Asal og Salar er på grund af 'systemfejl' alligevel ikke danske statsborgere: Myndighederne fejltolker ifølge ekspert loven

Oppositions- og støttepartier vil have udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til at forholde sig 'seriøst til kritikken'.

Asal og Salar Tafti er blevet bedt om at aflevere deres danske pas. De er nemlig ifølge myndighederne ikke danske statsborgere. Men Udlændinge- og Integrationsministeriet fejltolker ifølge ekspert lovgivningen.

'Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at du ikke er og aldrig har været dansk statsborger'.

'Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at du er statsborger i Iran'.

Sådan står der i de breve fra de danske myndigheder, søskendeparret Asal og Salar Tafti på henholdsvis 31 og 29 år har modtaget. Yderligere fremgår det, at de ikke har lovligt ophold i Danmark.

- Da jeg først så brevet, tænkte jeg, at det var spam. To uger efter fik jeg et identisk brev i e-boks, og efter yderligere et par uger fik jeg et fysisk brev. Først der gik det op for mig, at det her er sgu da ikke spam. Jeg tror, jeg gik lidt i chok, siger Salar Tafti, der fik sit brev i november 2019, mens hans søster Asal Tafti først modtog det i februar i år.

Asal og Salar Tafti bliver født i Danmark af iranske forældre i henholdsvis 1990 og 1992. Her går de i dansk vuggestue, børnehave og folkeskole. Når de som børn fejrer deres fødselsdage, sker det med dannebrogsflag på bordet ved siden af bollerne og lagkagen.

Asal og Salar Tafti er født og opvokset i Danmark. Privatfoto.

Deres danske sygesikringskort er fast inventar i deres punge. De er begge blevet studenter i Danmark, og når familien har skullet ud at rejse, har det været med det rødbedefarvede pas i hånden. Ingen af dem har nogensinde overvejet, at de kunne være andet end danskere.

- Hvis nogen spørger, hvor jeg er fra, svarer jeg jo Danmark. Hvis de spørger yderligere ind, fortæller jeg gerne, at mine forældre oprindeligt er fra Iran. Men jeg er fra Danmark. Jeg er født her, det samme er mine børn. Hele mit liv er i Danmark, siger Asal Tafti.

Fejltolkning af loven

Men det danske statsborgerskab er ugyldigt og beror på en systemfejl, mener de danske myndigheder. For at forstå hvordan det hænger sammen, skal vi tilbage til både søskendeparrets fødsel og deres forældres bryllup.

Asal og Salar Taftis forældre er ved børnenes fødsel iranske statsborgere, og Asal og Salar Tafti bliver derfor ved deres fødsel registreret som iranske statsborgere i CPR-registeret.

I 1993 får deres far dansk statsborgerskab. Godt ti år senere – i 2004 – gifter faren sig med moren, der har permanent opholdstilladelse i Danmark, men statsborgerskab i Iran. Det er ved forældrenes indgåelse af ægteskab i 2004, at Asal og Salar Tafti bliver registreret som danske statsborgere. Altså for 17 år siden.

Men de skulle aldrig have været CPR-registreret som danske statsborgere, lyder det nu fra myndighederne.

I den danske lov om, hvornår børn automatisk tildeles statsborgerskab – eller indfødsret, som det kaldes – findes to paragraffer. Paragraf 1 beskæftiger sig med, hvornår man får dansk statsborgerskab ved fødslen, og det gør man, hvis enten ens far eller mor er dansk. Eftersom hverken Asal og Salar Taftis mor eller far er danske statsborgere, da børnene fødes, er den paragraf ikke relevant.

Det er til gengæld paragraf 2. Den beskæftiger sig med de tilfælde, hvor børn tildeles dansk statsborgerskab, når deres forældre gifter sig. I paragraffen står der, at børn af en dansk far og en udenlandsk mor, der ikke har fået dansk statsborgerskab ved fødslen, får det, hvis forældrene gifter sig. Det er en forudsætning, at børnene på tidspunktet, hvor forældrene gifter sig, er ugifte og under 18 år.

I 2004 gifter Asal og Salar Taftis far sig altså med deres mor. På det tidspunkt er Asal og Salar Tafti henholdsvis 14 og 12 år og begge ugifte og lever dermed op til de krav, der står beskrevet i lovgivningen.

Men Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at en tredje betingelse skal være opfyldt. Nemlig at børnenes far skal være dansk statsborger ved deres fødsel. Det er Asal og Salar Taftis far ikke, da de bliver født i 1990 og 1992. Deres far får dansk statsborgerskab i 1993.

Det er altså det, ministeriet lægger til grund for, at der ikke er og aldrig har været noget dansk statsborgerskab til Asal og Salar Tafti.

- Jeg kan slet ikke forlige mig med at skulle være iransk statsborger. Jeg har været i Iran én gang i midten af 90'erne. Jeg taler ikke sproget særlig godt, og den iranske kultur er ikke noget, vi dyrker. Det er så mærkeligt, at Danmark bare beslutter sig for, at jeg nu hører til i Iran, siger Asal Tafti.

DR Nyheder har tidligere belyst problemstillingen, hvor førende eksperter vurderede, at der ikke var lovgrundlag for Udlændinge- og Integrationsministeriets tolkning af loven. Og der er ikke noget, der har ændret sig, siger Eva Ersbøll, seniorforsker emerita med speciale i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder.

- Det, der helt specifikt står i paragraffen, er, at børn med en dansk far og en udenlandsk mor får dansk statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Der står ikke noget om, at manden skal være dansk på tidspunktet, hvor hans barn fødes. Det er en fortolkning, ministeriet lægger ind.

Minister: De er ikke danske statsborgere

DR Nyheder har spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, om han mener, der er anledning til at kigge nærmere på ministeriets fortolkning af loven, og om ministeriet kan påvise, hvor det tredje krav, de indfortolker i paragraf 2, kommer fra.

Ministeren afviser at stille op til interview, men henviser i en mail til et tidligere skriftligt svar til DR Nyheder. Heri skriver han, at han ikke selv er jurist, men at han stoler fuldstændigt på ministeriets vurdering af, hvordan reglerne skal forstås.

I samme svar skriver han, at han godt forstår, at det ikke er rart for de pågældende personer at få at vide, at de alligevel ikke er danske statsborgere.

- Men det ændrer ikke ved, at de faktisk ikke er danske statsborgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser desuden, at det ligger i paragraffens formulering, at det er en betingelse, at faren er dansk statsborger på tidspunktet for barnets fødsel. Ministeriet oplyser desuden, at det ikke er bekendt med, at der har været en anden praksis end den nuværende.

Men den forklaring køber Eva Ersbøll ikke.

- Det fremgår ikke noget sted af paragraffen, at faren skal være dansk statsborger allerede ved barnets fødsel. Jeg kan ikke se i nogen af de tidligere indfødsretslove, forarbejder dertil eller øvrig litteratur, hvor det krav, ministeriet læser ind i paragraffen, kommer fra.

Alle love kommer med såkaldte forarbejder, som beskriver lovens formål. Formålet med paragraf 2 i Indfødsretsloven er – og har siden 1898, da den første indfødsretslov blev skrevet, været – at et ægtepars fællesbørn skal have samme statsborgerskab, uanset om de var født inden eller uden for ægteskabet.

Og det er her, der ifølge Eva Ersbøll opstår problemer med ministeriets fortolkning af paragraffen:

- Reglens formål kan man ikke nå med ministeriets fortolkning.

Havde Asal og Salar Taftis forældre fået en efternøler i 2005, efter at forældrene giftede sig, ville det barn få dansk statsborgerskab, mens Asal og Salar Tafti ifølge regeringens fortolkning ikke er berettiget til det.

Det er ifølge Eva Ersbøll præcis den type forskelsbehandling, loven er til for at forhindre.

68 personer i samme situation

Asal og Salar Tafti er imidlertid langt fra de eneste personer i Danmark, der ikke anerkendes som danske statsborgere som følge af en systemfejl. Faktisk er de en del af en gruppe på i alt 68 personer.

Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for DR Nyheder. Fælles for de 68 personer er, at ingen af deres forældre var danske statsborgere ved fødslen, men at faren var dansk statsborger ved indgåelse af ægteskab med moren.

Tager man ministeriets fortolkning af Indfødsretslovens paragraf 2 til troende, er der altså ingen af de 68 personer, der reelt er berettiget til at være danske statsborgere.

Det er dog ikke alle 68 personer, myndighederne nødvendigvis har kendskab til endnu. Ifølge DR Nyheders oplysninger har myndighederne kontaktet 19 personer med besked om, at de ikke er danske statsborgere.

Der er altså 49 personer, der i fremtiden kan modtage et brev med beskeden: 'Du er ikke dansk statsborger'.

DR Nyheder har spurgt Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye, hvordan han forholder sig til, at der potentielt er 49 yderligere personer i samme situation, og om ministeren vil gøre en aktiv indsats for at finde de pågældende personer.

Det har ministeren ikke svaret på.

'Vi har tænkt os at presse regeringen på det her'

Både støtte- og oppositionspartier mener, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye skylder svar på, hvor den nuværende fortolkning af paragraffen kommer fra.

- Det undrer mig, at der er så stor forskel på en anerkendt eksperts fortolkning og ministeriets, og derfor skal ministeren forholde sig seriøst til den kritik, der bliver fremlagt, siger SF's indfødsretsordfører, Carl Valentin.

Hvad er det helt præcist, der skal ske? Kritikere vil jo mene, at I som støtteparti tillader regeringen at føre en stram udlændingepolitik.

- Det her er ikke noget, hvor vi bare lader stå til. Vi har tænkt os at presse regeringen på det her. Hvis man træffer så voldsom afgørelse, skal man kunne retfærdiggøre det. Jeg har ikke set regeringen tydeligt argumentere for, hvordan man kan fortolke loven sådan her. Jeg har tænkt mig at forelægge regeringen kritikken.

Samme linje finder man hos Nye Borgerlige.

- Der er helt tydeligt en usikkerhed om lovgivningen. Derfor må ministeren svare på, hvad der er op og ned i det her, og om den gældende praksis er, som den skal være, siger Mette Thiesen, der er partiets indfødsretsordfører.

Når de mennesker, der er berørt af det her, søger om dispensation, ender det på jeres bord i Indfødsretsudvalget. Vil du kigge på de sager med mildere øjne?

- Sager i Indfødsretsudvalget bliver altid vurderet individuelt. Men det her handler om tvivl om praksis i ministeriet, og derfor må ministeren på banen.

Lange udsigter til statsborgerskab

Tilbage hos Asal og Salar Tafti har søskendeparret overvejet deres muligheder. Dem er der tre af. De kan klage til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen, de kan sagsøge Udlændinge- og Integrationsministeriet, eller de kan søge om dansk statsborgerskab.

De har begge overvejet at gå domstolenes vej for at udtrykke deres frustration over den situation, de er i, men søskendeparret er nået frem til, at det næppe kan betale sig.

- Jeg er den lille imod den store. Jeg tror, det er nemmere bare at føje myndighederne. Jeg tror ikke, at al den hovedpine, det vil give at tage kampen, vil være det værd. Jeg tror simpelthen ikke, det vil ændre noget, siger Salar Tafti.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til DR, at såkaldte fejlregistreringssager - som Asal og Salar Taftis - hastebehandles af Indfødsretsudvalget.

Men det betyder ikke, at passet lander i postkassen foreløbigt. Salar Tafti har foreløbigt været i gang med ansøgningsprocessen i næsten to år og er endnu ikke kommet i mål, mens processen for Asal Tafti indtil videre har varet knap et år.

Det er kun to gange årligt - i april og oktober - at der fremsættes lovforslag om indfødsret. Udlændinge- og Integrationsministeriet lukker for ansøgninger to til tre måneder før, lovforslaget fremsættes.

Det vil sige, at Asal og Salar Tafti ikke kunne nå at komme med på oktober måneds lovforslag. De skal derfor vente til april. Et lovforslag fremsat i april som udgangspunkt vil blive vedtaget i juni. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til DR Nyheder.

Derudover skal Dronning Margrethe underskrive loven, og ansøgerne skal deltage i en grundlovsceremoni, der afholdes af kommunerne. Kommunerne må afholde grundlovsceremonien tidligst en måned og senest fire måneder efter ikrafttrædelsen af loven.

Det vil sige, at Asal og Salar Tafti med al sandsynlighed først vil stå med deres – gyldige – danske pas i hånden et sted mellem juni og oktober 2022. Hvis de vel at mærke kommer med på lovforslaget i april 2022.

FacebookTwitter