Arbejdsgiverne vil have karensdagen tilbage

Det er voldsom stigning i det korte sygefravær, der nu får Dansk Arbejdsgiverforening til at foreslå karensdagen genindført. Hvis ønsket bliver til noget, skal lønmodtagerne fremover selv betale for den første sygedag.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vil have genindført karensdagen,så ansatte selv kommer til at betale regningen for førstesygedag.

- Vi kan konstatere, at det korte sygefravær er steget markant,siden karensdagen blev afskaffet og i takt med, at flere og flerelønmodtagere har fået løn under sygdom, siger direktør i DA, HenrikBach Mortensen.

Ordningen virkede, sygefraværetfaldt, men karensdagen var så upopulær, at den alligevel blevafskaffet

I 1987 afskaffede samme regeringordningen

Karensdagen tvang lønmodtagerne tilselv at betale for deres første sygedag i midten af1980erne.

Karensdagen blev indført afSchlüter-regeringen i 1983

Som situationen er i dag, er den økonomiske gulerod for enlønmodtager til selv at nedbringe sygefraværet for lille, menerarbejdsgiverne.

Milliardudgift for arbejdsgiverne

Udgifterne til sygedagpenge og sygeløn koster tilsammen de privateog offentlige arbejdsgivere 26 milliarder kroner om året. Ogarbejdsgivernes udgifter vokser i takt med det korte sygefravær,der nærmest er eksploderet over de seneste ti år.

Alene blandt arbejdere er det korte sygefravær steget med 25procent siden 1993.

Det er sket samtidig med, at hovedparten af de danskelønmodtagere via deres overenskomst har fået ret til løn underkortvarende sygdom, hvor de tidligere måtte nøjes medsygedagpenge.

- Arbejdsgiverne har overtaget en stadig større del affinansiering af sygeudgifterne, uden at det har haft nogenindflydelse på sygefraværet. Hvis det skal lykkes at nedbringe detkorte sygefravær, er det nødvendigt i højere grad at gørelønmodtagerne medansvarlige for finansieringen, og der erkarensdagen en oplagt mulighed, siger Henrik Bach Mortensen.

DA henviser til en interviewundersøgelse blandt lønmodtagerne,som Megafon har lavet. Omkring halvdelen af de spurgte lønmodtageresagde, at indførelsen af en eller flere karensdage kunne nedbringederes sygefravær.

Personalepleje frem for karensdag

Den socialdemokratiske næstformand for Folketingetsarbejdsmarkedsudvalg, Bjarne Laustsen, tager afstand fraforslaget.

- Det handler i stedet om personalepleje. At virksomhederne ogmedarbejderne analyserer, hvorfor folk melder sig syge. Ofte liggerder mere dybtliggende årsager bag; et dårligt arbejdsmiljø -psykisk eller fysisk, siger Bjarne Laustsen i en kommentar tilforslaget.

Han er enig i, at der generelt er for meget sygefravær, menmener, at DA's ide med genindførelse af karensdag er skudt vedsiden af målet.

- Hvis det bliver gennemført, vil man ramme meget bredt, ogsådem som vitterligt er syge. Og for de lavtlønnede er forslaget enkatastrofe. De højtlønnede funktionærer og tjenestemænd vilvirksomhederne sikkert stadig betale fuld løn for i sygeperioden.Men for kassedamen, rengøringsassistenten og hjemmehjælperen bliverder ingen ordninger af den slags. Derfor bliver det igen degrupper, der må betale gildet, siger Bjarne Laustsen.

Da karensdagen blev fjernet i 1987 medførte det en stigning idet korte sygefravær på 10 procent.

Facebook
Twitter