Arbejde ude eller hjemme? Når Louise er på job, kan hun både handle i Føtex og rådgive sine studerende

Det er nu, virksomhederne skal finde ud af, hvordan fremtidens arbejdsplads skal se ud, lyder det fra flere sider.

Louise Margrethe Pedersen sørger for at planlægge sin arbejdsuge, så de fysiske samtaler med studerende ligger samlet. Det betyder, at hun uden problemer kan blive hjemme de andre dage. (Foto: Rasmus Krieger Jensen)

'Når det er slut med corona, skal vi huske at tage alt det gode med videre. Eksempelvis muligheden for hjemmearbejde og fleksible mødetider.'

Den sætning er der sikkert mange, der har hørt eller endda selv sagt højt gennem det seneste halvandet års tid.

Nu er vi så dér, hvor corona - i hvert fald for Danmarks vedkommende - er slut, når det handler om restriktioner og tvunget hjemmearbejde for de grupper i samfundet, som har den mulighed.

Louise Margrethe Pedersen fra Aarhus er blandt dem, der kan arbejde hjemmefra. Hende skal vi møde om lidt.

For virksomhedslederne ligger der lige nu en vigtig opgave i at finde ud af, hvad der skal leve videre i nye former, og hvad der helst bare skal tilbage til normalen fra før corona.

Sådan lyder det fra Thomas Bredgaard, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

- Er man som virksomhed ikke allerede i gang med at se på, hvordan arbejdslivet skal indrettes, bør man se at komme i gang med det. Der er et åbent vindue - et mulighedsrum - lige nu, hvor man kan tage den her dialog. Gør man ikke det, er jeg bekymret for, at der ikke går ret lang tid, før arbejdspladsen fryser til og stivner på et sted, hvor man gør alting, som man plejede, siger Thomas Bredgaard til DR Nyheder.

Han vurderer, at mange virksomheder kommer til at køre videre med en slags hybridmodel, så de ansatte fremover konstant veksler mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde, hvor det før corona hed 'intet hjemmearbejde' og under corona 'intet fremmøde'.

Det handler for lederne først og fremmest om at finde balancen, så alle medarbejdere tilgodeses. Ikke alle har de samme behov og opfattelser af, hvad der fungerer bedst.

- På den ene side skal man sikre, at medarbejderne trives med hjemmearbejde, men arbejdspladserne skal også hænge sammen som et fællesskab. Den organisatoriske sammenhængskraft skal sikres, siger professor Thomas Bredgaard. (Foto: Mette Nielsen)

- Opgaven for ledelserne er at finde frem til, hvordan de sikrer den gode arbejdskultur, hvor der fortsat er en fællesskabsfølelse, selv om ikke alle møder fysisk op. Jeg er ikke i tvivl om, at mange holder fast i onlinemøderne, men jeg er heller ikke i tvivl om, at det for nogen bliver en udfordring. Distanceledelse og en ting som daglig vidensdeling er for mange en svær opgave, siger Thomas Bredgaard.

Sammen med forskerkolleger fra Aalborg Universitet har han under hele coronapandemien fulgt omkring 100 danskere i forskellige job, som deler deres tanker om, hvordan deres arbejdsliv har set ud under de to store nedlukninger og den første genåbning.

Dem skal forskerne snakke med igen senere på efteråret, hvor fokus ligger på den anden genåbning her efter sommerferien.

Studievejledning mellem gåtur og shopping

Louise Margrethe Pedersen elsker den måde, hendes arbejds- og privatliv er indrettet på i dag, for alting hænger bedre sammen nu, end det gjorde før corona.

Hun arbejder som psykolog med rådgivning af studerende på Aarhus Universitet, og hun har efter aftale med sin chef helt frie rammer, når hun planlægger sin arbejdsuge. Bare hun møder ind på kontoret hver onsdag, for da er der fællesmøde.

- Jeg glæder mig altid til at møde ind på kontoret, så jeg kan snakke med kollegerne, og de andre dage får jeg en masse ud af at sidde alene derhjemme i fuld koncentration, siger Louise Margrethe Pedersen, der arbejder med uddannelsesrådgivning på Aarhus Universitet. (Foto: Rasmus Grønning Krieger)

Før corona var hjemmearbejde undtagelsen. Det var ikke umuligt - det var bare ikke rigtigt noget, man gjorde på universitetet.

- Det er den omvendte verden nu, og jeg trives vildt godt i det her. Det giver mig en fleksibilitet og en balance mellem arbejde og fritid, som jeg ikke havde tidligere. Resultatet er, at jeg er gladere hele tiden og endnu mere koncentreret, fordi jeg arbejder, når det passer mig bedst, forklarer Louise Margrethe Pedersen.

Hun arbejder lige så mange timer som før, men arbejdet bliver fordelt ud over hele dagen. I sidste ende skal der bare stå 37 timer på bundlinjen, når ugen er omme.

- Jeg tager gerne en time eller to om aftenen, når det er nødvendigt. Det gør mig ikke noget, hvis jeg så har ordnet både vasketøj, bagt et brød og nået indkøbsturen i middagsstunden. Jeg har en datter i en syv-syv-ordning, som jeg gerne vil være der for, når hun er her, og det kan jeg på den her måde.

Den afdeling, Louise Margrethe Pedersen er ansat i, startede i fredags projektet 'Fremtidens arbejdsplads', som skal køre minimum året ud. Her vil man løbende prøve forskellige ting af, så man kan designe, ja, fremtidens arbejdsplads.

Derfor er hun lige nu hjemme mindst to dage om ugen og som regel enten mandag og tirsdag eller torsdag og fredag.

De studerende, der gerne vil mødes til rådgivning ansigt til ansigt, laver hun aftaler med de dage, hun ikke arbejder hjemme. Hun kan selv planlægge sig ud af det hele.

Da DR besøgte Louise Margrethe Pedersen i går, var hendes arbejdsdag startet klokken syv.

Ved middagstid havde hun en telefonsamtale med en studerende, imens hun gik en tur. 'En walk and talk', som hun kalder det.

Der var afsat 45 minutter til snakken, men den unge mand i den anden ende af telefonlinjen havde kun brug for 15 minutters rådgivning, for det gik godt med studierne. Ingen grund til bekymring.

- Så kan jeg lige så godt smutte i Føtex og få handlet ind. Det gør mig klar i hovedet og frisk til at arbejde videre, for så er det overstået. Mit næste møde er fra klokken 14 til 15, og så har jeg en times arbejde engang i aften, når der er ro på, hvor jeg vil svare på mails, siger Louise Margrethe Pedersen.

- Jeg forstår godt dem, der undrer sig over den her måde at arbejde på, men det er nok, fordi de opfatter arbejde som noget, der sker mellem klokken otte og 16 frem for en samlet tid og mængde af opgaver, der skal udføres. Jeg kan bare sige, at jeg aldrig har haft det så godt i mit job, som jeg har det lige nu.

Som vicedirektør på afdelingen AU Uddannelse under Aarhus Universitet følger Kristian Thorn med i, hvordan Louise og kollegerne går og har det.

Han glæder sig personligt over at være tilbage i universitetsbygningen, som summer af liv efter en død periode.

- Det er dejligt at have både studerende og ansatte tilbage. Det betyder meget for det sociale og faglige fællesskab, og det smitter af på kvaliteten af vores arbejdsplads. Det vigtige for os er, at vi finder ud af, hvordan vi fremover kombinerer det bedste fra de to verdener, så vi ikke kommer tilbage og gør præcist det samme, som vi gjorde før, siger Kristian Thorn.

Louise Pedersen laver en 'walk and talk' med én af de studerende, hun skal rådgive om studier. - Det fungerer godt for mig, og mange studerende kan godt lide den her mere uformelle måde at 'mødes' på. Det kan godt føles lidt intenst at sidde og kigge hinanden i øjnene i 45 minutter på mit kontor, siger hun. (Foto: Rasmus Grønning Krieger)

Opgaven ligger på ledelsens skrivebord

Hos fagforbundet HK Danmark fortæller næstformand Martin Rasmussen, at omkring 85 procent af medlemmerne nu er vendt tilbage til jobbet.

Under coronapandemien mødte cirka ti procent ind.

Han så gerne, at flere arbejdede hjemmefra, og han mener - ligesom Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet - at opgaven ligger hos arbejdsgiverne.

Det er dem, der skal udstikke retningslinjerne.

- Vi har fået lavet en intern undersøgelse, der viser, at de ansatte gerne vil arbejde hjemmefra, mens arbejdsgiverne foretrækker, at folk møder fysisk ind. Vi så under hjemsendelserne, at produktiviteten var høj på hjemmekontorerne, så forhåbentlig er virkeligheden derude en anden. Jeg håber, cheferne er mere fremtidsorienterede og positivt indstillede over for fleksible måder at arbejde på, end vores undersøgelse viser, siger Martin Rasmussen.

HK har i en intern rundspørge spurgt knap 2.000 medlemmer - hovedsageligt offentligt ansatte - om deres arbejdsliv efter genåbningen, og her svarer to tredjedele, at de gerne vil arbejde mere hjemme, end deres leder lægger op til.

Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark.

Pernille Erichsen er chef for ledelse og virksomhedsudvikling i Dansk Industri, og hun er også enig med arbejdsmarkedsforskerens betragtninger.

Det er nu, der skal reageres. Dem, der bliver stående tilbage med hænderne i lommerne, risikerer i værste fald at miste de bedste medarbejdere og få svært ved at tiltrække nye, mener hun.

- Mange har en forventning om, at hjemmearbejde er en mulighed, de kan vælge til nu. En virksomhed, der ikke er villig til at ændre på det, risikerer at blive opfattet som gammeldags og 'bag om dansen'. Hvor vi tidligere arbejdede hjemme af nød, handler det nu om at arbejde hjemme, når det giver mening og værdi for både medarbejderen og virksomheden, siger Pernille Erichsen.

- Derfor rådgiver jeg vores medlemmer til at bruge den gyldne mulighed, de har til at ændre tingene til det bedre.

Pernille Erichsen, chef for ledelse og virksomhedsudvikling i Dansk Industri.

Det handler i øvrigt ikke kun om forholdene for de ansatte. Det handler også om, hvordan man mødes med folk udefra og med kunder. Hvordan man kan reducere rejseomkostninger og andre aktiviteter, der kan gøres smartere, pointerer hun.

- Jeg oplever heldigvis, at mange virksomheder har det her emne under radaren, og de er ved at eksperimentere med, hvad de gør. Det bedste råd er, at de for guds skyld ikke skal gå tilbage til det, de kom fra. Tag de gode erfaringer og kombinér det med noget nyt, lyder det fra Pernille Erichsen.

Facebook
Twitter