ARKIV-VIDEO Italiensk begejstring for Danmarks første IC4-tog

Italienerne var begejstrede for det strømlinede design, mens danskerne mere fokuserede på funktion.

- Bella! Como te amo.

Sådan lød det fra værkstedet i Aarhus, hvor de italienske tog-arbejdere hyldede det nye IC4-tog, som de arbejdede på at gøre køreklar.

Det var det første af 83 togsæt, der blev præsenteret i Aarhus den 19. september 2003. Men det var stadig et stillestående tog, der krævede arbejde for at komme til at køre på de danske skinner.

Mens italienerne var optagede af det smukke design, gik danskerne mere op i, at toget skulle fungere. Netop funktionskravet har senere vist sig at give problemer for IC4-togene.

Der skulle gå flere år, før den første testkørsel fandt sted i 2007. Siden da har der været problemer med både leveringer fra den italienske producent og leverandør Ansaldobreda, og togene har haft adskillige tekniske problemer.

Se den italienske begejstring for Danmarks første IC4-tog i videoen i toppen af artiklen. Klik på play.

Facebook
Twitter