ARKIV-VIDEO DR finder dansk IC4-tog i Libyen

I 2013 satte DR2-programmet Dårligt Nyt sig for at finde et dansk IC4-tog, som ifølge rygterne skulle være endt i Libyen.

I flere år var der rygter om, at et af de danske IC4-tog bestilt af DSB på en eller anden mystisk måde skulle være havnet i Libyen hos den nu afdøde diktator Gadaffi.

DR2-programmet Dårligt Nyt satte sig i marts 2013 for at løse mysteriet om toget.

- Der var nogle billeder og nogle koordinater om, at der i hvert fald holdt et tog lidt udenfor Tripoli, siger programmets reporter.

Med tre år gamle kort-koordinator og nogle fotos, der lignede et IC4-tog, drog Dårligt Nyt af sted mod Libyen, hvor han fandt det spritnye tog små ti kilometer udenfor Libyens hovedstad, Tripoli.

Gave fra Berlusconi til Gadaffi

Her holdt toget, der ellers burde have været i Danmark, stille på et stykke jernbane på knap 600 meter.

- Det her tog, det er dansk. Hvis vi kigger hernede, så står der DSB, siger Frederik Linde, mens han peger på en rød metalplade, der viser togets tilhørsforhold.

Toget blev givet som gave fra Italien under Berlusconi til den tidligere libyske leder Gadaffi, der blev dræbt under borgerkrigen i 2011. Men det italiensk-producerede tog overlevede.

DSB har ikke betalt for toget, så der er ikke noget økonomisk problem. Alligevel efterlod det Statsbanerne med endnu et IC4-mysterium.

Se indslaget fra TV Avisen med Statsbanernes kommentarer nedenfor.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5480cd6ea11f9d0d00ceb5d7