Arkitekt: Udfordringen er en sikker by uden terrorsignaler

Angreb på tilfældige i bybilledet giver anledning til at indtænke terrorsikring i arkitekturen, mener arkitekt.

Da kæmpestore granitsten i 2013 blev lagt i en ring om Christiansborg, var alle enige om, at det kun var en midlertidig løsning, så biler med sprængstof ikke kunne køre tæt på bygningen, som man så det i Norge i 2011. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Foran Christiansborg er der placeret en halvcirkel af kæmpestore, grå granitsten. Men det er ikke pynt, der indkranser demokratiets højborg i København.

Tværtimod er det sten, der skal forhindre terroristers dødbringende angreb på demokrati og frihed.

Som mange andre blokeringer i København, Aarhus og flere steder i landet er de kun midlertidige. Nu har stenene været der siden 2013, fordi hverken politi eller politikere er kommet med bedre løsninger.

Dilemmaet er at skulle beskytte sig mod terror i bybilledet uden synligt at bukke under for terroristers forsøg på at skabe frygt.

Ifølge arkitekt Hans Scheving er interessen for antiterror-arkitektur stigende fra både statslige institutioner og private virksomheder.

- Vi bliver i stigende grad nødt til at indtænke terrorrisikoen i arkitekturen. Ligesom hvor skal trappen være, og hvor skal man spise, er der også et punkt i planen for terror, siger han.

På Hans Schevings tegnestue Bertelsen og Scheving har man gennem en årrække arbejdet med retningslinjer og anbefalinger, som skal rådgive kunder, der overvejer at gøre terrorsikring til en del af et byggeri. Så bygningen både er sikker og smuk.

Sikringen af bygninger og byrum mod terror kan tage overhånd og indebære en risiko for den såkaldte securitization, der minder os om faren. (Foto: Malene Anthony Nielsen © Scanpix)

Må ikke give associationer til terror

Under det store åbningsoptog i forbindelse med Aarhus som europæisk kulturhovedstad var hele midtbyen afspærret med betonklodser. Og på Strøget i København blev der opstillet midlertidige betonklodser, efter at en lastbil pløjede ind i menneskemængder ved et julemarked i Berlin i Tyskland.

Begge foranstaltninger var tænkt som midlertidige, men efter gårsdagens lastbilangreb i Stockholm genovervejer Københavns Kommune sikkerheden i byen - blandt andet om betonklodserne skal gøres permanent.

Men ifølge Hans Scheving er det vigtigt, at man ikke pakker byen ind i grimme afspærringer og blokerer for byrummenes sammenhæng.

- Hvis folk ikke længere kan gå og cykle frit, har vi bukket under for terroristerne. Afspærringerne virker forstemmende og minder os om, at vi skal værne os mod dødelige angreb, siger han.

I Danmark er byrummets åbenhed ifølge ham en del af vores kulturarv.

- Jeg synes, at både arkitekter og bygherrer har en forpligtelse til at tage en dialog om risiciene meget tidligt i processen. Om hvordan vi bevarer størst mulig åbenhed, siger Hans Scheving, der forklarer, at det er vigtigt, at sikkerhedsforanstaltninger ikke må ødelægge bygningen som arkitektonisk værk.

Københavns Kommune forbereder sig på at forskønne foranstaltningerne, så de for eksempel kan komme til at bestå også af blomsterkummer og træer.