug VetStat viser, at målet ikke er nået.

Tages der højde for, at landbrugets forbrug af antibiotika i december måned stadig ikke er med i opgørelsen, er reduktionen på kun 13 procent i forhold til samme periode i 2014 (de første 11 måneder).

- Antibiotikaresistens er et problem, og vi skal selvfølgelig nå de mål, som vi har sat os. Når det er sagt, så er jeg glad for, at det samlede antibiotikaforbrug til grise i Danmark er blevet sænket med 13 procent fra 2015 til 2018. Det er en markant reduktion af antibiotikaforbruget, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Forbruget stagneret

I slutningen af maj 2018 konstaterede ministeren, at selvom antibiotikaforbruget var faldet i løbet af det seneste årti, var faldet stagneret, og forbruget viste en stigende tendens.

Derfor besluttede han at sænke grænseværdierne for antibiotikaforbruget til svin for at tilskynde landmændene til at bruge mindre medicin og i stedet fokusere på alternative behandlingsmuligheder.

Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil overveje, om der skal yderligere tiltag til for at få reduceret forbruget yderligere. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Om der skal flere tiltag til, har Jakob Ellemann-Jensen endnu ikke taget stilling til.

- Til sommer kommer det nye Veterinærmedicinske Råd med anbefalinger til kommende reduktionsmål for antibiotikaforbruget. Indtil da har de anbefalet, at reduktionsmålet på 15 procent i forhold til forbruget i 2014 fastholdes. Når anbefalingerne foreligger, vil jeg selvfølgelig drøfte med Folketingets partier, hvordan vi fremover skal tilrettelægge indsatsen mod antibiotikaresistens i landbruget.

Bedre til at håndtere sygdom

En vigtig brik er landmændenes evne til at håndtere sygdom blandt deres dyr.

Forleden viste en stikprøvekontrol lavet af Fødevarestyrelsen, at næsten en tredjedel af svineproducenterne ikke levede op til reglerne om dyrevelfærd og medicin.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet blev de fleste sanktioner og indskærpelser givet for, at de syge eller tilskadekomne dyr ikke fik passende behandling med det samme.

Landmændene var også for langsomme til at aflive dyr, der skulle aflives, og mange landmænd havde ikke styr på optegnelserne over dyrenes medicin.

I det lys er det ikke underligt, at MRSA-handlingsplanen om 15 procent reduktion i antibiotikaforbruget ikke kommer i mål, mener dyrlæge, ph.d., Birgitte Damm fra Dyrenes Beskyttelse.

- Det siger sig selv, at syge dyr skal have den rigtige behandling. Men hvis man vil det høje antibiotikaforbrug til livs, så må man sætte ind med bedre forhold for dyrene, så flest mulig holdes raske af naturlig vej, og dernæst få meget bedre styr på, hvad man skal gøre for de dyr, der alligevel bliver syge, siger hun.

Dyrenes Beskyttelse finder det nedslående, at mange svineproducenter ikke har styr på behandling af deres syge og tilskadekomne dyr og på medicinanvendelsen (Arkivfoto). (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Den rigtige behandling

Dyrenes Beskyttelse finder det nedslående, at mange svineproducenter ikke har styr på behandling af deres syge og tilskadekomne dyr og på medicinanvendelsen. Ifølge Birgitte Damm medfører det store lidelser for dyrene, men det er også et problem i forhold til brugen af antibiotika.

- Antibiotika skal bruges sparsomt og med omtanke. Det er derfor afgørende, at sygdom opdages hurtigst muligt, og den helt rigtige behandling efter dyrlægens anvisning sættes i gang med det samme. Det tilgodeser både dyrevelfærden og målet om lavt antibiotikaforbrug. Men desværre viser Fødevarestyrelsens kontrol, at det i alt for mange stalde ikke er den tilgang, man har, siger dyrlæge Birgitte Damm.

Selvom målet altså ikke er nået, er Danmark stadig det land i EU, der har det laveste forbrug af antibiotika pr. kilo kød målt blandt lande med en intensiv husdyrproduktion.

Ros til landmændene

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har da også ros til landmændene.

- Sektoren har gjort en stor indsats, og jeg vil især gerne fremhæve de mange dygtige griseproducenter, der nu forebygger sygdomme så effektivt, at antibiotikaforbruget i deres besætninger ligger langt under grænseværdierne.

Hos Landbrug og Fødevarer, der er en erhvervsorganisation for blandt andet landbruget, er man stolt af resultaterne, som er et resultat af et stort fokus på problemet. Det siger Christian Fink Hansen, sektordirektør i SEGES Svineproduktion, som er en del af Landbrug & Fødevarer.

- Vi udfasede frivilligt brugen af vækstfremmere længe før, resten af EU fulgte trop. Vi udfaser antibiotikatyper, der kategoriseres som kritisk vigtige for mennesker. Vi bruger ikke antibiotika forebyggende, og endelig må danske dyrlæger ikke tjene penge på at sælge medicin til landmændene. Kort sagt en hel buket af initiativer der gør, at der internationalt bliver set op til dansk landbrug, siger Christian Fink Hansen.

Opdateret med kommentar fra organisationen Landbrug og Fødevarer.

Facebook
Twitter