Arlette overlevede Auschwitz og dødsmarch: 'Verden har ikke lært af historien'

Dansk-franske Arlette Andersen på 95 år har holdt foredrag om sin tid i kz-lejr.

Få har gået så grueligt meget igennem som 95-årige Arlette Andersen.

Det synlige bevis er tallet 74.853, som blev tatoveret på hendes arm, da hun var fange i kz-lejren Auschwitz.

Det er i dag 75 år siden, at lejren blev befriet af Den Røde Hær.

- Min familie var af jødisk afstamning, men vi var slet ikke religiøse, så vi tænkte, at det aldrig ville ramme os, fortæller hun om sin opvækst i et Paris, der var blevet besat af nazisterne.

Men med ét blev hun adskilt fra sin familie og befandt sig på en overfyldt godsvogn på vej til den tysk nazistiske koncentrationslejr Auschwitz i det besatte Polen.

Klarede sig mod alle odds

Arlette, der dengang hed Lévy, overlevede de umenneskelige forhold i den berygtede kz-lejr, hvor hun tilbragte omkring halvandet år.

Hun husker, hvordan hun måtte lave hårdt arbejde i frostgrader. Og hvordan nazisterne i 1945 rømmede lejren, fordi russerne var på vej, og sendte hende og de andre fanger på dødsmarch:

- Vi havde kun det tøj, vi havde på. Vi fik hverken mad eller drikke, kun sne. Hvis vi ikke kunne mere, blev vi bare skudt, fortæller hun.

Det var skæbnen at ende i Danmark

Efter krigen kom hun som 20-årig på besøg i København med en gruppe jævnaldrende.

Her mødte hun Ole Andersen, som hun senere blev gift med:

- Krigen har forandret hele mit liv, for der var ingen grund til, at jeg skulle komme til Danmark eller forlade Frankrig. Men det er skæbnen, at jeg skulle blive lykkelig med en mand og søde børn.

Hun fik et job som lærer på Fredericia Gymnasium, hvor hun arbejde frem til 1994.

Brød tavsheden efter 45 år

Arlette Andersen havde ikke noget behov for at dele sine oplevelser under 2. Verdenskrig før 1990, hvor hun følte sig provokeret over udtalelser om, at Holocaust og Auschwitz blot var 'detaljer i historien'.

- Jeg havde ikke lyst til at tale om det igen. Men med alt det, der sker i verden, kunne det måske give nogle fornuftige mennesker indtryk af, hvad der sker, hvis man ikke passer på, forklarer Arlette Andersen.

Arlette og sønnen Christian læser i 'Vi er her alle for at dø', bogen om hendes liv. (Foto: Henrik Skov © DR Nyheder)

Hun har nu holdt 426 foredrag, hovedsageligt for gymnasieelever.

- Jeg kan ikke anbefale nogen noget, bare at man ikke bliver yderst til højre eller yderst til venstre. Men jeg har ikke store forhåbninger, fortæller hun og fortsætter:

- Man kan ikke forandre menneskets natur. Og verden lærer ikke så godt af historien, når man ser på, hvad der sker rundt omkring, siger hun og udtrykker sin fortvivlelse over de nylige hærværk på jødiske gravpladser.

Der har dog været lyspunkter, blandt andet efter et af hendes foredrag, hvor en elev undskyldte på vegne af sin bedstefar, der var tysk soldat under Anden Verdenskrig.