Arbejdsmarkedsforskere: Snak om frokostpause har gjort ondt værre

Hård retorik mellem arbejdsgivere og lønmodtagere kan udløse storkonflikt, mener forsker.

Offentligt ansatte har altid haft betalt frokostpause, selv om det ikke står direkte i overenskomsten. (Foto: Simon Bohr © Scanpix)

Det kan blive rigtig grimt, når der næste år skal forhandles nye overenskomster for 180.000 ansatte i staten.

Sådan lyder vurderingen fra to arbejdsmarkedsforskere, efter den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, har åbnet for at afskaffe lønmodtagernes betalte frokostpause.

- Det er 2,5 times arbejde mere om ugen. Det er et stærkt aggressivt signal, og derfor bliver det fra lønmodtagers side opfattet som en krigserklæring, siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

Han mener, at Moderniseringsstyrelsens sabelraslen kan være et skridt på vej mod en storkonflikt i forbindelse med forhandlingerne næste år.

- Vi har jo også det kommunale område, hvor jeg tror, at der kan komme nogle konflikter, siger han.

- Jeg ser for mig, at vi kan få en næsten total konflikt på arbejdsmarkedet, hvis man ikke dæmper retorikken, og der er staten altså nu gået foran.

Lønmodtagerne rykker sammen

Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, er enig i, at fronterne i øjeblikket er trukket skarpt op.

- Der er lige nu er en situation, hvor lønmodtagerne rykker sammen og udviser stærk solidaritet på tværs af staten, kommunerne og regionerne med alle de forskellige udfordringer, de har.

- På den anden side er arbejdsgiverne, der har skruet bissen på og meldt ud, at de vil benytte alle de områder, der ikke er beskrevet direkte i overenskomsten, til at hente noget økonomi, siger hun.

- Det er jo et dårligt udgangspunkt for at få nogle konstruktive forhandlinger.

Nana Wesley Hansen understreger dog, at der er større og vigtigere ting på forhandlingsbordet end den betalte frokostpause, som det også kræver uenighed om, før hun mener, det kan være konfliktudløsende.

Facebook
Twitter