Fremtiden for danske el-biler bliver måske udfordret endnu engang, hvis regeringen vælger at droppe støtten i den kommende finanslov. Venstre-regeringen ønsker nemlig at lægge afgift på elbiler på lige fod med "almindelige" biler.
Historisk har el-biler i Danmark ikke haft det for nemt.
Det endte i fiasko, da en af Danmarks første elbiler blev præsenteret for et stort publikum på omkring 1.000 mennesker i Forum i 1983.
Både pressefolk, bilentusiaster og direktører fra hele verden var kommet for at se det elektriske vidunder med det flatterende navn 'Hope Whisper'. Selv daværende statsminister Poul Schlüter var tilstede og talte forud for præsentationen.
Men det gik galt. Helt galt.
Bilens designer, der sad bag rattet, var så udmattet og træt, at han kørte 'Hope Whisper' direkte ind i banden. Elbilens fremtid faldt til jorden med et brag - bogstavelig talt.
Se klippet i videoen over artiklen.
https://www.facebook.com/video.php?v=1049664461750744