Arkæolog: Fund fra amatører med metaldetektorer er vigtig danmarkshistorie

De mange fund fra frivillige danskere er noget af det vigtigste i dansk arkæologi, mener arkæolog.

Der bliver gjort så mange arkæologiske fund, at flere museer har svært ved at nå at undersøge dem alle. Men fundene har stor betydning for historien, mener arkæolog. (Foto: Viborg Museum © Scanpix)

Når amatørarkæologer landet over går på jagt med metaldetektorer og finder gamle guldringe, rustne våben eller gamle jerngryder dybt begravet i jorden, har det kæmpe værdi for vores fælles historiefortælling.

Det mener Søren Sindbæk, som er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet.

- De mange danskere, som finder genstande med detektor, er ved at skabe en fuldkommen uvurderlig ressource for os, når det gælder om at forstå fortiden, siger han.

- Det er ikke bare med til at give os nogle fantastiske fund, som kan udstilles på museerne. Helhedsbilledet af de mange tusind genstande giver os en viden om, hvordan folk har levet i fortiden.

Det er nogle gyldne år, hvor der kommer noget ganske særligt ind fra frivillige, som vi skal få fat på, mens det er der.

Søren Sindbæk, arkæolog

For antallet af detektorfund, der landet over bliver indleveret til museerne af frivillige, stiger og stiger - så meget, at det presser de danske museer, som i disse år skal håndtere større mængder arkæologiske genstande end tidligere.

Et unikt samarbejde mellem museer og frivillige

Det er der en god grund til, forklarer Søren Sindbæk.

I takt med at detektorerne bliver bedre og mere forfinede, bliver det nemlig muligt at finde mange flere ting i jorden. Og det betyder, at antallet af folk, der render rundt på danske marker med metaldetektorer, har været støt stigende de seneste mange år, fortæller arkæologen.

- Det er nogle gyldne år, hvor der kommer noget ganske særligt ind fra frivillige, som vi skal få fat på, mens det er der. I virkeligheden har de sidste tyve år, hvor fundene er strømmet ind, været noget af det vigtigste, der er sket i dansk arkæologi, siger han.

Ifølge Søren Sindbæk skyldes det, at der i Danmark er en meget liberal lovgivning på området, som gør, at folk gerne må gå rundt med detektor, og som sikrer, at folk kan få en danefædusør for deres fund.

Men det skyldes også, at museerne gennem årtier har gjort en kæmpe indsats ude i de frivillige miljøer for at få folk til at lede de rigtige steder og få dem til at fortælle om, hvad de finder.

- Det betyder, at der er opstået et helt usædvanlig godt samarbejde mellem museerne og de frivillige, som går med detektorer i deres fritid, siger han og forklarer, at næsten alle dem, der går med detektor i dag, ved, at de skal have GPS på sig, så museerne kan se præcis, hvor genstandene bliver fundet.

Tusindvis af fund presser museer

Problemet ved de mange fund er, at det presser museerne, der skal registrere dem.

Flere museer fortæller til DR, at arkæologerne har mindre tid til at forske og formidle historien til danskerne, fordi der ligger et kæmpe arbejde i at registrere og bearbejde de mange genstande.

Derfor vil formanden for Organisationen Danske Museer, Flemming Just, nu foreslå kulturministeren at sende flere penge til de museer, der har mest travlt.

- Der er en række museer, som er ret hårdt bundet op. Det kunne være oplagt, at man bliver kompenseret, hvis man har rigtig mange indleveringer af Danefæ, mener han.

Kulturminister Mette Bock (LA) siger til DR Syd, at hun er ved at forberede sit udspil til en museumsreform, og at hun i den forbindelse lytter interesseret til museernes indspark.

Hun mener dog som udgangspunkt, at museerne selv bør prioritere, hvordan de bruger pengene bedst.

Lovgivning ikke gearet til de mange fund

Problemerne med at håndtere de mange fund skal tages alvorligt, siger Søren Sindbæk. Han mener ikke, at lovgivningen er gearet til det boom af fund, som museerne oplever.

Og så skal der ifølge arkæologen enten afsættes flere offentlige midler til projektet eller være store fonde, der kan støtte arbejdet.

- Ellers risikerer man, at man misser nogle af de kæmpestore muligheder, som bliver skabt af frivillige hænder på det kulturhistoriske område i disse år.